Forvaltning af laksebestandene er baseret på videnskabelige undersøgelser og biologisk viden

Den atlantiske laks er fredet i de otte største vest- og sønderjyske vandløb. Forvaltning af laksebestandene sker i henhold til fiskeriloven og bekendtgørelser under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri kan med hjemmel i fiskeriloven, give mulighed for, at lystfiskere kan hjemtage en begrænset del af bestanden gennem tildeling af lakse-kvoter. Forvaltningen sker desuden på baggrund af følgende bekendtgørelse:

• Bekendtgørelse om særlige fiskeriregler for Storå vandsystem
• Bekendtgørelse om særlige fiskeriregler for Skjern Å vandsystem
• Bekendtgørelse om særlige fiskeriregler og fredningsbælter i Vadehavet og i visse sydjyske vandløb

Fastlæggelsen af laksekvoter for de enkelte vandløb bygger på en videnskabelig og biologisk vurdering af laksebestandens størrelse og udvikling. Det er afgørende løbende at opdatere og tilpasse forvaltningen i takt med ændringer i bestandene og deres miljø. De biologiske vurderinger foretages af DTU Aqua og baserer sig på den samlede viden om bestandene, herunder undersøgelser af voksne laks, yngeltætheder, udsætninger, udtræk af smolt samt data fra de årlige lystfiskerfangster.

Vurderingen af kvoternes størrelse omfatter også andre faktorer, såsom ændringer i laksens adgang til gyde- og opvækstområder, andelen af vildlaks i opgangen, dødelighed forårsaget af rovdyr og fiskeædende fugle, forhold i vådområder samt generelle og lokale udsving i miljøforhold og andre presfaktorer.

Data fra lystfiskernes obligatoriske fangstindberetninger – både hjemtagne og genudsatte laks (figur 1) – bidrager med detaljeret og vigtig viden om bestandene. Det omfatter blandt andet data om antal, alders- og kønsfordeling, antal hav-år samt fordelingen mellem naturligt producerede laks og udsatte laks i forbindelse med bestandsophjælpning.

Denne samlede viden danner grundlag for et kvalificeret estimat af årets lakseopgang og dermed for fastsættelsen af laksekvoter. Kvoterne fastlægges ud fra en biologisk vurdering af bestandens bæredygtighed i forhold til blandt andet fiskeri og hjemtagning i det enkelte vandsystem.

Lystfiskernes fangster af laks i 2025 var på 3.824 laks og af disse blev 520 hjemtaget og 3.304 genudsat. Fangsterne i årene 2024 og 2025 er de laveste siden 2015 (figur 1).

Figur 1. De samlede fangster af laks i otte vandløb i perioden 2010-2025.

DTU Aquas undersøgelser viser en god korrelation mellem størrelsen af lakseopgangen og lystfiskerfangsterne. På den baggrund vurderes det derfor, at den samlede gydebestand i de otte vandløb er i tilbagegang.

Udviklingen er bemærkelsesværdig, idet der gennem de seneste år er fjernet en række spærringer, hvilket har forbedret mulighederne for passage til potentielle gyde- og opvæksthabitater. Hertil kommer etableringen af et betydeligt antal nye gyde- og opvækstområder for laksefiskene. Disse indsatser burde samlet set have medført en positiv udvikling i bestandsstørrelserne.

Flere veldokumenterede presfaktorer påvirker imidlertid laksebestandene negativt. En række undersøgelser viser, at skarv både præderer på de juvenile stadier i vandløbene og laksesmoltene under udvandringen. Denne prædation øger den samlede dødelighed blandt unglaks og reducerer dermed rekrutteringen til gydebestandene.

Forskning har påvist, at skarv kan æde op mod 50 % af de smolt, der forlader vandløbene på deres vej mod havet. Derudover er det dokumenteret, at skarver i betydeligt omfang æder laks og ørred, før de når smoltstadiet. Den samlede prædation fra skarv vurderes derfor at medføre en betydelig reduktion i bestandene.

