Blåfinnet tun

Blåfinnet tun

Forskningsprojekt

Igen i 2020 vil DTU Aqua, i samarbejde med frivillige fiskere, mærke en af verdens mest eftertragtede fisk, blåfinnet tun, for at kortlægge tunens adfærd og vandring til og fra skandinaviske farvande. Her på siden er der løbende opdateringer om projektets forløb.



DTU Aqua har i årene 2017, 2018 og 2019 ledet undersøgelser af den blåfinnede tun for at finde ud af, hvorfor fisken i de senere år er vendt tilbage til danske farvande om sommeren efter ca. 60 års fravær. I samarbejde med frivillige fiskere mærker DTU Aqua tun i Kattegat og Skagerrak i en to ugers periode i august-september. Mærkerne kan fortælle om fiskenes vandring.


Læs mere om mærkningsprojektet i 2020

Atlantisk eller blåfinnet tun (Thunnus thynnus) er den største af tunarterne og kan blive over 3 m lang og veje op til ca. 700 kg. Blåfinnet tun er en vandrefisk, som lever i store dele af Atlanterhavet. Den har to kendte gydeområder i henholdsvis Den Mexicanske Golf og Middelhavet. Historisk var blåfinnet tun en vanlig gæst i skandinaviske farvande og også genstand for et betydeligt fiskeri. 

Opdateringer fra DTU Aquas forskere om tunmærkning 2020

 

Springende tun i dansk farvand - bemærk at byttefisk springer lige foran tunen. Fotograf Alexander Bloemer

Søndag 20 september, 2020

Stor interesse for at vide mere om tunen
Kattegat viste sig fra sin bedste side, næsten havblik. Og der var tun i farvandet. Efter 8 timers fiskeri med ca. 30 både var resultatet 7 fangede tun. Samtidig var landingsraten meget høj. Det er simpelthen verdensklasse.

Der vil altid være nogen fisk, hvor krogholdet slipper og fisken ryger af. Status nu, er at vi sammen med SLU har fanget og mærket 98 tun på de godt to ugers fiskeri i Skagerrak og 18 tun på 3 dages fiskeri i Kattegat. Det er vi faktisk ret stolte over. Det er også en fornøjelse at se hvor glade fiskerne er når de afleverer en tun til mærkebåden.

Man kan mærke, at de har ligeså stor interesse i at vide mere om "vores" tun, som vi har. På mærkeholdets vegne vil vi gerne sige tak, for al den hjælp vi har fået i begge vores udgangshavne og ikke mindst til alle de frivillige fiskere, der hjalp med at få det her projekt til at lykkes.

Måske prøver vi igen næste år - hvem ved. Der er ihvertfald nok at undersøge om de her fantastiske fisk.

Af Kim Birnie-Gauvin & Kim Aarestrup
Foto: Alexander Bloemer

Tunen bliver undersøgt af biolog og efterfølgende forsigtigt genudsat 

Lørdag 18. September, 2020

Tun i det sydlige Kattegat
Dejligt med meget bedre vejrforhold i dag. Kl. 7 startede fiskeriet i overskyet, men stille vejr. I lyset af aftenturen i går var vi optimistiske. Og vi blev ikke skuffede. I løbet af dagen blev der meldt en del bid ind. Det samlede resultat blev 9 mærkede tun. Så nu kan vi i hvert fald konstatere, at der nok er en del tun, også her langt nede i Kattegat.

Når vi modtager en tun fra en af fiskebådene, tager vi dem kortvarigt ombord på mærkebåden via en rampe. Fisken får frisk og iltrigt saltvand ind i  munden via slange og et stykke stof bliver forsigtigt lagt over øjnene. Tunen ligger helt stille, mens vi mærker den. Det hele tager nogle få minutter. Herefter glider tunen direkte tilbage i vandet igen. Hele processen forløber normalt ganske roligt.

