Biologisk vurdering af forhold, der påvirker laksekvoten i Storå vandsystem i 2026
DTU Aqua har i 2025 undersøgt laksebestanden i Storå. I 2025 blev opgangen af laks estimeret til 1.438 (1.206-1.670). I 2022 blev opgangen estimeret til 5.119 (2.739-7.499) laks (figur 3). Dette svarer til et fald på 72 % fra 2022 til 2025. Andelen af grilse i 2025 var middel.
I Storå sker der ikke bestandsophjælpning ved opdræt og udsætning af laks. Udsætningerne ophørte i 2017 og opgangen af laks i 2025 er primært baseret på naturlig reproduktion og i nogen grad indtræk af laks udsat i andre vestjyske vandløb. At der på trods af de ophørte udsætninger i Storå-systemet stadig forekommer opgangslaks, som stammer fra udsætninger (18 %) i andre vandløb, skyldes, at der sker en vis udveksling af laks mellem vandløbene.
Figur 3 viser opgangsestimater for laks i perioden 2010-2025. 95 % konfidensintervaller er vist for estimaterne.
Bestanden af laks i Storå er helt afhængig af en tilstrækkelig stor naturlig reproduktion. De tilløb, som laksen har fri adgang til, ligger nedstrøms spærringen ved Holstebro Vandkraftsø, og disse tilløb er derfor særlig vigtige, for alle vandsystemets anadrome fiskearter, som benytter tilløbene som gyde- og opvækstområder.
I tilløbet Idom Å er det planlagt at etablere 17 grus- og stenstryg på den nedre strækning inden udløb i Storå. Projektet vil blandt andet gavne en række fiskearter, herunder laks. Det forventes, at projektet realiseres i 2026.
Storå-systemet er i dag det laksevandløb, som har flest dæmninger skabt af bævere og omfanget heraf stiger hvert år. Dæmningerne spærrer for fiskenes frie adgang til vigtige gyde- og opvækstområder, ligesom de kan forhindre nedstrøms vandring for de eventuelle smolt og udlegede fisk, der søger mod havet. I de tilløbssystemer til Storå, der i dag har de største potentialer for laksefisk, er der bæverdæmninger, som hindrer fri passage for både op- og nedvandrende fisk. I 2025 blev der registret flere dæmninger i tilløbene end der tidligere er registret. Med en stadig stigende bæverbestand og dermed større udbredelse af bæver, bliver der i de kommende år flere vandløb i Storå-systemet, hvor der bliver opbygget bæverdæmninger, som har en kortere eller længerevarende spærrende effekt for vandrefisk.
I den 1/3-del af Storåsystemet, som ligger nedenfor Holstebro Vandkraftsø, er der en række større tilløb, som fisk i dag har uhindret adgang til. Imidlertid er der også i 2025 fundet bæveraktivitet i disse tilløb. I den 1/3-del af vandløbene, som fiskene i udgangspunktet har haft fri adgang til, er der nu en yderligere reduceret adgang, der omfatter sideløbenes hovedløb og/eller tilløb til disse sideløb. Det er afgørende at understrege, at de helt små tilløb også fungerer som vigtige levesteder for unglaks. Dette forhold er dokumenteret af DTU Aqua igennem bestandsundersøgelser.
Der er også andre faktorer, som har en dokumenteret effekt på dødeligheden for laksesmolt fra Storå-systemet. Undersøgelser har dokumenteret, at skarv æder en del af laksesmoltene og ungfiskene og at denne faktor er årsag til øget dødelighed hos unglaks. Dette bidrager dermed også til nedgangen i bestanden.
I Nissum Fjord gik skarvkolonien på Sandøen tilbage fra 127 i 2024 til 15 reder i 2025, men til gengæld opstod en ny koloni på Fjandø, hvor der blev talt 251 reder. Der har sidst ynglet skarver på Fjandø i 2000. Samlet set gik antallet af skarvreder i Nissum Fjord fra 127 i 2024 til 266 reder i 2025 (Danmarks ynglebestand af skarver i 2025 - DCE-rapport)
I 2024 genoprettede Holstebro Kommune fuld faunapassage ved Munkbro Dambrug og derved fik fisk uhindret adgang til en større del af Vegen Å-systemet. Der er imidlertid bæveraktivitet i alle større tilløb til Vegen Å og heraf har der været eller er der stadig spærrende dæmninger som hindrer fiskenes adgang til gyde- og opvækstområder.
I Råsted Lilleå, som er det største tilløb til Storå, planlægger Herning Kommune i 2026 at udlægge 25 gydestryg med tilhørende opvækstområder. Projektet vil blandt andet gavne en række fiskearter, herunder laks.
De laks, som blev udsat i Storå-systemet frem til og med 2017, har givet anledning til produktion af laks, som indgår i den nuværende bestand. Det vil sige, at afkom fra de tidligere udsætninger stadig direkte er til stede i opgangen i Storå-systemet i dag. Derfor vurderes det sandsynligt, at bestanden på den baggrund vil falde i årene der kommer, især set i sammenhæng med de negative påvirkninger fra en række presfaktorer.
Status for bestanden af ½-års laks i Storå blev undersøgt i efteråret 2023. Sammenlignet med en tilsvarende undersøgelse i 2019 var bestanden i 2023 mere end halveret.
Mindre gydeaktivitet kan reducere det samlede smoltudtræk og på sigt medføre et fald i bestanden i de kommende år. Dette bør have stor fokus fremadrettet.
På grund af ovenstående problemstillinger er det påkrævet fortsat at følge laksebestanden i Storå intensivt og om nødvendigt reducere kvoten.
Overordnet set er vurderingen, at bestanden udviser et kraftigt fald i forhold til de foregående år.
Ud fra en samlet biologisk vurdering fastsættes kvoten for 2026 til i alt 130 laks. Samlet vurderes det, at denne kvote ikke hindrer gunstig bevaringsstatus og en øget bestandsstørrelse.
Mange parametre påvirker laksebestandene og laksekvoterne - Læs mere om den biologiske vurdering af laksebestande og laksekvoter for 2025
|