Forvaltning af laksebestandene er baseret på videnskabelige undersøgelser og biologisk viden
Den atlantiske laks er fredet i de største otte vest- og sønderjyske vandløb. Forvaltning af laksebestandene sker i henhold til fiskeriloven og bekendtgørelser under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen kan med hjemmel i fiskeriloven, give mulighed for, at lystfiskere kan hjemtage en mindre del af bestanden ved tildeling af laksekvoter. Forvaltning af laksebestandene sker også i henhold til følgende bekendtgørelser.
Fastsættelse af laksekvoter for de enkelte vandløb sker efter en videnskabelig, biologisk vurdering af laksebestandenes størrelse og udviklingstendens. Det er vigtigt at opdatere og tilpasse forvaltningspraksis i overensstemmelse med ændringer i bestandene og i deres omgivende miljø. De biologiske vurderinger bliver foretaget af DTU Aqua og bygger på den samlede viden om bestandene, ud fra løbende undersøgelser af bestanden af voksne laks, yngeltætheder, udsætninger og udtræk af unge fisk (smolt), samt data fra de årlige fangster ved lystfiskeri.
Der indgår også andre elementer i vurderingen af kvoternes størrelse, f.eks. ændring i laksens adgang til gyde- og opvækstområder, andelen af vildlaks i opgangen, viden om dødelighed på grund af rovdyr, fiskeædende fugle, vådområder samt generelle og lokale udsving i miljøforhold og øvrige presfaktorer.
Data fra lystfiskernes obligatoriske indberetninger af fangster, både hjemtagne og genudsatte laks (figur 1), giver ved analyse af de indsamlede data ligeledes detaljerede og vigtige oplysninger om laksebestandene. Det drejer sig om antal, alders- og kønsfordeling, antal havår samt fordeling mellem laks, der er produceret naturligt, og dem der er udsat i forbindelse med bestandsophjælpning.
Denne samlede viden danner grundlag for et kvalificeret estimat af årets lakseopgang og dermed fastsættelse af laksekvoter på grundlag af biologisk vurdering af bestandenes bæredygtighed i forhold til bl.a. fiskeri og hjemtagning af laks i det pågældende vandsystem.
Lystfiskernes fangster af laks i 2024 var generelt på et lavt niveau og den samlede registrerede fangst var på 4.076 laks. Det er det lavest registrerede fangsttal siden 2015 (figur 1).
Figur 1. De samlede fangster af laks i otte vandløb i perioden 2010-2024.
DTU Aquas undersøgelser har vist, at der er en korrelation mellem lakseopgangens størrelse og lystfiskernes fangster. Også på den baggrund må det antages, at gydebestandene samlet set er faldende.
Med baggrund i, at der igennem de seneste år er fjernet spærringer, som har givet adgang til flere gyde- og opvækstområder samt, at der tillige er etableret talrige nye gydestryg, er denne udvikling ikke forventet.
De mange tiltag og gennemførte naturgenopretningsprojekter burde derimod have givet anledning til betydelige fremgange i bestandene.
Der er dokumenterede presfaktorer, som regulerer og begrænser bestandene. Undersøgelser har dokumenteret, at skarv æder en del af både laksesmoltene og en stor del af de juvenile laks i vandløbene og derfor forøger den samlede dødelighed hos unglaks. Rekrutteringen er således lavere, og dermed vil også gydebestanden reduceres. Undersøgelser har dokumenteret, at skarv kan æde ca. 50 % af det antal smolt, som trækker fra vandløbene og ud i havet. Det er desuden dokumenteret, at skarverne æder laks og ørred før de når smoltstadiet og derved vil den samlede prædation alene fra skarver betyde en højere reduktion af bestandene end de 50 %, som sker under udvandringen fra vandløb til hav.
