Gydende laks i tilløb til Skjern Å

Opgangen af laks i Skjern Å i 2024

torsdag 23 jan 25
|

Opgangen af laks i Skjern Å-systemet er i 2024 estimeret til 2.719 laks. Dette er et fald på 64 % i forhold til undersøgelsen i 2022, hvor opgangen blev estimeret til 7.553 laks.


DTU Aqua har i 2024 undersøgt udviklingen i laksebestanden i Skjern Å. Resultaterne viser, at antallet af laks, som vandrede op i åen for at gyde, faldt for andet år i træk. I forhold til 2022, hvor opgangen af laks var forholdsvis høj, er der i 2024 tale om et fald på 64 %. Opgangen i 2024 havde desuden en lav andel af de største laks.

Laksene i Skjern Å består både af laks fra den naturlige reproduktion i vandsystemet og af laks fra udsætninger. Af de laks, der i 2024 vandrede ind for at gyde i Skjern Å-systemet, kom 69 % fra den vilde bestand.

Der er flere faktorer, der presser laksebestanden. Blandt de kendte presfaktorer, som har en dokumenteret høj dødelighed på laksesmolt fra Skjern Å-systemet, er prædation fra skarver.

Desuden kan en forklaring på nedgangen i bestanden være, at hovedparten af vandet fra Skjern Å nu løber gennem den kunstige sø Hestholm Sø store dele af året. Det forventes at medføre, at mange af de unge laks, der vandrer mod havet for senere at vende tilbage til åen for at gyde, aldrig når frem, fordi de farer vild og dør i den kunstige sø.

Problematikken omkring Hestholm Sø, hvor en stor del af Skjern Å's vand i dag strømmer ind i søen med et sandsynligt stort smolttab til følge, udgør en høj risiko for laksebestandens overlevelse i Skjern Å. Denne problematik bør derfor løses hurtigst muligt.

Desuden er der, hvis laksebestanden i Skjern Å-systemet skal kunne klare sig uden udsætninger i fremtiden, et særligt stort behov for at genskabe faunapassage ved de spærringer, som i dag forhindrer, at laksen har fri adgang til flere egnede gyde- og opvækstområder.

Ligeledes bør genskabelse af langt flere egnede gyde- og opvækstområder i hele å-systemet have høj prioritet.

Undersøgelsens udførelse og resultater
DTU Aqua elfiskede i Skjern Å fra Rind Ås udløb og nedstrøms samt i Omme Å og Vorgod Å i perioden 30. oktober - 14. november 2024. Der blev i alt fanget 380 laks, som alle blev mærket med PIT-mærker. Der blev elfisket igen i perioden 4. - 13. december 2024 i Skjern Å fra Rind Ås udløb og nedstrøms samt i Vorgod Å, Rind Å og Omme Å.

Ved anden befiskning blev der i alt fanget 320 laks, hvoraf de 45 var PIT-mærkede. Laksene var mellem 51 og 120 cm lange med en gennemsnitslængde på 76 cm. Af de fangede laks var 57 % hanner og 43 % hunner. Der var en andel på 41 % grilse (under 73 cm). Grilse er laks, der kun har opholdt sig én vinter i havet. Opgangen i 2024 havde en lav andel af de største laks. Det var til eksempel kun 12 ud af 700 laks, der havde en længde på over 100 cm.

På baggrund af tallene fra undersøgelsen i 2024 har DTU Aqua estimeret gydebestanden af laks i Skjern Å-systemet til 2.659 laks. Lægger man dertil antallet af hjemtagne laks fra fiskesæsonen 2024, får man den estimerede totalopgang i Skjern Å-systemet på 2.719 laks. Det høje antal genfangster i undersøgelsen betyder, at estimatet for 2024 er relativt sikkert med et lavt usikkerhedsinterval.

I 2024 indgik der i alt 700 laks i undersøgelsen. I tabellen ses andelene af vilde og udsatte laks ved de seneste undersøgelser. Fordelingen mellem vilde og udsatte laks bygger på data fra de laks, der er registreret ved elfiskeri i de enkelte år for undersøgelserne. Fra og med efteråret 2010 blev alle udsatte laks i Skjern Å-systemet fedtfinneklippet, så det fremadrettet blev muligt at skelne mellem vilde og udsatte laks.

Laks

Gydebestand         

Hjemtaget

Opgang

Vilde laks


 2024


 2.659 (1.976-3.342)

 60

 2.719 (2.036-3402)

69 %

2023

4.320 (2.215-6.425)

342

4.662 (2.557-6.767)

61 %

2022

7.180 (5.210-9.149)

373

7.553 (5.583-9.522)

62 %

2019

5.580 (3.534-7.625)

317

5.897 (3.851-7.942)

51 %

2018

415

47 %

2017

5.207 (3.234-7.180)

314

5.521 (3.548-7.494)

57 %

2016

3.128 (2.711-3.545)

306

3.434 (3.017-3.851)

53 %

2013

2.223 (1.494-3.560)

254

2.477 (1.748-3.814)

2011

3.826 (2.381-5.271)

332

4.176 (2.381-5.271)

2008

2.598 (2.232-2.964)

501

3.099 (2.733-3.465)

Info: Tallene i parentes viser et 95 %-konfidensinterval.