Tunen er i år lidt større end de andre år, så nogen gange er det ikke nok med lange arme og man er nødt til at række ind over tunen. Desværre betyder det, at man kan udsætte sig selv for det vand fra pumpen der flyver ud af gællelåget. Det kan altså føre til den ulempe, at man ender med ufrivillig test af redningsvesten i dag, som I kan se på billedet. Overvejer stadig om nogen på båden sprøjtede med vand med vilje, der blev ihvertfald grinet højt bag min ryg. Men selve mærkningen gik fint. I morgen, ja vi gør det nok igen, altså minus det med redningsvesten.

Af Kim Birnie-Gauvin & Kim Aarestrup

Blåfinnet tun springer i dansk farvand. Fotograf Alexander Bloemer

Fredag 18. September, 2020

Efter lidt hektisk arbejde, har vi nu fået det praktiske på plads, så vi kan fiske efter tun ud fra Gilleleje. God lokal støtte og hurtig kvalificeret reaktion fra ministeriet har som sædvanlig banet vejen. Vejret var igen ikke for godt, men vinden lagde sig sidst på eftermiddagen, så vi tog ud 3 timer herunder aften ud for havnen. Vi var selvfølgelig spændte på om der overhovedet var tun hernede i det sydlige Kattegat. Der har dog været flere observationer, så vi havde håb.

Det er jo også lidt historisk at fiske hernede i det sydlige Kattegat, området hvor det første rigtige fiskeri efter tun startede for knap 100 år siden.

Efter en times tid var der bid, men den røg desværre af. Men heldigvis var der et par stykker mere.

Klokken 20 præcis stoppede fiskeriet og deltagerne vendte bådene hjemad. Dagens resultat var 2 flotte tun fanget, mærket og genudsat. Det er de første fangede tun så langt sydpå i årtier. Vi prøver nok igen i morgen.

Af Kim Birnie-Gauvin & Kim Aarestrup
Foto: Alexander Bloemer

 

Tun - Både sejler udfra Skagen Havn for at fange, mærke og genudsætte tun.

Torsdag 3. September, 2020

Sidste dag i denne omgang
Endnu en dag på det blå kontor er endt. Vi gik til samme position som i går med håb om, at vi kunne få mærket en del flere tun. Vejret skulle skifte i løbet af eftermiddagen, så vi stoppede fiskeriet kl. 13 for, at alle både kunne komme hjem inden vejret ændrede sig. På trods af at det kun blev til en halv dag lykkedes det os igen at mærke en del tun.

Det blev til 11 tun i alt og der var helt sikkert en del tun ude i området. Således var der flere både der fik dobbelthug (2 tun der hugger på samme tid på samme båd). Når det sker overføres den ene stang hurtigt til en anden båd, så begge tun kan fanges så sikkert og hurtigt som muligt. En båd havde endda triple hook, men mistede hurtigt den ene igen. En særlig oplevelse som vi først fik senere var at en af de fangede tun havde en ”medløber” tun oppe at kigge inden den blev overført til mærkebåden. Det blev fanget på et undervandskamera, som båden havde i vandet.

Vejret udelukker fiskeri de næste dage, så vi afslutter nu fiskeriet i Skagen for denne omgang. Vi har stadig lidt flere mærker tilbage, blandt andet har Tunkommissionen sendt os lidt flere her på falderebet, så vi ser lige tiden an. Måske kommer der en chance for at sætte de sidste på og færdiggøre dette års mærkning. Det håber vi i hvert fald på.

En ubetinget succes er også, at mange af de PSAT mærker som vi satte på i 2019 efterhånden er kommet op ganske som planlagt og sender data til satellitterne - mon ikke også det er derfor Tunkommissionen har sendt flere mærker til os. Det betyder, at vi får en masse gode data om de tun, der er i vores farvande, så vi kan blive meget klogere på dem i tiden der kommer.

Tak til alle dem der har hjulpet undervejs, ikke mindst alle de fantastiske og entusiastiske lystfiskere der stillet båd, grej og tid til rådighed for projektet. Det var ikke lykkedes uden dem. Men nu skal vi pakke sammen, tage hjem og sove. Slut herfra – altså for denne omgang.