Det er vigtigt at bemærke, at når en ørred eller laks når smoltalderen, spiller tæthedsafhængig dødelighed ikke længere en rolle. Det betyder, at eksempelvis et fald på 50 % i antallet af udvandrende smolt vil resultere i en tilsvarende reduktion på 50 % i opgang og dermed gydebestand.

Laksebestandene skal være robuste over længere tid for at kunne overleve

Den primære målsætning for forvaltningen af de vestjyske laks er at sikre gunstig bevaringsstatus på et bredt genetisk fundament, som kan understøtte artens overlevelse og tilpasningsevne til fremtidens miljø- og klimaforhold. Det er vigtigt at bevare de forskellige livshistorietyper, som delvist er genetisk betingede, hvorfor en balanceret fordeling i udtaget af grilse, mellem- og storlaks er afgørende.

Grilse er laks, der vender tilbage til vandløbet for at gyde efter kun ét år i havet, mens mellem- og storlaks er laks, der har tilbragt mere end én vinter i havet (MSW – Multi Sea Winter).

Kvoter opdelt i både antal, længde og tidspunkt giver proportionalt udtag af laksetyper

Det er afgørende at sikre en balanceret fordeling af de laks, der hjemtages fra bestanden. En sådan afbalanceret udtagning mellem laksetyperne – grilse, mellem- og storlaks – kan opnås ved at opdele den samlede laksekvote i flere underkvoter baseret på længde og tidspunkt for udtagelse. Størrelsesgrænserne bør så præcist som muligt afspejle de forskellige livshistorietyper, selvom et mindre overlap er uundgåeligt.

Ved først at opdele udtaget af laks i to størrelsesgrupper – mindre end eller lig med 73 cm og større end 73 cm – bliver grilse tydeligt defineret og adskilt fra de øvrige laksetyper.

I gruppen af laks større end 73 cm findes primært to livshistorietyper: Mellemlaks og storlaks, som adskiller sig ved antallet af år, de har tilbragt i havet. For at sikre et balanceret udtag af mellemlaks – som typisk vandrer op i vandløbene senere end lystfiskeriets sæsonstart – kan det være en fordel at opdele kvoten for laks over 73 cm i to tidsmæssige halvdele. Den første halvdel frigives ved sæsonstart, mens den anden frigives, når mellemlaksene typisk påbegynder deres opgang i midt juni (figur 2).

I 2024 og 2025 blev det, på baggrund af et stort fald i fangsterne for store laks og mellemlaks sammenlignet med tidligere år vurderet, at der var biologisk grundlag for at suspendere tilladelsen til hjemtagelse af laks i anden pulje for laks større end 73 cm. Denne praksis i den adaptive forvaltning vil fortsat kunne finde anvendelse, hvis der opstår behov herfor. 

Den danske forvaltning af laksebestandene er baseret på en adaptiv tilgang, hvor forvaltningen løbende tilpasses i takt med ny faglig og forskningsbaseret viden.

Laksekvoter bliver fastsat ud fra et forsigtighedsprincip

De anbefalede kvoter for de vest- og sønderjyske laksebestande fastsættes efter et forsigtighedsprincip. Det betyder, at kvoterne lægges på et relativt lavt og konservativt niveau for at sikre, at lystfiskeriets påvirkning ikke hindrer opnåelse af gunstig bevaringsstatus for den atlantiske laks i Danmark. Samtidig må kvoterne heller ikke hindre en fortsat vækst i bestandene, herunder ved at forringe laksebestandens mulighed for naturlig reproduktion.

Det antal laks, som kvoterne giver mulighed for at hjemtage fra de jyske vandløb, udgør derfor en mindre andel af bestandene end i lande, hvor forvaltningen ikke omfatter kvoter. I Danmark har den tilladte andel, der kan hjemtages, gennem de seneste 10 år generelt ligget på cirka 2-10 % af den estimerede opgang. Heri ligger også, at lokale forhold som vandføring, vandtemperatur og forvaltningsmæssige tiltag kan have betydning for, hvorvidt kvoterne er blevet fuldt udnyttet.

