Biologisk vurdering af forhold, der påvirker laksekvoten i Storå vandsystem i 2023
I 2022 var fangsten af laks på niveau med fangsten i 2021, dog var andelen af grilse i bestanden lav. En lav grilseandel i 2022 giver en forventet reduceret opgang af mellemlaks i 2023.
DTU Aqua har i efteråret 2022 undersøgt laksebestanden i Storå-systemet. I 2022 blev opgangen af laks estimeret til 5.119 (2.739-7.499) laks. På grund af den forholdsvise store usikkerhed ved dette estimat fra 2022 skal intervallets middelværdi (5.119) tages med forbehold.
Storå er det eneste vandsystem ud af otte vest- og sønderjyske laksevandløb, hvor der ikke sker bestandsophjælpning ved opdræt og udsætning af laks. Udsætningerne ophørte i 2017 og derfor var opgangen i 2022 hovedsageligt baseret på naturlig reproduktion.
Andelen af vildlaks i bestanden i 2022 var på 83 %. At der på trods af de ophørte udsætninger i Storå-systemet stadig forekommer opgangslaks som stammer fra udsætninger (17 %) i andre vandløb skyldes, at der sker en vis udveksling af laks mellem vandløbene.
Bestanden af laks i Storå er helt afhængig af en tilstrækkelig stor naturlig reproduktion. Fri adgang til de tilløb, som ligger nedstrøms spærringen ved Holstebro, er derfor særlig vigtigt for alle vandsystemets anadrome fiskearter, som benytter tilløbene som gyde- og opvækstområder.
Storå-systemet er i dag det laksevandløb, som har flest dæmninger skabt af bæver. Dæmningerne kan spærre for fiskenes frie adgang til vigtige gyde- og opvækstområder. I de tilløb til Storå, der i dag har de største potentialer for laksefisk, er der bæverdæmninger, som hindrer fri passage for både op- og nedvandrende fisk.
Hvis den vilde laksebestand i Storå skal kunne klare sig på længere sigt, er bestanden helt afhængig af en tilstrækkelig stor naturlig reproduktion. Laksens adgang til gyde- og opvækstområder i hele vandsystemet, herunder de 2/3-dele af vandsystemet, som ligger opstrøms dæmningen ved Holstebro Vandkraftsø, er derfor af afgørende betydning.
Der er også andre faktorer, som har en dokumenteret dødelighed på laksesmolt fra Storå-systemet. Undersøgelser har dokumenteret, at skarv æder en del af laksesmoltene og ungfiskene og at denne faktor er en årsag til øget dødelighed hos unglaks. Dette bidrager dermed også til den udeblivende fremgang i bestanden.
I 2023 forventer Holstebro Kommune en genopretning af fuld faunapassage ved det nu nedlagte Munkbro Dambrug og derved får fisk fri adgang til en større del af tilløbet Vegen Å. Stemmeværket er delvis fjernet fra og med foråret 2022.
De laks som blev udsat i Storå-systemet frem til og med 2017 har givet anledning til produktion af laks som indgår i den nuværende bestand. Det vil sige, at afkom fra de tidligere udsætninger stadig direkte er til stede i opgangen i Storå-systemet i dag. Derfor vurderes det sandsynligt, at bestanden på den baggrund vil falde i årene der kommer især set i sammenhæng med de negative påvirkninger fra en række presfaktorer.
Igennem de seneste tre år har der været observeret væsentligt mindre gydeaktivitet i tilløbene til Storå. Mindre gydeaktivitet kan reducere det samlede smoltudtræk og på sigt medføre et fald i bestanden i de kommende år. Dette bør have stor fokus fremadrettet.
På grund af ovenstående problemstillinger er det påkrævet at følge bestanden i Storå nøje og om nødvendigt reducere kvoten i fremtiden. Overordnet set er vurderingen, at bestanden udviser stagnation og med risiko for et fremtidigt fald.
Ud fra en samlet biologisk vurdering fastsættes kvoten for 2023 på samme niveau som i 2022, dvs. i alt 400 laks. Samlet vurderes det, at denne kvote ikke hindrer gunstig bevaringsstatus og en øget bestandsstørrelse.
Mange parametre påvirker laksebestandene og laksekvoterne - Læs mere om den biologiske vurdering af laksebestande og laksekvoter for 2023
|