Laksebestandene skal være robuste for på sigt at kunne overleve
Den primære målsætning med forvaltningen af vestjyske laks er at sikre et bredt genetisk fundament, der kan understøtte laksens overlevelse og tilpasningsevne til fremtidens miljø- og klimaforhold. Det er vigtigt at bevare de forskellige livshistorietyper, som er delvist genetisk bestemt. Derfor er det afgørende med en balanceret fordeling i udtaget af grilse, mellem- og storlaks. Grilse er laks, der vender tilbage til vandløbet for at gyde efter kun ét år i havet, mens mellem- og storlaks er laks, som har tilbragt mere end én vinter i havet (MSW – Multi Sea Winter).
Kvoter opdelt i både antal, længde og tidspunkt giver balanceret udtag af laksetyper
Det er afgørende at sikre en balanceret fordeling af de laks, der bliver hjemtaget fra bestanden. En afbalanceret udtagning mellem laksetyperne grilse, mellem- og storlaks kan opnås ved at opdele den totale laksekvote i flere underkvoter baseret på længde og tidspunkt for udtagelse. Størrelsesgrænserne bør så præcist som muligt reflektere livshistorierne. Et lille overlap kan dog ikke undgås.
Figur 2. Fordeling af laksetyperne storlaks, mellemlaks og smålaks/grilse i vandløb i forhold til tidspunkt på året. Vandføring er ligeledes plottet. Laksedata er fra den oprindelige laksebestand i Gudenå i perioden 1900-1915.
Ved først at opdele udtaget af laks i to størrelsesgrupper, mindre eller lig med 73 cm og større end 73 cm, er laks af typen grilse defineret og adskilt fra de øvrige typer af laks.
I størrelsesgruppen laks større end 73 cm er der to typer af laks, det vil sige mellemlaks og storlaks, som har et forskelligt antal år i havet. For at sikre et mere balanceret udtag af typen mellemlaks, som især har opgang i vandløbene senere end lystfiskeriets sæsonstart, kan en underopdeling af kvoten på laks større end 73 cm med fordel gennemføres tidsmæssigt i to halvdele. En halvdel, som bliver frigivet ved sæsonstart og en halvdel, når mellemlaksene påbegynder deres opgang i midt juni (figur 2).
Laksekvoter bliver fastsat ud fra et forsigtighedsprincip
De anbefalede kvoter for de vest- og sønderjyske laksebestande er fastlagt efter et forsigtighedsprincip. Det betyder, at kvoterne bliver fastsat på et forholdsvist lavt og konservativt niveau. Det sker så lystfiskeriets påvirkning af laksebestandene ikke hindrer gunstig bevaringsstatus for Atlantisk laks i Danmark og med henblik på at øge laksebestandene og fremme laksens mulighed for at reproducere sig selv.
Det antal laks, som kvoterne giver mulighed for at tage med hjem, fra de jyske vandløb, udgør derfor en mindre andel af bestandene, end hvad der bliver fanget i lande, hvor forvaltningen ikke omfatter kvoter. I Danmark har den andel, der er givet tilladelse til at hjemtage i de sidste 10 år, generelt ligget på cirka 5-10 % af den estimerede opgang. Desuden har lokale forhold omkring f.eks. vandføring, vandtemperatur og forvaltning medført, at kvoterne ikke altid er blevet fuldt udnyttet.
Da kvoterne bliver vurderet og justeret årligt, sikres det, at der hurtigt kan implementeres nødvendige tilpasninger, som tager hensyn til, at laksebestandene varierer fra år til år. Desuden sikres det, at eventuelle usikkerheder i estimaterne ikke er med til at modvirke fremgang i bestandene. Laksebestandenes udvikling har overordnet set vist fremgang frem til slutningen af det seneste årti. Herefter ses en stagnation, efterfulgt af et fald som i både 2023 og 2024 udvikledes til et markant fald. Fangsterne i 2024 var således på et niveau, som sidst blev set tilbage i 2015. På den baggrund er det derfor nødvendigt med en reduktion i det samlede antal laks, der kan tildeles i kvoterne for sæsonen 2025, for derved at sikre, at fiskeriet ikke hindrer fremgang i bestandene.