Af de laks, der i 2024 vandrede ind for at gyde i Skjern Å-systemet, stammede 31 % fra udsætninger af laks. I 2023 var det 39 % af lakseopgangen, som stammede fra udsætninger. I Skjern Å blev der i 2024 udsat 168.500 laks. Igennem de seneste seks år (2018-2023) er der i gennemsnit udsat 178.358 laks om året. Det er disse udsætninger og den naturlige reproduktion i vandsystemet, der danner basis for opgangen på 2.719 voksne laks i Skjern Å i 2024.

34 af de 700 laks havde bidskader fra sæl, odder, skarv etc. 35 laks havde mærker efter at have været kroget af lystfiskere, og 14 havde skader, der typisk opstår, når fiskene prøver at forcere beton-opstemninger og andre bygningsværker.

En række presfaktorer påvirker bestandene negativt i Skjern Å-systemet
Opgangen af laks i 2024 var meget lille, og der var meget få store fisk.

Blandt de kendte presfaktorer, som har en dokumenteret høj dødelighed på laksesmolt fra Skjern Å-systemet, er prædation fra skarver. Her er det væsentligt, at der, udover skarvkolonier i Ringkøbing Fjord og ved Hestholm Sø, også er etableret en meget stor skarvkoloni i Filsø relativt tæt på Skjern Å-systemet.

Hovedparten af vandet fra Skjern Å gennemstrømmer nu Hestholm Sø store dele af året. Dette forhold forventes at medføre et højt smolttab i forbindelse med smoltenes udvandring fra Skjern Å. Da Hestholm Sø ligger nederst i systemet, betyder det, at smolt fra hele vandløbssystemet bliver negativt påvirket af denne presfaktor. Idet vandspejlet i Hestholm Sø er lavere end vandspejlet i Skjern Å, sker indstrømningen ved simpel gravitation. Det vil sige, at der er tale om permanente forhold som, uden afværgetiltag, vil fortsætte på ubestemt tid.

Hestholm Sø er en kunstig sø, som ikke oprindeligt har været en naturlig del af Skjern Å-dalen. Søen er opstået som en konsekvens af, at mangeårig dræning og bortpumpning af vand har medført store terrænsætninger på de omfattende tidligere landbrugsarealer omkring Hestholm (400 ha). Med realiseringen af Skjern Å Naturprojekt blev dræningen og dyrkningen opgivet og de lavtliggende områder efterfølgende vandfyldte.

DTU Aqua har lavet mange undersøgelser vedrørende smolts passage af indskudte søer i vandløbssystemer. Disse undersøgelser dokumenterer, at smoltdødeligheden ved passage af indskudte søer i vandløb er meget høj, idet smoltenes vandring bremses eller forsinkes, når de skal passere en sø. Herved bliver smoltene udsat for forøget prædation fra f.eks. gedde og skarv, ligesom det såkaldte smoltvindue kan ”lukke”, hvormed smolten fysiologisk bliver ude af stand til at vandre fra ferskvand til saltvand. For laksesmolten er dette fatalt, idet den ikke kan vokse op i vandløbssystemet. Blandt de mange undersøgelser er de højeste dødeligheder blevet registreret i opstemmede vandkraftsøer og i kunstige engsøer med permanent lav vandstand. Hestholm Sø har karakteristika, som gør den meget sammenlignelig med sidstnævnte, og ved Årslev Engsø ved Aarhus er dødeligheden for ørredsmolt f.eks. på 72 %, mens dødeligheden i den nærliggende Egå Engsø ligger på 84 %. For laksesmolts passage af f.eks. Holstebro Vandkraftsø og Tange Sø er der fundet tilsvarende høje dødeligheder.

Derudover er der en række spærringer, som i dag hindrer, at laksen har fri adgang til flere egnede gyde- og opvækstområder. I Skjern Å-systemet er der særligt problematiske spærringer i Omme Å ved Juellingsholm, i Skjern Ås hovedløb ved MES Sø og i Rind Å ved Skjern Å-forvirringen. Desuden er der en række andre spærringer, hvor det også er afgørende vigtigt at sikre faunapassage.

Af Niels Jepsen, Anders Koed og Finn Sivebæk, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer

Information om laks

  • Laksebestanden i Brede Å 2021
  • Laksebestanden i Vidå 2020

Ønsker du at få nyhedsbrev med information om laks så tilmeld dig fiskeplejens nyhedsbrev






https://www.fiskepleje.dk/nyheder/2025/01/laks-opgang-skjern-aa-2024
6 FEBRUAR 2025