Biologisk vurdering af forhold, der påvirker laksekvoten i Skjern Å vandsystem i 2023
Fangsten af laks i 2022 var den højeste siden de obligatoriske indrapporteringer, som har været gældende siden 2010. Dog var var andelen af grilse i fangsterne lav.
DTU Aqua har i efteråret 2022 undersøgt laksebestanden i Skjernå-systemet. I 2022 blev opgangen af laks estimeret til 7.553 (5.583-9.522) laks. På grund af den forholdsvise store usikkerhed ved dette estimat fra 2022 skal intervallets middelværdi (7.553) tages med forbehold.
Fremgangen i naturlig reproducerede laks i Skjern Å viser, at initiativerne med at genoprette gyde- og opvækstområder og fjerne spærringer har effekt. Det ses imidlertid også i undersøgelsen, at der i 2022 stadig var 38 % af opgangen, som er opdrættede laks. Dette tal er mindre end tidligere, men da de opdrættede laks stadig udgør en betydelig del af opgangen, og at det endelige mål er en stor, robust og vild bestand, er der stadig langt til målet. Derfor skal der fortsat anvendes betydelige ressourcer på både at genskabe en større bestand og gøre den selvreproducerende.
Tidligere års undersøgelser har vist at cirka halvdelen af de laks, der vandrer op for at gyde i Skjern Å-systemet, stammer direkte fra udsætninger af opdrættede laks. De opdrættede laks er efter deres vandring til havet også med til at skabe afkom, som efterfølgende bliver defineret som vilde laks. Hvis udsætningerne bliver reduceret eller helt ophører, vil de udsattes laks` produktion af vilde laks også blive tilsvarende reduceret eller ophøre.
Undersøgelser i både 2016 og 2017 viste et lavt smoltudtræk og et stort smolttab. Skarver i Ringkøbing Fjord æder en forholdsvis høj andel (40-50 %), af de udtrækkende laksesmolt. Samtidig har undersøgelser i Skjern Å i 2017 og 2018 vist, at skarvprædation medførte en firdobling af dødeligheden for laks- og ørredungfisk fra oktober til marts. Dette medfører en betydelig reduktion i produktionen af vilde smolt i forhold til tidligere, hvor skarverne ikke i samme grad fouragerede i gydevandløbene.
Nyere undersøgelser har givet stærke indikationer på, at der i Ringkøbing Fjord, foran slusen i Hvide Sande, sker et betydeligt smolttab og dermed også her sker en reduktion af laksebestanden.
Der er stadig et meget stort uudnyttet produktionspotentiale i Skjern Å-systemet. Udviklingen i bestanden skal derfor følges nøje og det er planen, at der også i 2023 bliver udført en undersøgelse af bestandens størrelse.
Bestanden er udfordret af en række presfaktorer, jævnfør ovenstående, der begrænser produktion og overlevelse af både ungfisk og smolt. Det er derfor vigtigt at sikre, at en stor andel af opgangen bidrager til gydebestanden.
Hvis laksebestanden i Skjern Å-systemet skal klare sig uden udsætninger, er der et særdeles stort behov for at genskabe faunapassage ved spærringer, så laksen får adgang til flere egnede gyde- og opvækstområder. Her er opstemningerne i Skjern Å-systemet ved MES Sø, Rind Å-forvirringen og Juellingsholm særligt vigtige, idet de afskærer fiskene fra fri adgang til meget store og vigtige gyde- og opvækstområder.
Der er årligt igennem mange år udsat opdrættede laks i Skjern Å-systemet. I årene 2015, 2016 og 2017 steg antallet af udsatte laks. Dette har sandsynligvis bidraget til en øget opgang i 2022. Det ses i 2022 at opgangen af laks i højere grad end tidligere, udgøres af laks, der stammer fra naturlig reproduktion.
Bestanden følges nøje og i 2023 bliver der igen udført en undersøgelse af både gyde- og ungfiskebestanden. Resultaterne vil vise om bestanden fortsætter sin fremgang og derved eventuelt understøtter en større kvote i 2024.
Ud fra en samlet biologisk vurdering fastsættes kvoten for 2023 på et højere niveau end i 2022 til i alt 500 laks. Samlet vurderes det, at denne kvote ikke hindrer gunstig bevaringsstatus og en øget bestandsstørrelse.
Mange parametre påvirker laksebestandene og laksekvoterne - Læs mere om den biologiske vurdering af laksebestande og laksekvoter for 2023
|