Udviklingen i de danske laksebestande er fortsat under skærpet overvågning. De store laks (MSW – Multi Sea Winter) er desuden blevet sjældnere mange steder i atlanterhavslaksens øvrige udbredelsesområde.
Den danske forvaltning af laksebestandene er en adaptiv forvaltning. Forvaltningen tilpasses derfor løbende under hensyntagen til den nyeste faglige og forskningsbaserede biologiske viden. Det er et afgørende princip ved kvotefastsættelserne, at kvoternes størrelse ikke hindrer den nødvendige fremgang i bestanden og at kvoten ikke hindrer muligheden for at sikre en gunstig bevaringsstatus for laksen.
I forbindelse med omlægningen til fælles fiskeriregler fra 2012 i de otte jyske vandløb, blev der implementeret en kortere sæson for lystfiskeri og særlige regler for fiskeriet, som sikrer skånsomt fiskeri og separate kvoter for grilse og storlaks. Baggrunden for disse forvaltningstiltag var, som alle andre tiltag, at sikre fremgang i bestandene og at undgå unaturlige genetiske forandringer i bestandene, der ændrer på fordelingen af de tre laksetyper, det vil sige grilse, mellemlaks og storlaks.
Samarbejde og viden er en forudsætning for, at bestandene vokser og bliver selvreproducerende
Ophjælpning af laksebestandene foregår gennem et målrettet samarbejde mellem kommuner, lodsejere, lystfiskere, forskere, Danmarks Center for Vildlaks, Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen, Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, DTU Aqua og mange flere, som alle yder en indsats.
Den danske forvaltning af laks er restriktiv og baseret på forskning og overvågning, der udføres under Fiskeplejen og i en periode også gennem "Den store lakseundersøgelse" finansieret af Innovationsfonden. Fra 2019 og frem er hovedparten af finansieringen baseret på midler fra EU.
Forvaltningen af laks i Danmark bygger på, at forskning og overvågning er tæt koblet til konkrete indsatser med en adaptiv tilgang. Begrebet "adaptiv" henviser til en forvaltningspraksis, hvor det bedst tilgængelige videnskabelige grundlag implementeres så hurtigt som muligt, hvilket gør forvaltningen til en dynamisk proces.
Ny viden bliver løbende indarbejdet i forvaltning af laksekvoter
Baseret på den nye og mere præcise viden om længdefordelingen af grilse og storlaks blev kvotegrænsen ændret til 73 cm fra og med 2022.
Læs mere om baggrunden for denne længdegrænse for laks
Længde og vægt på opgangslaks kan ændre sig over tid, f.eks. på grund af ændringer i havmiljøet. Derfor vil DTU Aqua fortsat overvåge længdefordelingen blandt grilse, mellem- og storlaks i forhold til kvotegrænsen.
Adaptiv forvaltning af laksebestandene er en succes – læs mere om adaptiv forvaltning og de danske laksebestande
Rådgivningen om laksekvoter er afstemt efter følgende forhold i de individuelle vandløb
Den biologiske rådgivning skal sikre, at de naturlige laksebestande udvikler sig gunstigt og om muligt at tildele lystfiskerne muligheden for at tage et begrænset antal laks med hjem.
