Skallens formering

Nyklækket skalleyngel
Den nyklækkede skalleyngel er kun 4-7 mm lang.

Skallerne gyder fra april til juni

Skallerne kan gå på leg så tidligt som i april, men nogle gange kan man observere gydende skaller til langt hen i juni. Det skyldes især, at vandtemperaturen skal være forholdsvis høj, før legen sætter i gang. Oftest sker det i maj måned. Læs mere om skallernes leg og gydning. 

Skallerne gyder på lavt vand

Under legen samler skallerne sig i stimer på lavt vand, fx i en vig, hvor vandet varmes hurtigt op af solen. Legen kan foregå i både søer og langsomtflydende vandløb. Læs mere om skallernes leg og gydning. 

Alder for kønsmodning er forskellig mellem hanner og hunner

Normalt er skallerne 9-11 cm, når de kønsmodnes. Hannerne kønsmodnes normalt et år tidligere end hunner. Læs mere om kønsmodning hos skaller. 

Af Christian Skov, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.   

 

https://www.fiskepleje.dk/da/fiskebiologi/skalle/formering
20 APRIL 2024