Biologisk vurdering af forhold, der påvirker laksekvoten i Skjern Å vandsystem i 2025
DTU Aqua har i 2024 undersøgt laksebestanden i Skjern Å. I 2024 blev opgangen af laks estimeret til 2.719 (2.036-3402), hvilket er det laveste bestandsestimat siden 2013 (figur 1).
Fangsten af laks i 2024 var den laveste registrerede fangst siden starten på de obligatoriske indrapporteringer i 2009 og det var helt tilbage i 2007, hvor der blev fanget færre laks (399 stk.).
Skjern Å Sammenslutning meddelte stop for hjemtagelse af både store laks og smålaks fra og med den 31. maj, 2024. Dette tiltag, hvor der ikke var mulighed for hjemtagelse af laks overhovedet, må antages at have medført reduceret fisketryk (effort) og deraf en mulig delforklaring på reduktionen i de samlede fangster for 2024. Dog kan et lavere fisketryk i nogle tilfælde øge fiskenes fangbarhed. Imidlertid viser data, at lystfiskerne ved Skjern Å i 2024 fangede (det vil sige både genudsatte og hjemtagede laks) ca. 25 % af den samlede opgang. Andelen af grilse i 2024 var middel.
Det ses i undersøgelsen, at 31 % af opgangen i 2024 stammede fra udsætninger. De udsatte laks udgør stadig en betydelig del af opgangen. Da det endelige mål er en stor, robust og vild bestand, er der stadig langt til målet. Derfor bør der fortsat anvendes betydelige ressourcer på at genskabe en større og selvreproducerende bestand.
Figur 1 viser opgangsestimater for laks i perioden 2008-2024. 95% konfidensintervaller er vist for estimaterne.
I Skjern Å bliver der årligt udsat opdrættede laks og i 2024 blev der udsat 168.500 laks. Igennem de seneste 6 år (2018-2023) er der årligt udsat mellem 155.000 og 210.200 laks. Dette svarer til en gennemsnitlig årlig udsætning på 178.358 laks. I alt er der i perioden 2018-2023 udsat 1.070.150 laks i Skjern Å vandsystem. Det er den naturlige reproduktion samt disse udsætninger i vandsystemet, der danner basis for den opgang, der var af voksne laks i Skjern Å i 2024.
Der er således ganske få procent af de vilde og udsatte laksesmolt, der overlever og vender tilbage som voksne gydelaks til Skjern Å og den samlede dødelighed for smolt og større laks i havet er med andre ord meget høj.
De opdrættede laks, som udgør støtteudsætninger, er efter deres vandring til havet også med til at skabe afkom, som efterfølgende bliver defineret som vilde laks. Hvis udsætningerne bliver reduceret eller helt ophører, vil de udsattes laks` produktion af en ny generation af vilde laks også blive tilsvarende reduceret eller ophøre.
Undersøgelser i både 2016 og 2017 viste et lavt smoltudtræk og et stort smolttab. Undersøgelser har vist at skarver i Ringkøbing Fjord æder en forholdsvis høj andel (40-50 %) af de udtrækkende laksesmolt. Samtidig har undersøgelser i Skjern Å i 2017 og 2018 vist, at skarvprædation medførte en firdobling af dødeligheden for laks- og ørredungfisk fra oktober til marts i ungfiskenes opvækstområder i vandløbssystemet. Dette medfører en betydelig reduktion i produktionen af vilde smolt i forhold til tidligere, hvor skarverne ikke i samme grad fouragerede i gydevandløbene.
Nyere undersøgelser har givet stærke indikationer på, at der i Ringkøbing Fjord, foran slusen i Hvide Sande, sker et betydeligt smolttab og dermed også hér sker en reduktion af laksebestanden.
Der er stadig et meget stort uudnyttet produktionspotentiale i Skjern Å-systemet. Udviklingen i bestanden skal derfor følges nøje.
Bestanden er udfordret af en række presfaktorer, jævnfør ovenstående, der begrænser produktion og overlevelse af både ungfisk og smolt. Det er derfor vigtigt at sikre, at en stor andel af opgangen bidrager til gydebestanden.
