Viden om fisks levesteder – mikrokemisk ørestensanalyse

Øresten kan give viden om, hvor en fisk har levet på forskellige tidspunkter i dens liv, fordi grundstoffer fra miljøet aflejres i ørestenene. 

Det meste (96 %) af fisks øresten består af kalk. Men der aflejres også små mængder af andre grundstoffer i ørestenene, såsom strontium, mangan, jern, barium og andre typer af metaller. 

Hvilke grundstoffer, der aflejres, afhænger både af fiskenes fysiologi, og af de grundstoffer, som dominerer i det miljø, fiskene lever i. Grundstofferne fra det omkringværende miljø efterlader en signatur i ørestenene i takt med fiskens opvækst.  

Signaturen af grundstoffer ændres ikke, når den først er aflejret, så ved at analysere ørestenene kan forskere identificere det miljø, fisken har levet i. Det kaldes en mikrokemisk ørestensanalyse og er meget kompleks. Den involverer meget manuelt arbejde i form af polering af ørestenene, kraftfulde lasere og et dyrt analyseapparat (massespektrometer). Læs mere om massespektrometri 

For at kunne se hvor en fisk har levet, er man desuden nødt til at have et ”bibliotek” med signaturer fra mange forskellige havområder, hvor man ved, at fiskene kan have opholdt sig, som man kan sammenligne analyseresultatet med.

Det er lidt som at genkende dialekter. Vi kan alle høre forskellige accenter og udtryk, men vi skal have en referenceramme, fx en onkel, som vi ved er fra en bestemt region for at kunne sammenligne med en ny persons dialekt. Ellers kan man kun sige, at personen lyder anderledes, men ikke udpege, hvor han eller hun kommer fra. Det er endnu sværere med fiskens øresten, fordi signaturerne fra havområderne kan skifte fra år til år. 

Flere forskere på DTU Aqua arbejder med mikrokemisk ørestensanalyse. Du kan læse om et eksempel på en mikrokemisk analyser i boksen herunder.

Læs mere

Øresten anvendes også til


Af Elliot J. Brown, Karin Hüssy, Julie Coad Davies og Mette K. Schiønning, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer



Eksempel på mikrokemisk ørestensanalyse

Figurerne viser eksempler på mikrokemisk ørestensanalyse i forbindelse med en undersøgelse af effekten af åleudsætninger i Roskilde Fjord. Y-aksen viser forholdet mellem strontium og calcium i ørestenen. X-aksens 0 mikrometer (μm) svarer til ørestenens kerne, altså da ørestenen blev dannet, til ørestenens omkreds på ca. 800 μm (A) og 1600 μm (B). 

På begge grafer kan man se, at ålene i deres første levetid har et relativt højt indhold af strontium (Sr) i deres øresten, hvilket er et tegn på, at de har levet i havvand. Indholdet af strontium er nemlig markant højere i saltvand end ferskvand, så når grafen falder til nær 0, ved vi, at ynglen har tilbragt tid i ferskvand på dette tidspunkt.

Det passer også med den øvrige viden, vi har om den undersøgte åleyngel, som blev opfisket langs Europas kyster, da den var helt lille. Derefter blev den sendt til et opdrætsanlæg i Danmark, hvor den opholdt sig i flere måneder i ferskvand. Efterfølgende blev ålene genudsat i Danmark.

Ålen til venstre (A) blev udsat i Rugård Sø (ferskvand = lavt strontium) i 1999 og genfanget i 2005, hvorimod ålen til højre (B) blev udsat i Roskilde Fjord (brakvand = mere strontium) i 1998 og genfanget i 2005. 

Læs mere

https://www.fiskepleje.dk/fiskebiologi/oeresten/viden-om-fiskens-levesteder
23 APRIL 2024