Da kvoterne vurderes og justeres årligt, kan nødvendige tilpasninger hurtigt implementeres, så der tages højde for udsving i bestandene fra år til år. Samtidig sikres det, at eventuelle usikkerheder i estimaterne eller nye presfaktorer ikke modvirker en positiv bestandsudvikling. De danske laksebestande har overordnet set været i fremgang frem til slutningen af det seneste årti, hvorefter udviklingen stagnerede og siden vendte til tilbagegang. I både 2023 og 2024 blev der registreret et markant fald, og fangsterne i 2024 lå på et niveau, der sidst blev set i 2015. De samlede fangster i 2025 var fortsat på et lavt niveau sammenlignet med årene frem til 2022. På den baggrund er det nødvendigt at reducere det samlede antal laks, der kan tildeles i kvoterne for sæsonen 2026 i forhold til 2025, for at sikre, at fiskeriet ikke hindrer en fremtidig fremgang i bestandene.

Udviklingen i de danske laksebestande er fortsat under tæt overvågning. De store laks (MSW – Multi Sea Winter) er desuden blevet sjældnere i store dele af artens øvrige udbredelsesområde. Et centralt princip i kvotefastsættelsen er, at kvoternes størrelse ikke må hindre den nødvendige bestandsfremgang eller muligheden for at opnå og fastholde en gunstig bevaringsstatus.

I forbindelse med omlægningen til fælles fiskeriregler i 2012 for de otte jyske vandløb blev der indført en kortere lystfiskersæson samt særlige regler, der sikrer et skånsomt fiskeri og separate kvoter for grilse og storlaks. Formålet med disse tiltag – som med alle øvrige forvaltningsinitiativer – var at sikre fremgang i bestandene og undgå unaturlige genetiske ændringer, der kunne påvirke fordelingen mellem de tre livshistorietyper: Grilse, mellemlaks og storlaks.

Samarbejde og viden er en forudsætning for, at bestandene vokser og bliver selvreproducerende

Ophjælpningen af laksebestandene sker gennem et målrettet samarbejde mellem kommuner, lodsejere, lystfiskere, forskere, Danmarks Center for Vildlaks, Naturstyrelsen, Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV, tidligere Miljøstyrelsen), Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, DTU Aqua og mange andre aktører, som alle bidrager til indsatsen.

Den danske forvaltning af laks er restriktiv og bygger på forskning og overvågning, der udføres under Fiskeplejen og i en periode også gennem Den store lakseundersøgelse, finansieret af Innovationsfonden.

Forvaltningen af laks i Danmark er kendetegnet ved en tæt kobling mellem forskning, overvågning og konkrete indsatser, og den bygger på en adaptiv tilgang.

Adaptiv forvaltning af laksebestandene er en succes – læs mere om adaptiv forvaltning og de danske laksebestande.

Ny viden bliver løbende indarbejdet i forvaltning af laksekvoter

Baseret på den nye og mere præcise viden om længdefordelingen af grilse og storlaks blev kvotegrænsen ændret fra 75 cm til 73 cm fra og med 2022.

Læs mere om baggrunden for denne nye længdegrænse for laks

Længde og vægt på opgangslaks kan ændre sig over tid, f.eks. på grund af ændringer i havmiljøet. Derfor vil DTU Aqua fortsat overvåge længdefordelingen blandt grilse, mellem- og storlaks i forhold til kvotegrænsen.

Rådgivningen om laksekvoter er afstemt efter følgende forhold i de individuelle vandløb

Den biologiske rådgivning skal sikre, at de naturlige laksebestande udvikler sig gunstigt og – hvis det er muligt – at give lystfiskerne mulighed for at hjemtage et begrænset antal laks.

