Makrel (Scomber scombrus)

Makrel

Scomber scombrus

Arter

Der findes fire arter i makrelslægten (Scomber), hvoraf den almindelige makrel (Scomber scombrus) er den eneste hjemmehørende art i Danmark. Den nærmest beslægtede art er den mere varmekrævende spanske makrel (Scomber colias), der er udbredt i Sydeuropa og langs vestsiden af De Britiske Øer og Irland. 

Hestemakrellen tilhører – trods navnet – ikke makrelslægten, men derimod Trachurus-slægten.

Udseende

Den almindelige makrel har en aflang og torpedoformet krop med småfinner bag anden ryg- og gatfinne. Makrellen kan blive op til 60-70 cm lang, men bliver sjældent over 30-40 cm og mere end 1 kg. 

Farverne på overkroppen er typisk skinnende blålige, grønlige og gullige nuancer med mørkeblå eller sorte tværbånd, der strækker sig ned under sidelinjen. På underkroppen skifter farven til skinnende grålige og sølvhvide nuancer uden tværbånd (Figur 1). 

Makrellens skind
Figur 1: Billederne viser de tydelige farverige og bølgeformede mønstre på den almindelige makrel (S. scombrus). Fotos: Sune Riis Sørensen.

Udbredelse

Den almindelige makrel er en vandrende stimefisk, der er vidt udbredt i den tempererede del af Nordatlanten. I den vestlige del af Atlanterhavet findes den fra Nordnorge og Island ned langs Irland, De Britiske Øer og Kontinentaleuropa, inklusive Østersøen, Middelhavet og Sortehavet.  

Den almindelig makrel består af tre genetisk forskellige bestande: En nordvestatlantisk bestand, en nordøstatlantisk bestand og en middelhavsbestand.

Levesteder og adfærd 

Makrellen lever hovedsageligt pelagisk, dvs. oppe i vandsøjlen (Figur 2). Den opholder sig i store stimer forskellige steder i vandmasserne alt afhængigt af årstiden. Den lever typisk i de øvre vandlag i de lunere og varme måneder, mens den opholder sig langs bunden i løbet af vinteren, hvor fødeindtaget er begrænset. 

I april-maj, når vandtemperaturen begynder at stige i overfladevandet, trækker makrellen ind til kysten, til gavn for både lyst- og fritidsfiskere.  

I modsætning til de fleste benfisk, udover bl.a. fladfiskene, mangler den almindelige makrel svømmeblæren. Det høje fedtindhold i makrellens kød kompenserer delvist for den manglende svømmeblære, fordi fedt er lettere end vand, men det er ikke helt nok. Derfor er makrellen nødt til at svømme for at holde sig oppe i vandsøjlen. 

Makrelstime
Figur 2: En stor stime af makreller. Foto: Sune Riis Sørensen.

Føde

Makrellen er en opportunistisk rovfisk, hvilket vil sige, at den spiser mange forskellige byttedyr. Som nyudklækket larve æder makrellen typisk tidlige stadier af vandlopper. Vandlopperne forbliver et vigtigt fødeemne gennem hele makrellens liv, men i takt med, at den vokser, udvides fødeemnerne med andet dyreplankton, f.eks. vingesnegle, fiskeæg og tanglopper, og mindre fisk såsom småtorsk, sild, brislinger og tobiser. 

Livscyklus

Den almindelige makrel kan blive op til 25 år – og formentlig ældre – hvilket er en relativ høj alder for en benfisk.

Den bliver kønsmoden i en alder af 2-3 år, hvor den er omkring 30 cm. Der er stor variation i gydesæsonen inden for makrellens udbredelsesområde, som kan spænde fra tidlig gydning i januar i det sydlige område til sen gydning i august i det nordlige område. Oftest foregår gydningen i de øverste vandlag i vandtemperaturer på ca. 11-14 °C. 

I de danske farvande gyder den almindelige makrel i foråret/forsommeren i Skagerrak og Kattegat, inden den i store stimer migrerer videre ind i de indre danske farvande og Østersøen. 

Fjender

Makrellen er et vigtigt byttedyr for mange rovdyr såsom tun, sildehajer, pighajer, marsvin, delfiner og havfugle. 

Status

Ifølge IUCN’s rødliste klassificeres den almindelige makrel som livskraftig (LC), hvilket betyder, at den ikke er i fare for at uddø. Tendensen er dog nedadgående og ustabil (ICES, 2024).  

Fiskeri

Makrellen er en vigtig kommerciel art både for Danmark og andre lande i og uden for Europa. I Danmark fanges den typisk med pelagisk trawl, bundgarn og not og afsættes hovedsageligt til det danske konsummarked.  

Den er også en populær fisk blandt lyst- og fritidsfiskere, der især fanger den med krog, garn og ruser (se Fangstjournalen og nøglefiskerrapporten).    

De seneste 10 år er der i gennemsnit blevet landet lidt over 1.000.000 tons makreller årligt i Europa. I Danmark er der i samme periode landet ca. 35.000 tons makreller om året, hvilket svarer til ca. 3 % af de samlede landinger i Europa (Figur 3).

Søjlediagram over europæiske landes makrelfiskeri 2013-2022
Figur 3. Landingsstatistik over den totale fangst af den almindelige makrel i Europa fra 2013 til 2022. Tallene viser, at Danmark er den syvende mest makrelfiskende nation. Kilde: FAO Fiskeristatistik

Af Mette K. Schiønning og Teunis Jansen. Institut for Akvatiske Ressourcer, DTU Aqua

Læs mere
Her finder du mere viden om makrellen

Kilder
Fangstjournalen (2025). 

ICES (2024). Working Group on Widely Distributed Stocks (WGWIDE). ICES Scientific Reports.

Jansen, T. & Carl, H. (2019). Makrel. I: Carl, H. & Møller, P.R. (red.). Atlas over danske saltvandsfisk. Statens Naturhistoriske Museum. Online-udgivelse, december 2019.

Muus, B., & Nielsen, J. G. (2006). Havfisk og fiskeri. Gyldendal A/S.

Pedersen, E. M., Schiønning, M. K., Kokkalis, A., van Deurs, M., Pedersen, M. I., Brown, E. J., Olsen, J., & Støttrup, J. G. (2023). Registrering af fangster med standardredskaber i de danske kystområder: Nøglefiskerrapport for 2020-2022. DTU Aqua. DTU Aqua-rapport No. 428-2023

Skov, C., Olsen, H. J., Gundelund, C. og Koed, A. (2023). Kystfiskeri er den mest populære form for lystfiskeri i Danmark. Fiskepleje.dk

 

https://www.fiskepleje.dk/fiskebiologi/makrel
6 FEBRUAR 2025