Laksen er fredet i de største otte vest- og sydjyske vandløb. Forvaltning af laksebestandene sker i henhold til fiskeriloven og bekendtgørelser under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fiskeristyrelsen kan i henhold til fiskeriloven, give mulighed for, at lystfiskere kan hjemtage en mindre del af bestanden ved tildeling af laksekvoter. Forvaltning af laksebestandene sker også i henhold til følgende bekendtgørelser
Fastsættelse af laksekvoter for de enkelte vandløb sker efter en videnskabelig, biologisk vurdering af laksebestandenes størrelse og udviklingstendens. Vurderingen, som bliver foretaget af DTU Aqua, bygger på den samlede viden om bestandene ud fra løbende undersøgelser af bestanden af voksne laks, yngeltætheder og udtræk af unge fisk (smolt) samt data fra de årlige fangster ved lystfiskeri.
Data fra lystfiskernes obligatoriske indberetninger af fangster, både hjemtagne og genudsatte laks (figur 1), giver ved analyse af de indsamlede data detaljerede og vigtige oplysninger om laksebestandene. Det drejer sig om antal, alders- og kønsfordeling samt fordeling mellem laks, der er produceret naturligt, og dem der er udsat i forbindelse med bestandsophjælpning.
Der indgår også andre elementer i vurderingen af kvoternes størrelse, f.eks. ændring i laksens adgang til gyde- og opvækstområder, andelen af vildlaks i opgangen, viden om dødelighed på grund af rovdyr, fiskeædende fugle, vådområder samt generelle og lokale udsving i miljøforhold og øvrige presfaktorer.
Denne samlede viden danner grundlag for et kvalificeret estimat af årets lakseopgang og dermed fastsættelse af laksekvoter på grundlag af biologisk vurdering af bestandenes bæredygtighed i forhold til bl.a. fiskeri og hjemtagning af laks i det pågældende vandsystem.
De samlede fangster af laks i 2022 er på niveau med årene 2017, 2019 og 2020 og er derved stagneret omkring ca. 5.500 laks årligt (figur 1).
Figur 1. De samlede fangster af laks i otte vandløb i perioden 2010-2022.
DTU Aquas undersøgelser har vist, at der er en god sammenhæng mellem lakseopgangens størrelse og fangster. På den baggrund er der indikationer på, at bestandene samlet set er stagnerende.
Med baggrund i, at der igennem de seneste år er fjernet spærringer, som har givet adgang til flere gyde- og opvækstområder samt at der tillige er etableret gydestryg, er denne udvikling ikke forventet.
De mange tiltag og gennemførte naturgenopretningsprojekter burde derimod have givet anledning til betydelige fremgange i bestandene.
Der er dokumenterede presfaktorer, som regulerer og begrænser bestandene, så de ikke kan fastholde den tidligere fremgang, der var tilsigtet og forventet i forhold til de mange nye initiativer. Undersøgelser har dokumenteret, at skarv æder en del af både laksesmoltene og en stor del af ungfiskene og derfor er årsag til en samlet forøget dødelighed hos unglaks og dermed manglende fremgang i bestanden.
I 2021 blev der foretaget ændringer i programmet for støtteudsætninger af opdrættede laks i henhold til Fødevarestyrelsens IHN-restriktionszoner. På den baggrund blev udsætninger af ½-års laks ikke foretaget i vandsystemerne Varde Å, Sneum Å og Vidå. Denne særlige situation omkring IHN har betydet, at udsætningerne blev øget i nabovandløbene Kongeå og Brede Å. En manglende årgang af udsatte laks kan få betydning for den samlede bestand i de berørte vandløb.
Laksebestandene skal være robuste for at kunne overleve
Den primære målsætning med forvaltningen af de vestjyske laks er, at sikre et bredt genetisk fundament, som kan medvirke til at sikre laksens overlevelse og tilpasningsevne til fremtidens miljø- og klimaforhold. I den forbindelse er det vigtigt at bevare de forskellige livshistorie-typer, som er delvist genetisk bestemt. Derfor er det vigtigt med en balanceret fordeling i udtaget af grilse, mellemlaks og storlaks. Grilse er laks, der efter kun ét år i havet kommer tilbage til vandløbet for at gyde, mens mellemlaks og storlaks er laks, som har tilbragt mere end én vinter i havet (MSW – Multi Sea Winter).