Rådgivningen er afstemt efter følgende forhold i de individuelle vandløb:
- Bestandsestimater
- Indrapportering af fangster
- Grilseandele
- Udvikling i den naturlige reproduktion
- Produktionspotentiale i vandsystemet
- Status for ungfiskebestanden i vandsystemet
- Udsætningsstrategi i vandsystemet
- Udvikling, herunder gennemførte og planlagte projekter, som påvirker bestanden
- Viden om dødelighed på grund af rovdyr, fiskeædende fugle, lystfiskeri, vådområder
- Generelle og lokale udsving i miljøforhold
- Øvrige presfaktorer
Bestandsestimater
DTU Aqua undersøger årligt opgangen af laks i udvalgte vandsystemer. Bestandsundersøgelser giver estimater for den samlede mængde af opgangslaks i et vandløb. Resultaterne indgår som grunddata i de årlige beregninger af laksekvoter. Desuden blev der i 2024 i Skjern Å, Varde Å, Kongeå, Brede Å og Vidå indfanget moderfisk, og data herfra indgår også i den samlede vurdering af populationens størrelse og sammensætning. Der er naturlige år-til-år-udsving i bestandsstørrelserne, bl.a. fordi der er variation i den naturlige reproduktion og yngeloverlevelse, samt år-til-år-forskelle i havoverlevelsen. Desuden består den samlede laksebestand i vandløbene til enhver tid af mindst seks årgange, typisk to i ferskvand og op til fire år i havet.
På den baggrund er kvoten i de enkelte vandløb så vidt muligt afstemt ud fra flere års bestandsopgørelser og flere års fangstindrapporteringer.
En stabil stigning i bestanden kan blive udmøntet i en stabil stigning i kvoten, mens kvotetildeling blot ud fra enkeltstående bestandsestimater og fangster, ville kunne medføre en uhensigtsmæssig høj udnyttelse af små opgange med risiko for en overudnyttelse af bestanden samlet set. Der bliver således ikke ensidigt forvaltet efter markante korttidsudsving i estimater af bestandsstørrelsen.
Indrapportering af fangster
I samtlige laksevandløb i Vest- og Sønderjylland er der indrapporteringspligt for både hjemtagne og genudsatte laks. De indsamlede data giver i sammenhæng med DTU Aquas bestandsestimater det bedst mulige grundlag for vurdering af lakseopgangen, også i år, hvor der ikke bliver udført deciderede bestandsundersøgelser. Ud over antal fangede laks, bidrager indrapporteringerne også til en estimering af forholdet mellem vilde- og støtte-opdrættede laks samt andelen af grilse.
Grilseandele
Andelen af grilse kan vise styrken af den smolt-årgang, som disse grilse repræsenterer og dermed giver denne andel mulighed for lave en prognose for den fremtidige opgang af større laks. Et stort grilse-år bliver således generelt efterfulgt af en god opgang af mellemlaks det efterfølgende år.
Udvikling i den naturlige reproduktion
DTU Aqua foretager bestandsundersøgelser af den naturlige produktion af laks og ørred i vandløbene. Resultaterne fra undersøgelserne bliver udgivet i de såkaldte ”Planer for fiskepleje”, der beskriver vandløbenes habitatkvalitet og tæthed af naturligt produceret ørred og laks samt tilstedeværelse af øvrige arter. Nærmere bestemt beskriver Planer for fiskepleje tæthed og forekomst af laks og ørred når de er ca. ½-år gamle. Alle planer forventes revideret inden for en periode på ca. 10 år. Den årlige indsats svarer til undersøgelse af i alt ca. 800 stationer i de udvalgte vandsystemer, fordelt over hele landet. På den enkelte station bliver der lavet en beskrivelse af den fysiske tilstand samt oftest foretaget en bestandsanalyse ved elektrofiskeri.
I forbindelse med udførelse af opgangsestimater, indfangning af moderfisk og analyse af lystfiskerfangster bliver antallet af mærkede (udsatte) og vilde (naturligt producerede) laks løbende undersøgt. Dermed kan udvikling i den naturlige reproduktion følges.
Produktionspotentiale i vandsystemet
DTU Aqua laver også undersøgelser af produktionspotentialet i vandsystemerne i forhold til de givne habitater. Resultater fra disse undersøgelser indgår ligeledes i vurderingen af de kvoter, der bliver fastlagt for vandsystemerne. Hovedformålet er at sikre gunstig bevaringsstatus samt stabilitet og fremgang for bestandene.