Rådgivningen tilpasses forholdene i hvert enkelt vandløb og bygger på en samlet vurdering af:

• Bestandsestimater
• Indrapportering af fangster
• Grilseandele i opgangsundersøgelser og lystfiskerfangster
• Udviklingen i den naturlige reproduktion
• Produktionspotentialet i vandsystemet
• Status for ægoverlevelse og overlevelse på ungfisk
• Udsætningsstrategien
• Udvikling i projekter, der påvirker bestanden
• Viden om dødelighed forårsaget af rovdyr, fiskeædende fugle, lystfiskeri og vådområder
• Generelle og lokale udsving i miljøforhold
• Øvrige presfaktorer
  
  

Bestandsestimater
DTU Aqua undersøger årligt opgangen af laks i udvalgte vandsystemer. Disse undersøgelser giver estimater for den samlede mængde opgangslaks i et vandløb og udgør et centralt grundlag for de årlige kvoteberegninger.

I 2025 blev der desuden indfanget moderfisk i Skjern Å, Varde Å, Kongeå, Brede Å og Vidå, og data herfra indgår i vurderingen af bestandens størrelse og sammensætning.

Bestandsstørrelser varierer naturligt fra år til år som følge af forskelle i naturlig reproduktion, yngeloverlevelse og havoverlevelse. Samtidig består laksebestanden i et vandløb altid af mindst seks årgange – typisk to i ferskvand og op til fire i havet.

Kvoterne i de enkelte vandløb fastsættes derfor ud fra flere års bestandsopgørelser og fangstdata. En stabil bestandsfremgang kan afspejles i en gradvis stigning i kvoten, mens kvoter baseret på enkeltstående positive udsving ville kunne føre til uhensigtsmæssig høj udnyttelse af små opgange. Forvaltningen reagerer derfor ikke ensidigt på kortvarige udsving i bestandsestimaterne.

Indrapportering af fangster
I alle laksevandløb i Vest- og Sønderjylland er der indrapporteringspligt for både hjemtagne og genudsatte laks. Disse data, sammenholdt med DTU Aquas bestandsestimater, giver et solidt grundlag for vurdering af lakseopgangen – også i år uden egentlige bestandsundersøgelser.

Indrapporteringerne bidrager desuden til vurderingen af forholdet mellem vilde og udsatte laks samt andelen af grilse.

Grilseandele
Andelen af grilse giver en indikation på styrken af den smolt-årgang, de repræsenterer, og kan dermed bruges til at forudsige den kommende opgang af større laks. Et år med mange grilse følges typisk af en god opgang af mellemlaks året efter.

Udvikling i den naturlige reproduktion
DTU Aqua undersøger løbende den naturlige produktion af laks og ørred i vandløbene. Resultaterne offentliggøres i Planer for fiskepleje, som beskriver habitatkvalitet og tæthed af naturligt producerede fisk, typisk når de er omkring et halvt år gamle.

Planerne revideres cirka hvert 10. år, og der undersøges årligt omkring 800 stationer i udvalgte vandsystemer. Her registreres både den fysiske tilstand og – oftest – fiskebestandens størrelse via elektrofiskeri.

I forbindelse med opgangsestimater, indsamling af moderfisk til avlsarbejdet og registreringer af lystfiskerfangede laks vurderes løbende forholdet mellem udsatte (mærkede) og vilde laks og dermed udviklingen i den naturlige reproduktion

Produktionspotentiale i vandsystemet
DTU Aqua vurderer også vandsystemernes produktionspotentiale i forhold til de tilgængelige habitater. Disse vurderinger indgår i fastsættelsen af kvoterne og har til formål at sikre gunstig bevaringsstatus samt stabilitet og fremgang i bestandene.

Status for ungfiskebestanden
Ungfiskebestandens størrelse undersøges i vandløb med genetisk oprindelige bestande. Bestanden vurderes i forhold til vandløbets potentiale og kan tidligt indikere behov for forvaltningsmæssige ændringer, f.eks. ved manglende gydemuligheder eller utilstrækkelige opvæksthabitater.