Hvis laksebestanden i Skjern Å skal klare sig uden udsætninger, er der et særdeles stort behov for at genskabe faunapassage ved spærringer, så laksen får adgang til flere egnede gyde- og opvækstområder. Her er opstemningerne i Skjern Å-systemet ved MES Sø, Rind Å-forvirringen (opstemningen ved sammenløbet mellem Rind Å og Skjern Å) og Juellingsholm særligt vigtige, idet de afskærer fiskene fra fri adgang til meget store og vigtige gyde- og opvækstområder. Samlet viser en opgørelse, at både det produktive areal og den potentielle smoltproduktion opstrøms spærringer i Skjern Å-systemet stadig udgør ca. 25 % af åens samlede areal/potentiale. Det er naturligvis også afgørende vigtigt, at der fortsat bliver genskabt langt flere gyde- og opvækstområder, for derved at forbedre den naturlige produktion af vilde laksesmolt.
En række presfaktorer påvirker bestandene negativt i Skjern Å-systemet
Opgangen af laks i 2024 var meget lille, og der var meget få store fisk. Blandt de kendte presfaktorer, som har en dokumenteret høj dødelighed på laksesmolt fra Skjern Å-systemet, er prædation fra skarver. Her er det væsentligt, at der, ud over skarvkolonier i Ringkøbing Fjord og ved Hestholm Sø, også er etableret en meget stor skarvkoloni i Filsø relativt tæt på Skjern Å-systemet.
Hovedparten af vandet fra Skjern Å gennemstrømmer nu Hestholm Sø store dele af året. Dette forhold forventes at medføre et højt smolttab i forbindelse med smoltenes udvandring fra Skjern Å. Da Hestholm Sø ligger nederst i systemet, betyder det, at smolt fra hele vandløbssystemet bliver negativt påvirket af denne presfaktor. Idet vandspejlet i Hestholm Sø er lavere end vandspejlet i Skjern Å, sker indstrømningen ved simpel gravitation. Det vil sige, at der er tale om permanente forhold som, uden afværgetiltag, vil fortsætte på ubestemt tid.
Hestholm Sø er en kunstig sø, som ikke oprindeligt har været en del af Skjern Å-dalen. Søen er opstået som en konsekvens af, at mangeårig dræning og bortpumpning af vand har medført store terrænsætninger på de omfattende tidligere landbrugsarealer omkring Hestholm (400 ha). Med realiseringen af Skjern Å Naturprojekt blev dræningen og dyrkningen opgivet og de lavtliggende områder efterfølgende vandfyldte.
DTU Aqua har lavet mange undersøgelser vedrørende smolts passage af indskudte søer i vandløbssystemer. Disse undersøgelser dokumenterer, at smoltdødeligheden ved passage af indskudte søer i vandløb er meget høj, idet smoltenes vandring bremses eller forsinkes, når de skal passere en sø. Herved bliver smoltene udsat for forøget prædation fra f.eks. gedde og skarv, ligesom det såkaldte smoltvindue kan ”lukke”, hvormed smolten fysiologisk bliver ude af stand til at vandre fra ferskvand til saltvand. For laksesmolten er dette fatalt, idet den ikke kan genoptage sin vækst i vandløbssystemet. Blandt de mange undersøgelser er de højeste dødeligheder blevet registreret i opstemmede vandkraftsøer og i kunstige engsøer med permanent lav vandstand. Hestholm Sø har karakteristika, som gør den meget sammenlignelig med sidstnævnte, og ved Årslev Engsø ved Aarhus er dødeligheden for ørredsmolt f.eks. på 72 %, mens dødeligheden i den nærliggende Egå Engsø ligger på 84 %. For laksesmolts passage af f.eks. Holstebro Vandkraftsø og Tange Sø er der fundet tilsvarende høje dødeligheder.
Læs DTU Aqua`s notat: Konsekvenser for lakse- og ørredbestandene i forbindelse med overløb fra Skjern Å til Hestholm Sø
Samlet set er der flere væsentlige presfaktorer, som øger dødeligheden på laks, herunder skarvprædation i Ringkøbing Fjord og tab af laks ved slusen i Hvide Sande.
Tab af laks i Hestholm Sø er et yderligere og meget stort problem, som ikke bare forventes at hindre gunstig bevaringstilstand, men også udgøre en risiko i forhold til laksebestandens fortsatte overlevelse.
Ud fra en samlet biologisk vurdering kan der ikke tildeles laks på kvoten for 2025, idet denne ville kunne hindre gunstig bevaringsstatus og ud fra et forsigtighedsprincip anbefaler DTU Aqua således en kvote på 0 laks for Skjern Å i 2025.
Mange parametre påvirker laksebestandene og laksekvoterne - Læs mere om den biologiske vurdering af laksebestande og laksekvoter for 2025
|