Kvoter opdelt i både antal, længde og tidspunkt giver balanceret udtag af de tre laksetyper
En balanceret fordeling af de laks, der bliver taget ud af bestanden (hjemtaget) er helt afgørende. En afbalanceret udtagning mellem laksetyperne grilse, mellemlaks og storlaks kan opnås ved at opdele den totale laksekvote i flere underkvoter i forhold til længde og tidspunkt for udtagelse, hvor størrelsesgrænserne, så præcist som muligt, reflekterer livshistorierne, selvom et lille overlap i længde ikke kan undgås.
Figur 2. Fordeling af laksetyperne storlaks, mellemlaks og smålaks/grilse i vandløb i forhold til tidspunkt på året. Vandføring er ligeledes plottet. Laksedata er fra den naturlige laksebestand i Gudenå i perioden 1900-1915.
Ved først at opdele udtaget af laks i to størrelsesgrupper mindre eller lig med 73 cm og større end 73 cm er laks af typen grilse defineret og adskilt fra de øvrige typer af laks.
I størrelsesgruppen laks større end 73 cm er der to typer af laks, det vil sige mellemlaks og storlaks, som har et forskelligt antal år i havet. For at sikre et mere balanceret udtag af typen mellemlaks, som især har opgang i vandløbene senere end sæsonstart, kan en underopdeling af kvoten på laks større end 73 cm med fordel gennemføres tidsmæssigt i to halvdele. En halvdel, som bliver frigivet ved sæsonstart og en halvdel, når mellemlaksene påbegynder deres opgang i midt juni (figur 2).
Laksekvoter bliver fastsat ud fra et forsigtighedsprincip
De anbefalede kvoter for de vest- og sydjyske laksebestande er fastlagt efter et forsigtighedsprincip. Det betyder, at kvoterne bliver fastsat på et forholdsvist lavt og konservativt niveau. Det sker i henhold til den internationale og nationale bevaringsstatus for Atlantisk laks i Danmark med henblik på at øge laksebestandene og fremme laksens mulighed for at reproducere sig selv.
Det antal laks, som kvoterne giver mulighed for at tage med hjem fra de jyske vandløb, udgør derfor en mindre andel af bestandene, end hvad der bliver fanget i lande, hvor forvaltningen ikke omfatter kvoter. I Danmark har den andel, der er givet tilladelse til at hjemtage i de sidste 10 år, ligget på cirka 5-15 % af den estimerede opgang. Desuden har lokale forhold omkring f.eks. vandføring, vandtemperatur og forvaltning medført, at kvoterne ikke altid er blevet fuldt udnyttet.
Kvoterne bliver vurderet og justeret årligt og tager hensyn til, at laksebestandene varierer fra år til år. Desuden sikres det, at eventuelle usikkerheder ikke modvirker fremgang i bestandene.
Hvis man ser tilbage på laksebestandenes udvikling, har de overordnet vist fremgang frem til slutningen af det seneste årti. Herefter ses en stagnation. På den baggrund sker der derfor overordnet ingen stigning i det samlede antal laks, der kan tildeles i kvoterne for sæsonen 2023, for derved at sikre, at fiskeriet ikke hindrer fortsat fremgang i bestandene.
Set over et længere tidsrum har de danske bestande været i fremgang, mens bestandene af atlantisk laks i udenlandske vandløb i samme tidsperiode generelt er gået væsentlig tilbage.
De store laks (MSW – Multi Sea Winter) er desuden blevet sjældne mange steder i udlandet. Den danske forvaltning af laksebestandene er en adaptiv forvaltning. Den tilpasses altså løbende under hensyntagen til den nyeste faglige og forskningsbaserede biologiske viden. Således kan bestandene fortsætte deres fremgang, samtidig med, at der kan tillades et begrænset fiskeri og landing (hjemtagning) af laks.
Det er altså et afgørende princip ved kvotefastsættelserne, at kvoternes størrelse ikke hindrer den ønskede fremgang i bestanden og at kvoten således ikke hindrer gunstig bevaringsstatus.
I forbindelse med omlægning til fælles fiskeriregler fra 2012 i de otte jyske vandløb, blev der implementeret en kortere lystfiskersæson og særlige regler for fiskeriet, som sikrer skånsomt fiskeri og separate kvoter for grilse og storlaks.