Status for ungfiskebestanden i vandsystemet
DTU Aqua undersøger størrelsen af ungfiskebestanden (rekrutteringen) i vandløbene med genetisk oprindelige bestande. Bestandsstørrelsen sættes i forhold til vandløbenes potentiale og giver et tidligt indtryk af, om der er særlige forhold, der kræver forvaltningsmæssige ændringer. Dette kan forvaltningsmæssigt anvendes til at identificere f.eks. manglende gydemuligheder, eller mangel på egnede opvæksthabitater.
Udsætningsstrategi i vandsystemet
Bestandene skal på sigt klare sig uden udsætninger, og der er fokus på at bevare og øge bestandene ved naturlig reproduktion. Udsætningsstrategien er derfor tilpasset de enkelte vandløb, og der foregår en løbende justering af udsætningerne. Dette er ligeledes indarbejdet i den biologiske rådgivning omkring forvaltning og fastsættelse af laksekvoter.
Udvikling, herunder gennemførte og planlagte projekter, som påvirker bestanden
I den samlede rådgivning indgår også vurderinger af miljøfaktorer og projekter, som kan påvirke bestandene i op- eller nedadgående retning, f.eks. betydningen af vandløbsrestaurering, spærringsfjernelse eller etablering af nye spærringer.
Viden om dødelighed på grund af rovdyr, fiskeædende fugle, lystfiskeri og vådområder
DTU Aqua udfører videnskabelige undersøgelser, der belyser adfærd hos fisk og identificerer flaskehalse i deres livscyklus. Kendskab til laksens biologi og de faktorer, der regulerer bestandene, er derfor helt afgørende, når kvoter bliver fastlagt.
Generelle og lokale udsving i miljøforhold
I de vandområder, hvor laksene skal leve i en kortere eller længere periode, kan der forekomme ændringer i miljøet, som enten direkte eller indirekte påvirker deres trivsel, adfærd og antal.
Øvrige presfaktorer
Igennem de senere år er der identificeret nye forhold, som kan påvirke bestandene negativt. Det er essentielt, løbende at følge udviklingen af disse påvirkningers effekt på bestandene og forvalte i overensstemmelse hermed.
Fiskepleje er en betingelse for at kunne få tildelt laksekvote
Lystfiskernes fiskepleje, herunder at udlægge gydegrus, genskabe egnede opvækstområder og fjerne mindre spærringer samt reducere negativ effekt af øvrige presfaktorer er ifølge fiskeriloven en forudsætning for at få tildelt en laksekvote. Målet med fiskepleje er, at bestandene skal blive tilstrækkeligt store og selvreproducerende, så udsætninger af opdrættede laks kan udfases. Derfor er det bl.a. vigtigt at gennemføre indsatser, der genskaber fri passage og genopretter laksenes naturlige gyde- og opvækstområder. Der skal være mange gydelaks og stor genetisk variation i bestandene for, at laksene kan tilpasse sig nye udfordringer, herunder klimatiske ændringer og andre presfaktorer.
Udsætning af laks
Indsatser som udsætninger, forvaltning og restaureringsprojekter i vandsystemerne, har været helt afgørende for, at bestandene har nået den fremgang og det niveau, der ses i dag. Der sker fortsat udsætninger af ½-års laks i de fleste vandløbssystemer, men mængderne bliver løbende reduceret, efterhånden som miljøforholdene i vandløbene bliver forbedret og den naturlige reproduktion stiger.
Udsætningsstrategien er gradvist ændret i takt med, at nyere forskning har dokumenteret, hvad der er optimalt at udsætte. Dette har således medført, at udsætninger af ½-års laks er opprioriteret frem for udsætning af 1-års laks. Fra og med 2021 har det været den overordnede strategi, at der kun bliver udsat ½-års laks i de vestvendte laksevandløb.
