Biologisk vurdering af forhold, der påvirker laksekvoten i Skjern Å vandsystem i 2026
DTU Aqua har i 2025 undersøgt laksebestanden i Skjern Å. I 2025 blev opgangen af laks estimeret til 4.227 (3.057-5.396). I 2024 blev opgangen estimeret til 2.719 (2.036-3402) laks (figur 4). Dette svarer til en stigning på 55 % i forhold til 2024 og et fald på 44 % i forhold til 2022. Andelen af grilse i 2025 var middel.
Det ses i undersøgelsen, at 31 % af opgangen i 2025 stammede fra udsætninger ligesom det også var tilfældet i 2024. De udsatte laks udgør altså stadig en betydelig del af opgangen. Da det endelige mål er en stor, robust og vild bestand, er der stadig langt til målet. Derfor bør der fortsat anvendes betydelige ressourcer på at genskabe en større og selvreproducerende bestand.
Figur 1 viser opgangsestimater for laks i perioden 2008-2025. 95% konfidensintervaller er vist for estimaterne.
I Skjern Å bliver der årligt udsat opdrættede laks og i 2025 blev der udsat 189.820 laks.
Der er de sidste fire år, i årene 2025, 2024, 2023 og 2022 udsat hhv. 164.000, 160.000, 174.950 og 185.000 ½-års laks og hhv. 25.820, 8.500, 17.000 og nul 1-års laks samt 25.200 smolt i 2022 i Skjern Å-systemet.
Det er den naturlige reproduktion samt disse udsætninger i vandsystemet, der danner basis for den opgang, der var af voksne laks i Skjern Å.
Dødeligheden på både de opdrættede og udsatte laks samt de naturligt og vildt producerede laks er bemærkelsesværdig høj i Skjern Å, idet 99 % af de udsatte laks dør inden de kommer tilbage som opgangslaks. Der er allerede dokumenteret meget høje dødeligheder, inden de når havet. Dermed sker de højeste dødeligheder på unglaks i Skjern Å-systemet og i Ringkøbing Fjord. Få procenter reduktion i dødeligheden vil kunne øge opgangen betydeligt.
De opdrættede laks, som udgør støtteudsætninger, er efter deres vandring til havet også med til at skabe afkom, som efterfølgende bliver defineret som vilde laks. Hvis udsætningerne bliver reduceret eller helt ophører, vil de udsatte laks produktion af en ny generation af vilde laks også blive tilsvarende reduceret eller ophøre.
Undersøgelser i både 2016 og 2017 viste et lavt smoltudtræk og et stort smolttab. Undersøgelser har vist, at skarver i Ringkøbing Fjord æder en høj andel (40-50 %) af de udtrækkende laksesmolt. Samtidig har undersøgelser i Skjern Å i 2017 og 2018 vist, at skarvprædation medførte en firdobling af dødeligheden for laks- og ørredungfisk fra oktober til marts i ungfiskenes opvækstområder i vandløbssystemet. Dette medfører en betydelig reduktion i produktionen af vilde smolt i forhold til tidligere, hvor skarverne ikke i samme grad fouragerede i gydevandløbene.
Nyere undersøgelser har givet stærke indikationer på, at der i Ringkøbing Fjord, foran slusen i Hvide Sande, sker et betydeligt smolttab (20-24 % ved undersøgelserne i 2016 og 2017) og hvilket vil afspejle sig direkte i lakseopgangen til Skjern Å.
Der er stadig et meget stort uudnyttet produktionspotentiale i Skjern Å-systemet. Udviklingen i bestanden skal derfor følges nøje. I 2025 udlagte Herning Kommune 12 gydestryg og etablerede opvækstområder i Søby Å, som er et tilløb til Rind Å. Projektet vil blandt andet gavne en række fiskearter, herunder laks.
Bestanden er udfordret af en række presfaktorer, jævnfør ovenstående, der begrænser produktion og overlevelse af både ungfisk og smolt. Det er derfor vigtigt at sikre, at en stor andel af opgangen bidrager til gydebestanden.
Hvis laksebestanden i Skjern Å skal klare sig uden udsætninger, er der et særligt stort behov for at genskabe faunapassage ved spærringer, så laksen får adgang til flere egnede gyde- og opvækstområder. Her er opstemningerne i Skjern Å-systemet ved MES Sø, Rind Å-forvirringen (opstemningen ved sammenløbet mellem Rind Å og Skjern Å) og Juellingsholm i Omme Å særligt vigtige, idet de afskærer fiskene fra fri adgang til meget store og vigtige gyde- og opvækstområder. Samlet viser en opgørelse, at både det produktive areal og den potentielle smoltproduktion opstrøms spærringer i Skjern Å-systemet stadig udgør ca. 25 % af åens samlede areal/potentiale. Opstemningen ved Møbjerg Dambrug blev fjernet i 2024 og opstemningen ved Filskov Dambrug blev fjernet i 2022.
