Pighaj

Squalus acanthias

Arter

Der findes ca. 35 arter af pighaj (Squalidae), I Danmark har vi kun den almindelige pighaj (Squalus acanthias).

Udseende

Pighajen er en mellemstor haj med en smal og forholdsvis lang snude. Den har en kraftig pig foran hver af de to rygfinner. Den almindelige pighaj har ingen gatfinner.  

Hajen trækker vejret gennem fem gællespalter på hver side af kroppen (andre arter kan have seks eller syv gællespalter). De tydelige sprøjtehuller bag ved øjnene hjælper den med at ånde, når den fx ligger på bunden (Foto 1). Den behøver således ikke at svømme konstant for at overleve i modsætning til andre arter, såsom hvidhajen og sildehajen.  

Foto 1: En pighaj længdemåles og vejes på det danske havforskningsskib Dana i forbindelse med de årlige ICES-togter (Det Internationale Havundersøgelsesråd), hvor fiskebestandene undersøges. Både rygfinnepig, sprøjtehul og gællespalter ses tydeligt. Foto: Anne-Mette Kroner.

Pighajen har udviklet modskygge som en måde at kamuflere sig på. Rygsiden er derfor mørkere med en grålig til gråbrun nuance sammenlignet med den lysere underside (Foto 2). Rygsiden har også hvide pletter, der nogle gange forsvinder eller bliver mere utydelige hos de voksne individer.

Foto 2: Stor hun-pighaj på 105 cm og 6 kg med tydelig modskygge i form af den mørke rygside og den lyse bug. Foto: Mette K. Schiønning. 

Hos nogle dyrearter kan der mellem hanner og hunner være stor forskel på fx størrelse, farve eller udseende. Dette kaldes kønsdimorfi – og det ses hos pighajerne. Pighaj-hunnerne kan blive næsten en fjerdedel større end hannerne.  I Europa har hunnerne en maks. længde på ca. 130 cm, mens hannerne højst bliver ca. 95 cm. Det er med undtagelse af bestanden i Sortehavet, der kan blive op til 200 cm.

Udbredelse

Pighajen er udbredt i varm- og koldtempererede havområder på den nordlige og sydlige halvkugle. Bestanden består globalt af syv delbestande, hvoraf tre findes i Europa i henholdsvis det nordøstlige Atlanterhav, Middelhavet og Sortehavet. Bestanden i det nordøstlige Atlanterhav strækker sig fra det sydlige Grønland, Island og Barentshavet til kysterne i Nordeuropa, ved De Britiske Øer og ved Gibraltarstrædet. Bestanden i Middelhavet findes langs alle kysterne, mens bestanden i Sortehavet kun er i det sydvestlige hjørne af Sortehavet.

I Danmark findes pighajen i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat og forekommer til tider i Øresund. Den plejede at være mere udbredt i Storebælt og Lillebælt, men der fanges den nu kun sjældent. Den lever ikke i resten af de indre danske farvande. 

Levesteder og adfærd

Pighajen lever typisk omkring kontinentalsoklen og skråningerne. Den forekommer i tidevandszonen og lavvandede bugter til omkring 200 meter dybde, men kan også findes på mere end 950 meters dybde.

Pighajen foretager daglige vandringer op og ned i vandsøjlen. Den opholder sig typisk ved havbunden i dagtimerne og oppe i vandmasserne om natten. 

Pighajen migrerer meget og kan tilbagelægge store afstande. Den lever i stimer inddelt i køn og størrelser, som kan bestå af tusinder individer. 

Selvom pighajer foretager sommer-vinter-vandringer, fx mellem Shetlandsøerne og Norge, så tyder meget på, at der findes tætte stimer af pighajer hele året i Danmark.

Føde

Pighajen er et glubsk rovdyr, der spiser fisk, krebsdyr, gopler, blæksprutter og andre bløddyr.

Livscyklus

I modsætning til de fleste benfisk, som gyder i vandet (ekstern befrugtning), formerer bruskfisk (hajer og rokker) sig ved intern befrugtning. 

Hajer kan enten være æglæggende (ovipar), levendefødende (vivipar) eller en kombination af begge (ovovivipar). Pighaj-hunnen er ovovivipar, hvilket er en form for levendefødende. Hunnen danner aflange æg (candles) bestående af en tynd hinde i æggelederne, som efter nogle måneder opløses. Fostrene fortsætter med at vokse og ernære sig inde i hunnen med hjælp fra en blommesæk, indtil de fødes som levende unger ca. 1 år efter.