Af Kim Birnie-Gauvin & Kim Aarestrup

 

Onsdag 2. september, 2020

Rekord dag
I dag valgte vi at gå til en ny position med den danske mærkebåd, en position længere vest på, hvor vi også havde succes sidste år. Samtidig havde vi også fået pålidelige informationer fra lokale om, at der skulle være tun derude.

Der er noget længere at sejle, men vi tog chancen, selvom i går slet ikke var dårlig med 13 mærkede tun i alt (vi mærkede 7 tun og vore svenske kolleger 6 tun). Vejret var igen med os og der gik ikke lang tid før det blev meldt ind at der var tun på. Faktisk så gik hele dagen med meldinger om tun og vi havde travlt på mærkebåden.

I alt mærkede vi 19 tun i dag, ny rekord for Scandinavian Bluefin Marathon. Vejret lover også godt for i morgen, men så ser det ud til at vejret vender. Så i morgen bliver muligvis den sidste dag med fiskeri og mærkning af tun, men det er svært ikke at være tilfreds allerede.

Af Kim Birnie-Gauvin & Kim Aarestrup

Tirsdag 1. september, 2020

I går blev brugt på at samle op på mærkningen og fixe nogle småting på mærkebåden. Det er relativt hårdt for grejet med alle de sømil vi sejler. Men i dag var vejret storslået med masser af sol og små bølger. Dagens resultat blev 7 mærkede tun, som svømmede hurtigt ned i dybet, da vi slap dem.

Teams’ene er også blevet bedre i af få dem ind hurtigt, med den hurtigste fangst på kun 19 min. Vores svenske kolleger fra SLU mærkede 6 i dag.

Alt i alt er vi oppe på 59 mærkede tun, et ganske godt resultat efter 4 dages fiskeri. Hvis vejret arter sig er det stadig muligt at få sat alle vores elektroniske mærker på. Og ved I hvad – i morgen går vi såmænd ud igen.

Af Kim Birnie-Gauvin & Kim Aarestrup

 

Tun - forskerne sortere prøver fra atlantisk tun i forbindelse med en videnskabelig undersøgelse

Søndag 30. august, 2020

Superdag for Scandinavian Bluefin Marathon
I går kom vi ikke ud pga. af vejret, men i dag var det til gengæld optimale forhold, med høj sol og stort set ingen vind eller bølger. Tunene kvitterede for det gode vejr og vi havde allerede 4 tun på krogen inden kl. 8.

Dagen gik derefter slag i slag, både for den DTU’s mærkebåd og SLU’s mærkebåd. Da vi sejlede ind kl. 18 havde vi mærket 22 tun i alt, simpelthen fantastisk. Alle var i god kondition og svømmede væk med kraftige halesalg.

En enkelt båd fik lidt motorproblemer på hjemvejen, men som altid i det her projekt stod folk klar til at hjælpe og båden kom på slæb indtil havnen. Men dagen er ikke slut for mærkeholdet når vi er i havn. Alle de prøver vi har taget skal noteres, sorteres, kategoriseres og præserveres, så derfor sidder vi hver dag til sen aften for at have alt på plads til næste tur på Skagerrak.

Af Kim Birnie-Gauvin & Kim Aarestrup

Tun i Skagerak bliver undersøgt af biologer 

Fredag 28. august, 2020

På vandet endnu engang. Men det blev en kort dag fordi vinden friskede op i løbet af dagen. I Skagerrak spøger man ikke med vind og bølger. Vores startpunkt var det samme som i går, mens de svenske både og mærkebåd fiskede en mere østlig position i dag. Der var færre bid, men det lykkedes os dog sammen at mærke 7 tun i alt. Det synes vi er en godkendt indsats. I morgen er vejret igen for hårdt, så der bruger vi tiden på at trimme båd og grej.

Af Kim Birnie-Gauvin & Kim Aarestrup

 

Tun undersøgelse nord øst for Skagen

Onsdag den 26. august, 2020

Endelig i gang.

Så fik vi endelig den første rigtige dag ude. Vejret var fint med en del sol og det vigtigste - vinden og bølgerne havde lagt sig. Omkring 110 både fra Danmark og Sverige stævnede ud til de sædvanlige positioner nordøst for Skagen, hvor vi erfaringsmæssigt ved, der kan fanges tun.