Det er naturligvis også afgørende vigtigt, at der fortsat bliver genskabt langt flere gyde- og opvækstområder, for derved at forbedre den naturlige produktion af vilde laksesmolt. DTU Aqua’s undersøgelser peger på, at der i Skjern Å-systemet er en særlig lav overlevelse på de gydte laksæg.
I samarbejde med lodsejere, Skjern Å Sammenslutningen, Danmarks Center for Vildlaks og Ringkøbing Skjern Kommune er der udlagt 41 gydebanker i åen i perioden 2023-2025. I alt er udlagt 4.000 m3 grus og sten lagt på udvalgte strækninger i Vorgod Å for at genskabe de naturlige gyde- og opvækstområder, som mange steder er forsvundet gennem årtiers regulering.
En række presfaktorer påvirker bestandene negativt i Skjern Å-systemet
Blandt de kendte presfaktorer, som har en dokumenteret høj dødelighed på laksesmolt fra Skjern Å-systemet, er prædation fra skarver. Her er det væsentligt, at der, ud over skarvkolonier i Ringkøbing Fjord, herunder den nyetablerede koloni på Djævleøen ved Ringkøbing, også findes en stor skarvkoloni i Filsø relativt tæt på Skjern Å-systemet.
Hovedparten af vandet fra Skjern Å gennemstrømmer nu Hestholm Sø i store dele af året. Dette forhold forventes at medføre et højt smolttab i forbindelse med smoltenes udvandring fra Skjern Å. Da Hestholm Sø ligger nederst i systemet, betyder det, at smolt fra hele vandløbssystemet bliver negativt påvirket af denne presfaktor. Idet vandspejlet i Hestholm Sø er lavere end vandspejlet i Skjern Å, sker indstrømningen ved simpel gravitation. Det vil sige, at der er tale om permanente forhold som, uden afværgetiltag, vil fortsætte på ubestemt tid.
Hestholm Sø er en kunstig sø, som ikke oprindeligt har været en del af Skjern Å-dalen. Søen er opstået som en konsekvens af, at mangeårig dræning og bortpumpning af vand har medført store terrænsætninger på de omfattende tidligere landbrugsarealer omkring Hestholm (400 ha). Med realiseringen af Skjern Å Naturprojekt blev dræningen og dyrkningen opgivet og de lavtliggende områder efterfølgende vandfyldte.
DTU Aqua har lavet mange undersøgelser vedrørende smolts passage af indskudte søer i vandløbssystemer. Disse undersøgelser dokumenterer, at smoltdødeligheden ved passage af indskudte søer i vandløb er meget høj, idet smoltenes vandring bremses eller forsinkes, når de skal passere en sø. Herved bliver smoltene udsat for forøget prædation fra f.eks. gedde og skarv, ligesom det såkaldte smoltvindue kan ”lukke”, hvormed smolten fysiologisk bliver ude af stand til at vandre fra ferskvand til saltvand. For laksesmolten er dette fatalt, idet den ikke kan genoptage sin vækst i vandløbssystemet. Blandt de mange undersøgelser er de højeste dødeligheder blevet registreret i opstemmede vandkraftsøer og i kunstige engsøer med permanent lav vandstand. Hestholm Sø har karakteristika, som gør den meget sammenlignelig med sidstnævnte, og ved Årslev Engsø ved Aarhus er dødeligheden for ørredsmolt f.eks. på 72 %, mens dødeligheden i den nærliggende Egå Engsø ligger på 84 %. For laksesmolts passage af f.eks. Holstebro Vandkraftsø og Tange Sø er der fundet tilsvarende høje dødeligheder.
Samlet set er der derfor væsentlige presfaktorer, som øger dødeligheden på laks.
Ud fra en samlet biologisk vurdering fastsættes kvoten for 2026 til i alt 225 laks. Samlet vurderes det, at denne kvote ikke hindrer gunstig bevaringsstatus og en øget bestandsstørrelse.
Mange parametre påvirker laksebestandene og laksekvoterne - Læs mere om den biologiske vurdering af laksebestande og laksekvoter for 2026
|