Baggrunden for disse forvaltningstiltag var, som alle andre tiltag, at sikre fremgang i bestandene og at undgå genetiske forandringer i bestandene, der ændrer på den naturlige fordeling af de tre laksetyper, det vil sige grilse, mellemlaks og storlaks.
Samarbejde og viden er en forudsætning for at bestandene vokser og bliver selvreproducerende
Ophjælpning af laksebestandene foregår igennem et målrettet samarbejde mellem kommuner, lodsejere, lystfiskere, forskere, Danmarks Center for Vildlaks, Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen, Fiskeristyrelsen og mange flere, som alle yder en indsats.
Den danske forvaltning af laks er restriktiv og baseret på forskning og overvågning, som gennemføres under Fiskeplejen og for nyligt gennem ”Den store lakseundersøgelse” finansieret af Innovationsfonden. Fra 2019 og frem er hoveddelen af finansieringen baseret på midler fra EU.
Forvaltningen af laks i Danmark sker således i vid udstrækning ved, at forskning og overvågning er koblet til konkrete indsatser med en adaptiv tilgang. Begrebet adaptiv henviser her til, at man altid og hurtigt anvender det bedst tilgængelige videnskabelige grundlag, hvorved forvaltningen bliver en dynamisk proces.
Fiskepleje er en betingelse for at kunne få tildelt laksekvote
Lystfiskernes fiskepleje, herunder at udlægge gydegrus, genskabe egnede opvækstområder og fjerne mindre spærringer og reducere negativ effekt af øvrige presfaktorer er ifølge fiskeriloven en forudsætning for at få tildelt en laksekvote. Målet med fiskepleje er, at bestandene skal blive tilstrækkeligt store og selvreproducerende, så udsætninger af opdrættede laks kan udfases. Derfor er det bl.a. vigtigt at gennemføre indsatser, der skaber fri passage og giver laksene flere og bedre gyde- og opvækstområder. Der skal være mange gydelaks og stor genetisk variation i bestandene for, at laksene kan tilpasse sig nye udfordringer, herunder klimatiske ændringer og andre presfaktorer.
Indsatser som udsætninger, forvaltning og restaureringsprojekter i vandsystemerne, har været helt afgørende for, at bestandene har nået den fremgang og det niveau, der ses i dag. Der sker fortsat udsætninger af ½-års laks i de fleste vandløbssystemer, men mængderne bliver løbende reduceret, efterhånden som miljøforholdene i vandløbene bliver forbedret og den naturlige reproduktion stiger.
I Storå og visse dele af Ribe Å-systemet er størrelsen af selvreproduktionen så stor, at udsætninger af laks har kunnet indstilles.
Udsætningsstrategien er gradvist ændret i takt med at ny forskning har vist, hvad der er optimalt at udsætte. Dette har således medført, at udsætninger af ½-års laks er opprioriteret frem for udsætning af 1-års laks. Fra og med 2021 er det den overordnede strategi, at der kun bliver udsat ½-års laks i de vestvendte lakse-vandløb – dog blev der i 2022 også udsat 1-års laks i Varde Å, grundet de af Fødevarestyrelsen fastsatte IHN-restriktioner i 2021.
Ny viden bliver indarbejdet i forvaltning af laksekvoter for fiskesæsone
Baseret på den nye og mere præcise viden om længdefordelingen af grilse og storlaks blev kvotegrænsen ændret til 73 cm fra 2022-fiskesæsonen.
Længde og vægt på opgangslaks kan ændre sig over tid, f.eks. i forbindelse med ændringer i havmiljøet. Derfor vil DTU Aqua fortsat monitere længdefordelingen blandt grilse, mellemlaks og storlaks i forbindelse med kvotegrænsen.
Adaptiv forvaltning af laksebestandene er en succes – læs mere om adaptiv forvaltning og de danske laksebestande.
Når kvoter for laks i vestjyske vandløb fastsættes, skelner man mellem grilse (mindre laks) og storlaks (MSW) baseret på laksens længde. Nye undersøgelser viser, at længdegrænsen er 73 cm, så grilse er derfor defineret, som laks på maksimalt 73 cm.