Udsætningsstrategi
Målet er, at bestandene på sigt skal klare sig uden udsætninger. Derfor tilpasses udsætningsstrategien løbende til forholdene i de enkelte vandløb, og justeringerne indgår i den biologiske rådgivning og kvotefastsættelsen.

Udvikling i projekter, der påvirker bestanden
Rådgivningen omfatter også vurderinger af projekter og miljøforhold, der kan påvirke bestandene – både positivt og negativt. Det gælder f.eks. vandløbsrestaurering, fjernelse af spærringer og slusedrift.

Viden om dødelighed
DTU Aqua gennemfører undersøgelser af fiskens adfærd og identificerer flaskehalse i livscyklussen. Viden om dødelighed forårsaget af rovdyr, fiskeædende fugle, lystfiskeri og vådområder er derfor central i kvotefastsættelsen.

Generelle og lokale miljøudsving
Miljøforhold i både ferskvand og hav kan variere og påvirke laksens trivsel, adfærd og overlevelse. Disse forhold indgår i den samlede vurdering.

Øvrige presfaktorer
I de senere år er der identificeret nye påvirkninger, herunder begrænsning af adgang til gyde- og opvækstområder, hvilket har negativ effekt på bestandene. Det er derfor vigtigt løbende at følge udviklingen og tilpasse forvaltningen i overensstemmelse hermed.

Fiskepleje er en betingelse for at kunne få tildelt laksekvote

Lystfiskernes fiskepleje – herunder udlægning af gydegrus, genskabelse af egnede opvækstområder, fjernelse af mindre spærringer og reduktion af negative effekter fra øvrige presfaktorer – er ifølge fiskeriloven en forudsætning for at få tildelt en laksekvote. Målet med fiskeplejen er, at bestandene bliver tilstrækkeligt store og selvreproducerende, så udsætninger af opdrættede laks gradvist kan udfases.

Derfor er det afgørende at gennemføre indsatser, der sikrer fri passage og genskaber laksens naturlige gyde- og opvækstområder. For at bestandene kan modstå nye udfordringer – herunder klimaforandringer og andre presfaktorer – kræves både mange gydelaks og en høj genetisk variation i populationerne.

Udsætning af laks

Indsatser som udsætninger, forvaltning og restaureringsprojekter i vandsystemerne har været helt afgørende for, at bestandene har opnået den fremgang og det niveau, der ses i dag. Der foretages fortsat udsætninger af ½-års laks i de fleste vandløbssystemer, men mængderne reduceres løbende i takt med, at miljøforholdene forbedres, og den naturlige reproduktion øges.

Udsætningsstrategien er gradvist blevet justeret i takt med, at nyere forskning har dokumenteret, hvilke udsætninger der er mest optimale. Dette har medført, at udsætning af ½-års laks er blevet prioriteret frem for udsætning af 1-års laks. Fra og med 2021 har den overordnede strategi været, at der udelukkende udsættes ½-års laks i de vestvendte laksevandløb.

I 2021 blev der gennemført ændringer i programmet for støtteudsætninger af opdrættede laks som følge af Fødevarestyrelsens IHN-restriktionszoner. På den baggrund blev der ikke foretaget udsætninger af ½-års laks i vandsystemerne Varde Å, Sneum Å og Vidå. Denne særlige IHN-situation medførte, at udsætningerne i stedet blev øget i nabovandløbene Kongeå og Brede Å. I 2022 blev der som kompensation udsat 1-års laks i Varde Å, Sneum Å og Vidå, som følge af de IHN-restriktioner, der var gældende i 2021. En manglende årgang af udsatte laks kan på længere sigt få betydning for den samlede bestand i de berørte vandløb.

I Storå og Ribe Å-systemerne er udsætningerne indstillet, og sidste udsætning foregik i hhv. 2017 og 2022, da selvreproduktionen nåede et niveau, hvor det var muligt at lade udsætningerne ophøre.