I slutningen af drægtighedsperioden danner hunnen nye æg, som er klar til ny befrugtning, så snart hun har født det fuldtudviklede kuld. Hunnerne parrer sig derfor hver andet år, mens hannerne kan parre sig hvert år.

Den almindelige pighaj er drægtig i 18-22 måneder og føder typisk 3-11 unger per kuld i det nordøstlige Atlanterhav. Hos andre bestande føder hunnen 1-32 unger per kuld. De nyfødte hajer er ca. 20-30 cm lange.

Hunnerne kønsmodner i en alder af ca. 9-24 år, mens hannerne er yngre. Hannerne er også mindre, når de når fuld kønsmodenhed. Det er fx muligt for nogle hanner at blive kønsmodne omkring 55 cm, hvorimod de mindste kønsmodne hunner er omkring 70 cm.

Frugtbarheden øges med størrelsen, hvilket vil sige, at hunnen kan producere flere unger i takt med alderen.

Pighajen vokser langsomt og kan blive gammel – formentlig mere end 40 år. 

Fjender

Pighajen har ikke mange fjender i Danmark, men er dog føde for større rovdyr såsom andre hajer, spækhuggere, sæler og blåfinnet tun. Kannibalisme kan også forekomme blandt voksne pighajer, som spiser mindre artsfæller.

Status

Alle tre bestande af pighaj i Europa er klassificeret som truet i følge IUCN’s rødliste over truede arter (IUCN står for International Union for the Conservation of Nature). Bestanden i det nordøstlige Atlanterhav er klassificeret som kritisk truet, mens de to andre bestande betegnes som henholdsvis truet og sårbar. Disse specifikke vurderinger af delbestandene er dog fra 2006 og bør ifølge IUCN opdateres for at sikre, at de beskriver den aktuelle situation. Læs mere om IUCN's rødlistede arter

Fiskeri

Fritidsfiskere må – og har altid måttet – fiske pighajer. Der er ingen kvote for, hvor mange pighajer fritidsfiskere må fange.

For erhvervsfiskere har det ikke været tilladt at fange pighajer i Danmark og resten af Europa siden 2010. For 2023 og 2024 bliver det tilladt at fiske pighajer, der tilhører bestanden fra det nordøstlige Atlanterhav, fordi den i de senere år har været i fremgang. I de kommende år må der fiskes henholdsvis maks. 17.353 (2023) og 17.855 (2024) tons fra bestanden. Dette er fastsat af de europæiske fiskeriministre på baggrund af rådgivning fra Det Internationale Havundersøgelsesråd, ICES.

I Danmark sælges pighajen ofte under handelsnavnet kongeål, der formentlig opstod for at gøre kødet mere salgbart og attraktivt. Den samme tendens ser man også i andre lande som fx Irland og Storbritannien, der sælger pighajen under navnet Rock Salmon, mens Australien bruger betegnelsen Flake om adskillige hajarter, inklusiv pighajer. I Danmark sælges hajkødet typisk ferskt, frossent eller røget og især de varmrøgede buglapper er en populær spise. I Irland, Storbritannien og Australien anvendes kødet fra pighajen fx i den populære ret fish and chips.

Af Mette K. Schiønning. Institut for Akvatiske Ressourcer, DTU Aqua

Kilder

Carl, H. & Møller, P.R. 2019. Pighaj. I: Carl, H. & Møller, P.R. (red.). Atlas over danske saltvandsfisk. Statens Naturhistoriske Museum. Onlineudgivelse, december 2019.

Compagno, L.J.V. FAO species catalogue. Vol. 4. Sharks of the world. An annotated and illustrated catalogue of shark species known to date. Part 1. Hexanchiformes to Lamniformes. 1984.

Ebert, D.A., Fowler, S. & Compagno, L. 2013. Sharks of the World. Wild Nature Press, Plymouth.

Finucci, B., Cheok, J., Chiaramonte, G.E., Cotton, C.F., Dulvy, N.K., Kulka, D.W., Neat, F.C., Pacoureau, N, Rigby, C.L., Tanaka, S. & Walker, T.I. 2020. Spiny Dogfish. Squalus acanthias. The IUCN Red List of Threatened Species 2020. 

IUCN’s rødliste