Øresten fra torsk, rødspætte og sild. Størrelsesforhold er ikke korrekte. Fotos: Karin Hüssy

Øresten fortæller om fisks alder og levesteder

Øresten er små kalkholdige strukturer i fiskens indre øre, som hjælper fisken med at navigere. Ørestenene vokser i takt med, at fisken bliver ældre, og de optager stoffer fra miljøet. Derfor kan forskere bruge øresten til at finde ud af, hvor gamle fisk er, og hvor de har opholdt sig.

Hvad er øresten?

Øresten, der på fagsprog kaldes for otolitter, er små kalkholdige strukturer i det indre øre hos benfisk og mange andre hvirveldyr.

Ørestenenes vigtigste funktion er at hjælpe med balancen og giver en følelse af op og ned, hvilket er nødvendigt, når fisk navigerer i tredimensionelle vandmiljøer, fx på store dybder eller under en mørk himmel. 

Ørestenene fungerer ved, at de er tungere end den væske, de er omgivet af, og samtidig sidder fast på et geleagtig væv, hvori der sidder følsomme hårceller, som er forbundet med hjernen via nerver. Når en fisk bevæger sig, vil ørestenens bevægelse bøje hårcellerne og dermed sende et signal til hjernen om bevægelsens retning og hastighed.

Øresten er primært lavet af kalk (calcium), men der indlejres også andre stoffer fra havmiljøet i ørestenene. Det er nyttigt for forskere, der kan analysere aflejringerne i ørestenene til bl.a. at bestemme fisks alder og til at belyse, hvilket miljø fiskene har opholdt sig i.

Hvordan ser øresten ud?

Øresten er hvide eller hvid-gullige, fordi de består af 96 % kalk. De varierer i størrelse fra få tusindedele af en millimeter til flere centimeter afhængig af fiskeart og fiskens størrelse (se figur 1).

Øresten fra ål og torsk. Foto: Mette Schiønning
Figur 1: På billedet ses øresten fra to voksne fisk, den europæiske ål (Anguilla anguilla) (t.v.) og torsken (Gadus morhua) (t.h), med markante størrelsesforskelle. Foto: Mette Schiønning.

Hver fisk har tre par øresten, men det er kun det ene par, der bliver så stort, at det er synligt med det blotte øje.

Ørestens omkreds og tykkelse vokser i takt med fiskens alder. Kalken og andre stoffer fra havmiljøet lægger sig lag på lag på ydersiden af ørestenen – på samme måde som årringe i et træ.

Faconen på øresten varierer fra fiskeart til fiskeart. Øresten kan derfor bl.a. bruges til at artsbestemme fisk. Billederne herunder viser eksempler på forskellige arters øresten.

Øresten fra slethvarre. Foto: Flanders Research Institute for Agriculture, Fisheries and Food   
Figur 2: Eksempel på, hvordan faconen på ørestenene varierer fra art til art til trods for at fx slethvarrer (Scophthalmus rhombus) (billedet til venstre) og pighvarrer (Scophthalmus maximus) (billedet til højre) ligner hinanden på udseendet. Fotos: Flanders Research Institute for Agriculture, Fisheries and Food.

Øresten er vigtige redskaber i forskningen

Forskere bruger fisks øresten til at bestemme fiskenes alder og art og til at få information om, hvilket miljø fiskene har opholdt sig i gennem livet. Du kan læse mere om de forskellige metoder her:


Af Elliot J. Brown, Karin Hüssy, Julie Coad Davies og Mette K. Schiønning, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer

https://www.fiskepleje.dk/fiskebiologi/oeresten
23 MARTS 2023