Øresten kan give viden om, hvor en fisk har levet på forskellige tidspunkter i dens liv, fordi grundstoffer fra miljøet aflejres i ørestenene.
Det meste (96 %) af fisks øresten består af kalk. Men der aflejres også små mængder af andre grundstoffer i ørestenene, såsom strontium, mangan, jern, barium og andre typer af metaller.
Hvilke grundstoffer, der aflejres, afhænger både af fiskenes fysiologi, og af de grundstoffer, som dominerer i det miljø, fiskene lever i. Grundstofferne fra det omkringværende miljø efterlader en signatur i ørestenene i takt med fiskens opvækst.
Signaturen af grundstoffer ændres ikke, når den først er aflejret, så ved at analysere ørestenene kan forskere identificere det miljø, fisken har levet i. Det kaldes en mikrokemisk ørestensanalyse og er meget kompleks. Den involverer meget manuelt arbejde i form af polering af ørestenene, kraftfulde lasere og et dyrt analyseapparat (massespektrometer). Læs mere om massespektrometri
For at kunne se hvor en fisk har levet, er man desuden nødt til at have et ”bibliotek” med signaturer fra mange forskellige havområder, hvor man ved, at fiskene kan have opholdt sig, som man kan sammenligne analyseresultatet med.
Det er lidt som at genkende dialekter. Vi kan alle høre forskellige accenter og udtryk, men vi skal have en referenceramme, fx en onkel, som vi ved er fra en bestemt region for at kunne sammenligne med en ny persons dialekt. Ellers kan man kun sige, at personen lyder anderledes, men ikke udpege, hvor han eller hun kommer fra. Det er endnu sværere med fiskens øresten, fordi signaturerne fra havområderne kan skifte fra år til år.
Flere forskere på DTU Aqua arbejder med mikrokemisk ørestensanalyse. Du kan læse om et eksempel på en mikrokemisk analyser i boksen herunder.
Læs mere
Øresten anvendes også til
Af Elliot J. Brown, Karin Hüssy, Julie Coad Davies og Mette K. Schiønning, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer