Mærkning af fisks øresten

Mærkning bruges til at identificere fisk og give information om deres adfærd. Mærkning af øresten er én metode, som kan bruges til mærkning, især af fiskeyngel.

Forskere mærker fisk for at få information om, hvor fisk opholder sig og vandrer hen, f.eks. for at gyde. Mærkning bruges også for at kunne skelne fisk, som opdrættes og udsættes i havet eller i vandløb, fra vildtlevende fisk.

Mærkning af fisk med fysiske mærker

Der findes forskellige måder at mærke fisk på. Det mest almindelige er at bruge fysiske mærker. De kan enten sættes på fisken udefra – lidt ligesom hvis man får lavet hul i ørene til ørenringe – eller de kan opereres ind i fisken, f.eks. i bugen. Se de mange forskellige typer mærker her

De mest simple mærker angiver blot et nummer, så fisken kan identificeres, hvis den bliver fanget på et senere tidspunkt. De mest avancerede mærker kan sende data til en satellit, så det ikke er nødvendigt at fange fisken igen for at få oplysningerne. 

Det er dyrt at mærke fisk med fysiske mærker, fordi man skal håndtere hver eneste fisk. Desuden kan de fysiske mærker ikke bruges til fiskeæg og fiskeyngel, som er meget små. 

Mærkning af fisks øresten

Mærkning af fisk med kemiske stoffer – i ufarlige doser – kan være et alternativ til mærkning med fysiske mærker. Stofferne tilsættes vandet i fiskenes tanke. Denne form for mærkning kan f.eks. anvendes til fisk, der er så små, at man ikke kan sætte fysiske mærker på dem. F.eks. skal skrubber og pighvarrer være mindst 10-12 cm lange, hvis de skal mærkes med et fysisk mærke. 

Stofferne aflejres i ørestenene som fluorescerende (lysende) ringe, som det ses på billederne herunder. Man kan ikke umiddelbart se på fiskene, at de er mærket, men ringen kan ses under mikroskop og gør det muligt at adskille udsatte fisk, som er mærkede, og vilde fisk fra hinanden.

Øresten med én flourscerende ring. Foto: Karin Hüssy  Øresten (fra laks) med to flourscerende ringe pga. alizarinmærkning. Foto: SCIMABIO
Til venstre ses en øresten med én flourscerende ring pga. mærkning med stoffet tetracyclin (foto: Karin Hüssy). Til højre ses en øresten fra en ørred, som er mærket to gange med alizarin red S, så ørestenen har to flourscerende ringe (foto: Arnaud Caudron, 2006).

Nogle af de mest anvendte fluorescerende stoffer til massemærkning af fisk er alizarin complexone (ALC), alizarin red S og tetracyclin. DTU Aqua undersøger mulighederne for at mærke skrubbeyngel med ALC, så effekten af skrubbeudsætningerne kan undersøges mere effektivt. Læs om DTU Aquas projekt om mærkning af skrubbeyngel

Når fiskene skal mærkes, nedsænkes de i et vandkar med en passende koncentration af ALC. Her skal de gå i et døgn for at sikre, at der aflejres nok ALC i ørestenene til, at det kan ses under mikroskop. Fiskene og vandkvaliteten overvåges hele tiden i mærkningskarrene. Efter mærkningen kommer fiskene over i friskt vand, indtil de skal udsættes i havet. 

I den rette dosis er mærkningen ufarlig for fiskene og påvirker ikke kvaliteten af fiskekødet som fødevare. 

Læs mere

Øresten anvendes også til

Af Mette K. Schiønning, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressoucer

https://www.fiskepleje.dk/fiskebiologi/oeresten/maerkning
19 JULI 2024