Laksekvoten i Ribe Å vandsystem er i 2026 på 170 laks.
Information om laksekvoten og regler for fiskeri i Ribe Å vandsystem
- Laksekvote: Der må maksimalt hjemtages 165 stk. laks delt i 2 grupper: 95 stk. på 73 cm eller derunder og 70 stk. over 73 cm i de i bekendtgørelsens § 2, stk. 2, nr. 1 nævnte områder (primært laksevand A).
- Der må højst hjemtages én laks pr. mand inden for kvoten i Ribe Å vandsystem.
Vær opmærksom på, at man lokalt kan have regler for hvornår og hvor mange laks, der kan landes på de enkelte strækninger.
Biologisk vurdering af forhold, der påvirker laksekvoten i Ribe Å vandsystem i 2026
Fangsterne i 2025 udviste en fremgang på 35 % i forhold til 2024 og en fremgang på 19 % i forhold til 2022. Andelen af grilse i fangsterne i 2025 var høj.
DTU Aqua har i 2021 undersøgt laksebestanden i Ribe Å-systemet. I 2021 blev opgangen af laks estimeret til 3.564 (1.230-5.899) laks.
Den naturlige reproduktion har været stigende i Ribe Å-systemet igennem de senere år, hvilket har reduceret behovet for at udsætte laks. Andelen af vildlaks i bestanden i 2021 var 87 %. På den baggrund er alle udsætninger i Ribe Å derfor ophørt og den sidste udsætning blev foretaget i efteråret 2022.
Der er de sidste fire år, i årene 2025, 2024, 2023 og 2022 udsat hhv. 0, 0, 0, 30.000 ½-års laks i Ribe Å-systemet.
En undersøgelse i 2021 viste, at der var lakseyngel på 32 ud af 182 befiskede stationer (18%). I 2012 blev der fundet lakseyngel på 26 ud af 175 befiskede stationer (15%).
I Ribe Å-systemet er der sket en række forbedringer, som har skabt passage til flere gyde- og opvækstområder. Ribe Å er opstemmet ved Ribe By, hvilket hindrer fri passage for fisk til langt størstedelen af vandsystemet. Alle gydeområder for laks i Flads Å, Gram Å og Gels Å er beliggende opstrøms disse opstemninger.
I Gels Å, mellem Bevtoft og Gelsbro Dambrug, er der lavet 15 kunstige reguleringsstyrt (betonstyrt) i perioden 1945-1965. De blev i 1995-1996 erstattet med en række unaturligt stejle stenstryg. De stejle stenstryg hindrer, at fisk kan passere frit og nogle fiskearter kan ikke passere strygene og derved komme frem til egnede gyde- og opvækstområder. Der kan således opnås en stor miljø- og naturmæssig gevinst ved at ændre de unaturlige og stejle stenstryg til brede og lavvandede grusstryg med en naturlig hældning. Ved at genskabe mere naturlige forhold på de stejle styrt vil der kunne ske en øget fremgang for en række fiskearter, herunder truede og sårbare arter som habitatarterne snæbel, laks og lampretter samt stalling og ørred med flere. I genbesøget for Vandområdeplan 3 er disse styrt nu udpeget til indsats.
Ud fra en samlet biologisk vurdering fastsættes kvoten for 2026 på samme antal som i 2025 til i alt 170 laks. Samlet vurderes det, at denne kvote ikke hindrer en fortsat positiv udvikling i antallet af optrækkende laks og således ikke hindrer gunstig bevaringsstatus.
Mange parametre påvirker laksebestandene og laksekvoterne - Læs mere om den biologiske vurdering af laksebestande og laksekvoter for 2026
|
Læs om undersøgelser af laksebestandene, regler og kvoter for de øvrige lakseåer:
Information om laksebestande i Danmark
Ja tak, jeg vil gerne modtage nyheder om laks og fiskepleje
Ovenstående orienterer om de generelle bestemmelser, herunder at antallet af fangede laks fra de enkelte dele af vandsystemet skal indrapporteres løbende gennem sæsonen, så antallet af hjemtagne laks ikke overskrider det tilladte antal.
Alle sportsfiskere skal derfor til stadighed holde sig orienteret via ribeaasystemet.dk inden en evt. fisketur, idet stop for laksefiskeri kan træde i kraft med øjeblikkelig virkning.
Ja tak, jeg vil gerne modtage nyheder om laks og fiskepleje