Læs mere om baggrunden for denne længdegrænse for laks
Lokale regler og retningslinjer for lystfiskeri i 2023
Lystfiskerne skal være opmærksomme på, at der, ud over generelle regler i bekendtgørelser, også kan være lokale regler samt vilkår fastsat i Fiskeristyrelsens tilladelser. Det gælder for alle de otte nævnte vandløb, at hver lystfisker kun må hjemtage én laks pr. sæson inden for kvoten i det givne vandsystem, så længe kvoten ikke er opbrugt. Enhver fisker har pligt til at være opdateret om de aktuelle regler for det givne vandsystem, inden fiskeriet starter.
For de fire vandsystemer med oprindelig vestjysk laks i Storå, Skjern Å, Varde Å og Ribe Å er der i 2023 sat vilkår for en obligatorisk opdeling af laksekvoten for de laks der er større end 73 cm. Denne kvote skal være opdelt i 2 lige store antal laks, som frigives hhv. den 16. april og 16. juni, 2023. Ønsker en sammenslutning at opdele i 3 lige store portioner kan dette også tillades. Den biologiske baggrund for dette er beskrevet i et tidligere afsnit med titlen Kvoter opdelt i både antal, længde og tidspunkt giver balanceret udtag af de tre laksetyper
I de sidste fem år har vandtemperaturen været høj i flere af laksevandløbene i sommerperioden. Forskning har vist, at laksenes overlevelse er reduceret, hvis de udsættes for stress (som ved fangst) ved temperaturer over 18°C. Derfor bliver der meldt stop for fiskeri i flere af vandløbene af hensyn til fiskene når vandtemperaturen er for høj. Hvis der igen kommer en meget varm sommer, bør dette initiativ også gælde for alle vandløb i 2023, hvilket er udmeldt til sammenslutningerne. På den baggrund opfordres lystfiskerne til at holde sig orienteret på de lokale sammenslutningers hjemmeside, når vandtemperaturen nærmer sig de 18°C.
Læs DTU Aquas anbefalinger for fiskeri efter laks, når vandtemperaturen er høj
Læs mere om at fiske skånsomt
Rådgivningen om laksekvoter er afstemt efter følgende forhold i de individuelle vandløb
Den biologiske rådgivning skal sikre, at de naturlige laksebestande fortsat udvikler sig gunstigt, samtidig med, at lystfiskere får mulighed for at tage et begrænset antal laks med hjem. Rådgivningen er afstemt efter nedennævnte forhold i de individuelle vandløb:
- Bestandsestimater
- Indrapportering af fangster
- Grilseandele
- Udvikling i den naturlige reproduktion
- Produktionspotentiale i vandsystemet
- Styrken af ungfiskebestandene
- Udsætningsstrategi i vandsystemet
- Udvikling, herunder gennemførte og planlagte projekter, som påvirker bestanden
- Viden om dødelighed på grund af rovdyr, fiskeædende fugle, lystfiskeri, vådområder
- Generelle og lokale udsving i miljøforhold
- Øvrige presfaktorer
Bestandsestimater
DTU Aqua undersøger årligt opgangen af laks i udvalgte vandsystemer. Bestandsundersøgelser giver estimater for den samlede mængde af opgangslaks i et vandløb. Resultaterne indgår som grunddata i den årlige biologiske rådgivning om laksekvoter. Desuden bliver der i Skjern Å, Varde Å og Ribe Å hvert efterår indfanget moderfisk til strygning, og data herfra indgår også i den samlede vurdering af populationens størrelse og sammensætning. Der er naturlige år-til-år udsving i bestandsstørrelserne, bl.a. fordi der er variation i den naturlige reproduktion og yngeloverlevelse, samt år-til-år-forskelle i havoverlevelsen. Desuden består den samlede laksebestand i vandløbene til enhver tid af op til seks årgange, typisk to i ferskvand og op til fire år i havet. På den baggrund er kvoten i vandløbene oftest afstemt ud fra flere års bestandsopgørelser og flere års fangstindrapporteringer.
En stabil stigning i bestanden kan udmøntes i en stabil stigning i kvoterne, men hvis man blot ud fra enkelte bestandsestimater og fangster øger kvoterne, kan det medføre en uhensigtsmæssig høj udnyttelse af små opgange med risiko for en overudnyttelse af bestanden samlet set. Der bliver således ikke ensidigt forvaltet efter markante korttidsudsving i estimater af bestandsstørrelsen.