Heldigvis gik det som forventet, og der gik ikke lang tid før den første tun var klar til mærkning. Vi arbejder tæt sammen med svenskerne, som også har en mærkningsbåd ude. Det betyder, at vi hurtigere kan reagere, hvis der er flere tun der skal mærkes på samme tid.  Dagens resultat blev 18 tun mærket med elektroniske mærker, som nu alle sammen svømmer rundt og samler data ind til os.

Vi havde også 3 mærker fra 2019, som skulle poppe op i dag og det gjorde de alle sammen. Igen et ganske godt resultat. Vores båd, som er dedikeret til at samle mærker op, hentede 2 mere i dag, så det samlede antal mærker, vi har hentet er 7.

I morgen går vi ud igen.

Af Kim Birnie-Gauvin & Kim Aarestrup

Tun - satellitmærke

Tirsdag den 25. august, 2020

Så kom Scandinavian Bluefin Marathon på havet for anden dag i træk


Dog ikke for at mærke tun, det er vejret stadigt for hårdt til. Nej, mærkeholdet slog pjalterne sammen med lederen af vores flåde Nils på båden Marta og sejlede ud for at hente nogle af de mærker fra 2019, som skulle poppe op i dag. Det gjorde ni ud af de ti mærker. Efter en god lang og gyngende dag på havet kom vi hjem med alle de fire mærker, som var indenfor rækkevidde.

I morgen venter nye eventyr og strabadser.

Af Kim Birnie-Gauvin & Kim Aarestrup

Satellitmærke som er udløst fra tun mærket i 2019

Mandag den 24. august, 2020

 

Endnu en dag i VENTEPOSITION – og så alligevel

Vejret er stadig ikke med os. Derfor var der heller intet fiskeri og mærkning i dag. Man kan godt mærke, at mange deltagere er ved at være utålmodige. Det er for nogle et helt års forberedelser med båd og grej, man venter på at kunne tage i brug. Dagen var dog ikke helt spildt. Som nævnt skulle de første to mærker fra 2019-mærkningen poppe op i dag. Det gjorde de, og begge er vendt ”hjem” til os.

Den ene et godt stykke vest for Skagen og uden for vores rækkevidde, det andet nede i Kattegat mellem Læsø og Sverige. Vejret var stadig lidt for hårdt for vores egen båd, så en af vores dygtige lokale fiskere tilbød at sejle med i en større båd efter det sidstnævnte mærke. Mærket var på vej sydpå, men efter en heroisk indsat lykkedes det at få fat i det i god stand. Det kan man roligt kalde en kæmpesucces.

Nu venter vi med stor spænding på i morgen, hvor der skal komme flere 2019 mærker op. 

Af Kim Birnie-Gauvin & Kim Aarestrup

Tun - Nummertavlen, hvor de enkelte bådes numre er sat op.

Søndag den 23. august, 2020

Info om nøgletavle, satellitmærker og vejr

Endnu en dag uden mulighed for at komme på havet. Frustrerende når alle er klar, selv tunene er set derude. Vores normale vind-, bølge- og vejrwebtjeneste har været nede hele dagen, sikkert fordi alle deltagerne her i Skagen sidder og tjekker vejret hele tiden :). Ellers er vi ved at være helt klar.

Nummertavlen, hvor de enkelte bådes numre er sat op - se foto øverst. De enkelte både SKAL tage deres nummer, når vi sejler ud for at fiske og SKAL aflevere det igen, når man kommer hjem samme dag. Så har vi helt styr på, hvem der er ude og desuden, om de er kommet hjem. Opslaget om et EU-projekt (MarGen II), der blandt andre støtter projektet, er også sat op. Det her projekt var ikke blevet til noget uden støtte herunder fra EU.

Vi venter også på, at de første PSAT-mærker fra sidste års mærkning skal poppe. De første af sidste års mærker skulle gerne komme op til overfladen i morgen efter 12 måneder (det er de programmeret til). Hvis de er i nærheden af Skagen, sender vi vores dedikerede pejlehold ud efter dem. Hvis vi får fat i selve mærket, kan vi nemlig hente det fulde datasæt ud. De data, vi får via satellitterne er normalt ikke komplette, så vi vil rigtig gerne have fat i selve mærket.