Lokale regler og retningslinjer for lystfiskeri i 2026

Sammenslutningerne ved de enkelte vandsystemer ansøger årligt Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om tildeling af laksekvote. I de tilladelser, som Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri meddeler sammenslutningerne, stilles der krav om, at håndtering af laks til genudsætning skal foregå så skånsomt som muligt. På den baggrund skal laks, der genudsættes, forblive i kontakt med vandet under hele håndteringsprocessen.

Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri stiller desuden krav om, at det er en forudsætning for kvotetildeling, at sammenslutningen ved det enkelte vandløb bidrager til den lokale fiskepleje, særligt i form af vandløbsrestaurering.

Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har oplyst, at ovennævnte krav også vil være en forudsætning for tildeling af laksekvote i 2026 og fremadrettet.

Lystfiskerne skal være opmærksomme på, at der – ud over de generelle regler fastsat i bekendtgørelser – også kan gælde lokale regler samt særlige vilkår fastsat i Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris tilladelser. For alle de otte nævnte vandløb gælder det, at hver lystfisker kun må hjemtage én laks pr. sæson inden for kvoten i det pågældende vandsystem, så længe kvoten ikke er opbrugt. Enhver lystfisker har pligt til at holde sig opdateret om de gældende regler, herunder den aktuelle status for laksekvoten i det enkelte vandsystem, inden fiskeriet påbegyndes.

I de seneste syv år har vandtemperaturen i sommerperioden været høj i flere laksevandløb. Forskning har vist, at laksenes overlevelse reduceres, hvis de udsættes for stress, f.eks. ved fangst, når vandtemperaturen overstiger 18 °C. Af hensyn til fiskenes overlevelse bliver fiskeriet derfor midlertidigt indstillet i flere vandløb, når vandtemperaturen er for høj. Dette initiativ forventes også at gælde for alle vandløb i 2026, hvilket er blevet udmeldt til sammenslutningerne.

På den baggrund skal lystfiskerne, ud over at orientere sig om kvotestatus, også følge temperaturudviklingen via de lokale sammenslutningers hjemmesider, særligt når vandtemperaturen nærmer sig 18 °C.

Læs DTU Aquas anbefalinger for fiskeri efter laks, når vandtemperaturen er høj

Læs mere om at fiske skånsomt

Status på vilde laksebestande i Norge, Danmark og det øvrige udbredelsesområde

I Norge er bestanden af atlantisk laks i en historisk dårlig tilstand, og eksperter har udtrykt bekymring for, om antallet af laks er højt nok til at sikre bestandens langsigtede stabilitet.

I Danmark er flere års stagnation i de samlede fangster blevet efterfulgt af et markant og generelt fald i både fangster og bestandsestimater i 2023, 2024 og 2025 set i forhold til perioden 2017-2022 (se faktaboks). 

Årsagerne til den generelle og betydelige nedgang i bestandene af atlantisk laks gennem de seneste årtier i Norge og i laksens øvrige udbredelsesområder – herunder Irland, England, Skotland og Sverige – kan være regionalt betingede. Samtidig kan der også være fælles påvirkningsfaktorer, som generelt påvirker bestandene, idet laksene fra disse områder har geografisk overlap i deres marine vandrings- og opvækstområder.

Laksekvoter for 2026 med tilhørende gennemgang af de biologiske forhold, der påvirker den lokale laksebestand og laksekvoten:

Se laksekvoten for Storå 2026

Se laksekvoten for Skjern Å 2026

Se laksekvoten for Varde Å 2026

Se laksekvoten for Sneum Å 2026

Se laksekvoten for Kongeå 2026

Se laksekvoten for Ribe Å 2026

Se laksekvoten for Brede Å 2026

Se laksekvoten for Vidå 2026

Af Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen, Anders Koed og Martin Hage Larsen, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.

Ja tak, jeg vil gerne modtage nyheder om laks og fiskepleje

Information om laks