I 2021 blev der foretaget ændringer i programmet for støtteudsætninger af opdrættede laks i henhold til Fødevarestyrelsens IHN-restriktionszoner. På den baggrund blev udsætninger af ½-års laks ikke foretaget i vandsystemerne Varde Å, Sneum Å og Vidå. Denne særlige situation omkring IHN har betydet, at udsætningerne blev øget i nabovandløbene Kongeå og Brede Å. I 2022 blev der som kompensation også udsat 1-års laks i Varde Å, Sneum Å og Vidå, grundet de af Fødevarestyrelsen fastsatte IHN-restriktioner i 2021. En manglende årgang af udsatte laks kan på sigt få betydning for den samlede bestand i de berørte vandløb.
I Storå og Ribe Å-systemet blev udsætningerne indstillet da selvreproduktionen nåede et stilstrækkeligt omfang.
Lokale regler og retningslinjer for lystfiskeri i 2025
Sammenslutningerne ved de forskellige vandsystemer ansøger årligt Landbrugs- og Fiskeristyrelsen om tildeling af laksekvote. I de tilladelser som Landbrugs- og Fiskeristyrelsen tildeler sammenslutningerne, er der krav om, at håndtering af laks til genudsætning skal foregå så skånsomt for fisken som muligt. På den baggrund skal laks, der genudsættes, forblive i kontakt med vandet under hele håndteringsprocessen.
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen stiller også krav om, at det er en forudsætning for kvotetildelingen at sammenslutningen ved det enkelte vandløb bidrager til den lokale fiskepleje, særligt i form af vandløbsrestaurering.
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen har meddelt, at ovennævnte krav også er en forudsætning for at få tildelt laksekvote i 2025 og fremadrettet.
Lystfiskerne skal være opmærksomme på, at der, ud over generelle regler i bekendtgørelser, også kan være lokale regler samt vilkår fastsat i Landbrugs- og Fiskeristyrelsens tilladelser. Det gælder for alle de otte nævnte vandløb, at hver lystfisker kun må hjemtage én laks pr. sæson inden for kvoten i det givne vandsystem, så længe kvoten ikke er opbrugt. Enhver lystfisker har pligt til at være opdateret om de aktuelle regler, herunder status for laksekvoten, for det givne vandsystem, inden fiskeriet starter.
I de sidste syv år har vandtemperaturen været høj i flere af laksevandløbene i sommerperioden. Forskning har vist, at laksenes overlevelse er reduceret, hvis de udsættes for stress, som ved fangst, ved temperaturer over 18°C. Derfor bliver fiskeriet midlertidig standset i flere af vandløbene af hensyn til fiskenes overlevelse, når vandtemperaturen er for høj. Dette initiativ bør også gælde for alle vandløb i 2025, hvilket er udmeldt til sammenslutningerne. På den baggrund skal lystfiskerne, udover at orientere sig om kvotestatus, også følge temperaturudviklingen på de lokale sammenslutningers hjemmesider, når vandtemperaturen nærmer sig de 18°C.
Læs DTU Aquas anbefalinger for fiskeri efter laks, når vandtemperaturen er høj
Læs mere om at fiske skånsomt
Status på vilde laksebestande i Norge, Danmark og det øvrige udbredelsesområde
I Norge var det antal laks der vandrede fra havet og op i de norske elve og som blev fanget af lystfiskere i 2024 det laveste antal der nogensinde er registreret.
I Danmark er flere års stagnation i de samlede fangster efterfulgt af et generelt stort fald i både fangster og bestandsestimater i 2023 og 2024.
Årsagen til en generel og markant nedgang i bestandene af atlantisk laks igennem de seneste årtier i Norge øvrige udbredelsesområder; herunder Irland, England, Skotland, Sverige kan være regionalt bestemt, men der kan også være forhold, som generelt påvirker bestandene, idet bestandene har geografisk overlap i deres marine vandrings- og opvækstområder.
Læs mere om laksekvoterne i 2025
Af Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen og Anders Koed, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.
Ja tak, jeg vil gerne modtage nyheder om laks og fiskepleje