Biologisk vurdering af forhold, der påvirker laksekvoten i Storå vandsystem i 2025
Fangsten af laks i 2024 var den laveste siden 2014. Andelen af grilse i 2024 var lav/middel og dette giver ikke en forventning om betydelig fremgang i opgangen af mellemlaks i 2025.
DTU Aqua har i efteråret 2022 undersøgt laksebestanden i Storå-systemet. I 2022 blev opgangen af laks estimeret til 5.119 (2.739-7.499) laks. På grund af den forholdsvise store usikkerhed ved dette estimat fra 2022 skal intervallets middelværdi (5.119) tages med forbehold.
I Storå sker der ikke bestandsophjælpning ved opdræt og udsætning af laks. Udsætningerne ophørte i 2017 og opgangen af laks i 2025 er derfor baseret på naturlig reproduktion.
Andelen af vildlaks i bestanden i 2022 var på 83 %. At der på trods af de ophørte udsætninger i Storå-systemet stadig forekommer opgangslaks, som stammer fra udsætninger (17 %) i andre vandløb, skyldes, at der sker en vis udveksling af laks mellem vandløbene. I 2024 registrerede lystfiskerne, at ca. 13 % af laksene var uden fedtfinne og dermed stammede fra udsætning i andre vandløb.
Bestanden af laks i Storå er helt afhængig af en tilstrækkelig stor naturlig reproduktion. De tilløb, som laksen har fri adgang til, ligger nedstrøms spærringen ved Holstebro, og disse tilløb er derfor særlig vigtige, for alle vandsystemets anadrome fiskearter, som benytter tilløbene som gyde- og opvækstområder.
Storå-systemet er i dag det laksevandløb, som har flest dæmninger skabt af bævere. Dæmningerne spærrer for fiskenes frie adgang til vigtige gyde- og opvækstområder ligesom de kan forhindre nedstrøms vandring for de eventuelle smolt og udlegede fisk, der søger mod havet. I de tilløbssystemer til Storå, der i dag har de største potentialer for laksefisk, er der bæverdæmninger, som hindrer fri passage for både op- og nedvandrende fisk. I 2024 blev der registret flere dæmninger i tilløbene end der tidligere er registret. Med en kontinuert stigende bæverbestand og dermed større udbredelse af bæver bliver der i de kommende år flere vandløb i Storå-systemet, hvor der blive opbygget bæverdæmninger, som har en kort eller længerevarende spærrende effekt for vandrefisk.
I den 1/3-del af Storåsystemet, som ligger nedenfor Holstebro Vandkraftsø er der en række større tilløb, som fisk i dag har uhindret adgang til. Imidlertid er der også i 2024 fundet bæveraktivitet i disse tilløb. I den 1/3-del af vandløbene, som fiskene i udgangspunktet har haft adgang til, er der nu en yderligere reduceret adgang, der omfatter sideløbenes hovedløb og/eller tilløb til disse sideløb. Det er afgørende at understrege, at de helt små tilløb også fungerer, som vigtige levesteder for unglaks. Dette forhold er dokumenteret af DTU Aqua igennem mange bestandsundersøgelser.
Der er også andre faktorer, som har en dokumenteret effekt på dødeligheden for laksesmolt fra Storå-systemet. Undersøgelser har dokumenteret, at skarv æder en del af laksesmoltene og ungfiskene og at denne faktor er årsag til øget dødelighed hos unglaks. Dette bidrager dermed også til den udeblivende fremgang i bestanden.
I 2024 genoprettede Holstebro Kommune fuld faunapassage ved Munkbro Dambrug og derved fik fisk uhindret adgang til en større del af Vegen Å-systemet. Der er imidlertid bæveraktivitet i de 7 største tilløb til Vegen Å og heraf har der været eller er der stadig spærrende dæmninger som hindrer fiskenes adgang til gydeområder.
De laks, som blev udsat i Storå-systemet frem til og med 2017, har givet anledning til produktion af laks, som indgår i den nuværende bestand. Det vil sige, at afkom fra de tidligere udsætninger stadig direkte er til stede i opgangen i Storå-systemet i dag. Derfor vurderes det sandsynligt, at bestanden på den baggrund vil falde i årene der kommer, især set i sammenhæng med de negative påvirkninger fra en række presfaktorer.
Status for bestanden af ½-års laks i Storå blev undersøgt i efteråret 2023. Sammenlignet med en tilsvarende undersøgelse i 2019 var bestanden i 2023 mere end halveret.
Mindre gydeaktivitet kan reducere det samlede smoltudtræk og på sigt medføre et fald i bestanden i de kommende år. Dette bør have stor fokus fremadrettet.
På grund af ovenstående problemstillinger er det påkrævet fortsat at følge bestanden i Storå intensivt og om nødvendigt reducere kvoten.
Fangsterne i 2024 udviste et fald på 14 % i forhold til 2023 og 25 % i forhold til 2022.
Overordnet set er vurderingen, at bestanden udviser et fald.
Ud fra en samlet biologisk vurdering fastsættes kvoten for 2025 til et lavere niveau end i 2024 til i alt 270 laks. Samlet vurderes det, at denne kvote ikke hindrer gunstig bevaringsstatus og en øget bestandsstørrelse.
Mange parametre påvirker laksebestandene og laksekvoterne - Læs mere om den biologiske vurdering af laksebestande og laksekvoter for 2025
|