Og ellers så satser vi på, at vejret er med os de nærmeste dage. I hører nærmere…

Af Kim Birnie-Gauvin & Kim Aarestrup

Tunbåd med rigget til med flag og fiskestænger

Lørdag den 22. august, 2020

SÅ ER VI I GANG (…NOT)

Scandinavian Bluefin Marathon (SBM) 2020 er nu officielt i gang. Måneders forberedelse for flere hundrede personer skulle udmøntes i dag med fangst og mærkning af kæmpe blåfinnede tun.

Desværre er vejrguderne ikke med os, så vi kommer ikke ud. Vi må nøjes med at kigge på blå himmel i stedet for blåfinnede tun de næste par dage.

Til gengæld har vi fået teams gjort klar med flag, deltagernumre, t-shirts og selvfølgelig tjek af den obligatoriske Covid-19 test.

Vi er så klar -  når Poseidon er klar!

Af Kim Birnie-Gauvin & Kim Aarestrup

English version....kommer snart



Faktaboks om mærkning af blåfinnet tun

 

Med hensyn til mærkerne anvender vi forskellige typer, som er designet til at give viden om tunens  adfærd, vækst, fangststed, temperatur-, dybde- og lysforhold som tunen opholder sig under.

Floy tags fra ICCAT (tunkommissionen). Et floy tag er et lille plastic mærke som har et unikt nummer, en adresse og en besked om at finderen får en dusør for at levere det tilbage til ICCAT. På den måde får ICCAT information mærke og fangststed og hvor meget fisken har vokset.

Pop up satellit archival tags (PSAT) mærker. Det er et mærke som gemmer oplysninger om de temperatur-, dybde- og lysforhold som fisken opholder sig under. Mærket er programmeret til at frigøre sig fra fisken og stige op til overfladen, hvor den sender de gemte data op til nogle satellitter hvorfra vi kan hente dem. Ved hjælp af at sammenligne data fra fisken og fra andre kilder, kan vi med en vis nøjagtighed beskrive hvor fisken har været i den tid mærket har siddet på.

Akustiske mærker, som udsender et kodet lydsignal, der bliver opfanget i et globalt system af lyttestationer organiseret under organisationen Ocean Tracking Network (OTN). Det specielle ved de mærker er, at de virker i mindst 10 år. Da tunen kan blive op til 40 år, giver et sådan mærke rigtig gode muligheder for at undersøge om tunen gentager sine vandringsmønstre år efter år.

Accelerometer mærker. De er nyudviklet og bygget til at sidde på tunen i ganske kort tid og måle fiskenes svømmeadfærd meget nøjagtigt. Herved kan vi meget detaljeret beskrive hvad fisken laver ude i havet under selve svømningen og fødesøgning.

Samlet giver de forskellige mærker vigtig viden og forståelse omkring tunens adfærd og det er nødvendigt for at kunne undersøge hvad, hvor og hvorfor tunen opfører sig som den gør. Hele dette setup kræver en stor indsats og derfor kan man ligeså godt få mest muligt ud af det og anvende de bedste mærker og et tilstrækkelig antal tun. Projektet kræver en kæmpeindsats og der deltager flere hundrede frivillige hjælpere. .

Tunen bliver håndteret så skånsomt som muligt og der bliver selvfølgelig gjort meget ud af at gøre mærkningen så kort som overhovedet muligt. Hvis vi er i tvivl om fiskenes tilstand bliver den ikke mærket men genudsat med det samme.

 

ENGLISH: Follow updates in English from DTU Aquas researchers about the tuna tagging project 2020

Nyheder om tunmærkning 2019

 

Nyheder om tunmærkning 2018

 

 

Nyheder om tunmærkning 2017

   

 Af Kim AarestrupBrian MacKenzie og Finn Sivebæk, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.

https://www.fiskepleje.dk/fiskebiologi/tun
20 OKTOBER 2020