Indrapportering af fangster
I samtlige laksevandløb i Vestjylland er der obligatorisk indrapporteringspligt for både hjemtagne og genudsatte laks. De indsamlede data giver, i sammenhæng med DTU Aquas bestandsestimater en solid vurdering af lakseopgangen, også i år, hvor der ikke laves deciderede bestandsundersøgelser. Ud over antal fangede laks, bidrager indrapporteringerne også til en estimering af forholdet mellem vild- og støtte-opdrættede laks samt andelen af grilse.
Grilseandele
Andelen af grilse kan vise styrken af smolt-årgangen og dermed give en prognose på opgangen af de laks, som efterfølgende opholder sig to eller flere år i havet. Et stort grilse-år bliver således med stor sandsynlighed efterfulgt af en god opgang af mellemlaks det efterfølgende år.
Udvikling i den naturlige reproduktion
DTU Aqua foretager bestandsundersøgelser af den naturlige produktion af ørred og laks i vandløbene. Resultaterne fra undersøgelserne bliver udgivet i de såkaldte ”Planer for fiskepleje”, der beskriver vandløbshabitatkvalitet og tæthed af naturligt produceret ørred og laks samt tilstedeværelse af øvrige arter. Planer for fiskepleje beskriver tæthed og forekomst af ørred og laks. Alle planer forventes revideret inden for en periode på ca. 10 år. Den årlige indsats svarer til gennemgang af i alt ca. 800 stationer i de udvalgte vandsystemer. På den enkelte station laves en beskrivelse af den fysiske tilstand. I forbindelse med udførelse af opgangsestimater, indfangning af moderfisk og analyse af lystfiskerfangster undersøges løbende antallet af mærkede (udsatte) og vilde (naturlig reproducerede) laks. Dermed kan udvikling i den naturlige reproduktion fastslås og følges.
Produktionspotentiale i vandsystemet
DTU Aqua laver undersøgelser af produktionspotentialet i vandsystemerne i forhold til de givne habitater. Resultater fra disse undersøgelser indgår også i den vurdering af de kvoter, der bliver fastlagt for vandsystemerne. Målet er at sikre stabilitet og fortsat fremgang for bestandene.
Status for ungfiskebestanden i vandsystemet
DTU Aqua undersøger størrelsen af ungfiskebestanden (rekrutteringen) i vandløbene med genetisk oprindelige bestande. Bestandsstørrelsen sættes i forhold til vandløbenes potentiale og giver et tidligt indtryk af, om der er særlige forhold, der kræver forvaltningsmæssige ændringer. Sammenholdt med gydebestandens størrelse (antal æg der bliver gydt) kan ægoverlevelsen beregnes. Dette kan forvaltningsmæssigt anvendes til at identificere f.eks. manglende gydemuligheder, dårlig vandkvalitet eller mangel på egnede opvæksthabitater.
Udsætningsstrategi i vandsystemet
Bestandene skal på sigt klare sig uden udsætninger, og der er fokus på at bevare og øge bestandene ved naturlig reproduktion. Udsætningsstrategien er derfor tilpasset de enkelte vandløb, og en løbende justering af udsætningerne pågår. Dette er ligeledes indarbejdet i den biologiske rådgivning omkring forvaltning og fastsættelse af laksekvoter.
Udvikling, herunder gennemførte og planlagte projekter, som påvirker bestanden
I den samlede rådgivning indgår vurderinger af miljøfaktorer og projekter, som kan påvirke bestandene i op- eller nedadgående retning, f.eks. betydningen af vandløbsrestaurering, fjernelse, bevarelse eller etablering af nye spærringer.
Viden om dødelighed på grund af rovdyr, fiskeædende fugle, lystfiskeri og vådområder
DTU Aqua udfører videnskabelige undersøgelser, der belyser adfærd hos fisk og identificerer flaskehalse i deres livscyklus. Kendskab til laksens biologi og de faktorer, der regulerer bestandene, er derfor helt afgørende, når man fastlægger kvoter på hjemtagelse af laks.
Generelle og lokale udsving i miljøforhold
I de vandområder, hvor laksene skal leve i en kortere eller længere periode, kan der forekomme ændringer i miljøet, som enten direkte eller indirekte påvirker deres trivsel og adfærd.
Øvrige presfaktorer
Igennem de senere år er der tilkommet nye forhold, som kan påvirke bestandene negativt. Det er essentielt, at man løbende følger udviklingen og omfanget af disse påvirkninger i forhold til ændringer i størrelsen af de enkelte laksebestande.
Af Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen og Anders Koed, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.