Arter
Rimten (Leuciscus idus) er en karpefisk, der tilhører karpefamilien (Cyprinidae), som bl.a. kendes på ikke at have tænder i munden. Rimten tilhører underfamilien Leuciscinae og slægten Leuciscus med over 100 arter, hvoraf seks arter lever i Europa, mens hovedparten lever i Asien. Eneste anden art i Danmark er strømskallen (Leuciscus leuciscus).
Tidligere har man lokalt brugt andre navne i stedet for rimte, fx emde på Sydsjælland og ålænder, efter det tyske navn alande, i Vadehavsegnen.
Udseende
Rimten er grålig/brunlig på ryggen, mens siderne er sølvfarvede/gyldne, og bugen lys. Med alderen kan siderne blive svagt bronzefarvede. Finnerne er svagt rødlige på nær rygfinnen, der mere har ryggens farve.
Rimten bliver normalt ikke større end 60-70 cm og 4-5 kg. Der kendes dog eksemplarer på op mod 100 cm og 9 kg.
I akvariebranchen forhandles en gul variant kaldet guldrimte eller guldemde, som holdes som prydfisk i havedamme. Der findes ligeledes en sjældnere blå variant.
Rimten kan især forveksles med den nære slægtning strømskalle samt med skalle. Begge disse arter har dog større skæl end rimten. Skallen har desuden en mere buttet kropsform. Forveksling med rudskalle sker også, men denne har større skæl og en meget mere buttet, højrygget kropsform.
Udbredelse
Rimten er generelt udbredt i Central-, Øst- og Nordeuropa samt i dele af Asien (indtil Aralsøens opland og Lenafloden i Sibirien). Den lever i og omkring Det Kaspiske Hav og Sortehavet. I Skandinavien finder man rimte i Norge, Sverige og Finland op til omkring polarcirklen (ca. 67° nordlig bredde). Rimten er vidt udbredt i hele Østersøregionen, hvor den både findes i ferskvand og brakvand.
I Danmark er rimten pletvist udbredt med størst koncentration mod øst, især på Sjælland, hvor den lever i de fleste større å-systemer. Den træffes også i stort omfang langs kysten fra Dragør og sydpå gennem Køge Bugt. Den er ligeledes almindelig omkring Lolland, Falster og Møn. Rimter er desuden almindelige omkring Bornholm.
På Fyn er der rimter i Odense Å og Vindinge Å. Tidligere var der mange rimter i Odense Fjord, men den bestand er gået tilbage.
Udbredelsen i Jylland er voksende. Oprindeligt fandtes der primært rimter i vadehavsvandløbene. De nuværende bestande i vandløb som Skjern Å, Gudenåen og Grenåen er af nyere dato. Om det skyldes naturlig indvandring eller udsætning, er uvist. I Skjern Å og Gudenåen er det dog mest sandsynligt, at der er tale om udsætning.
Rimter, der træffes på kysten, er som regel vandret ud fra de lokale åer og vender tilbage hertil for at gyde.
Levesteder og adfærd
Rimten kan enten leve som standfisk i ferskvand eller som anadrom vandrefisk, dvs. at den gyder i ferskvand og vandrer til brakvandsområder for at søge efter føde. Den tåler op til ca. 15 ‰ saltholdighed. Er vandet mere salt, søger rimterne ind i ferskvand. Hvis det ikke er muligt, kan de dø i stort tal ved såkaldt saltslåning.
I ferskvand kan rimten under opvæksten leve både i langsomt strømmende vandløb og i søer, både klarvandede og uklare søer. I forbindelse med gydning vandrer rimterne opstrøms og kan forcere stejle forhindringer og hurtigt strømmende vandløb på vejen.
Rimter træffes ofte i store stimer langs kysten samt på vandring til, fra eller under gydning.
Føde
Rimten lever primært af bundlevende dyr og insekter, men kan også æde insekter på overfladen. Småfisk kan indgå som en væsentlig del af føden hos store individer. På kysten kan krebsdyr og muslinger være vigtige dele af føden.
Føden knuses med de såkaldte svælgtænder, der gør det muligt for rimten at spise muslinger, selvom den ikke har tænder i munden.
Livscyklus
Rimten bliver normalt kønsmoden i 5-6-årsalderen ved en længde på mindst 30 cm. Den gyder i vandløb i områder med stærk strøm og grusbund, når temperaturen når 8-10°C, hvilket normalt sker i løbet af marts-april måned. I et koldt forår kan gydningen ligge så sent som i maj. Normalt deltager et stort antal hunner og hanner samtidig i en gydning, som kan vare flere døgn.
Hunnen lægger omkring 50.000 æg pr. kg kropsvægt, i Danmark op til 200.000 hos en enkelt stor hun. Æggene er klæbende og hæfter sig til faste overflader i vandløbet. De klækker efter 2-4 uger afhængigt af temperaturen, hurtigst ved høj temperatur. Hvor mange unger der kommer ud af æggene, afhænger også af temperaturen. Klækningssuccessen er højest ved lune temperaturer (15°C) og dårligere ved lave (6°C).
Den maksimale alder på rimter i naturen er ca. 20 år. Individer i fangenskab kan blive endnu ældre.
Fjender
Rimtens fjender i ferskvand er de traditionelle fiskeædere i form af både rovfisk, fx gedde og aborre, og fugle, fx fiskehejre. En odder på jagt vil ganske givet også gerne æde en rimte.
I saltvand efterstræbes rimten af både fugle, fx skarv og måger, og pattedyr, fx sæl.
Status
Ifølge den danske rødliste klassificeres rimten som LC (Least Concern), hvilket betyder, at den ikke er i fare for at uddø lokalt. Det samme er tilfældet globalt.
Fiskeri
I lighed med mange andre karpefisk anses rimten i Danmark normalt ikke som egnet til konsum. Anderledes forholder det sig i Tyskland, hvor den betegnes som en ”alsidig spisefisk”.
På trods af det dårlige ry som spisefisk i Danmark, er lystfiskeri efter rimter populært i visse egne af landet. Den fiskes især målrettet i vandløb før, under og efter gydningen. Desuden fanges den somme tider som bifangst ved fiskeri efter havørred på kysten. I begge fiskerier genudsættes fangsten normalt.
Desuden fanges små rimter til brug som agnfisk ved fiskeri efter gedder.
Der er hverken mindstemål eller fredningstid for rimten i Danmark.
Af Søren Berg, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer samt Frederik Pedersen og Aline Pust