Arter
Heltlingen tilhører slægten Coregonus, som rummer flere nærtbeslægtede arter. Blandt disse er helt (Coregonus lavaretus), der er en større art, som lever i både søer og brakvand, og den sibiriske helt (Coregonus peled), der ligner heltlingen, men har en mere afrundet kropsform.
Udseende
Heltlingen er en slank og sølvskinnende fisk med en lille mund, relativt store øjne og en fedtfinne bag rygfinnen, hvilket viser, at den er en del af laksefamilien (Salmonidae).
Heltlingen ligner andre arter i Coregonus-slægten og kan derfor være svær at kende fra de andre. Det sikreste kendetegn er, at heltlingen har underbid – i modsætning til helten, der har overbid. Desuden har heltlingen en relativt spids snude og lyse bug- og brystfinner, mens helten har mørkere finner.
Her ses heltlingens store øjne. Foto: FiskeFoto.dk.
Udbredelse og levesteder
Heltlingen findes i kølige, iltrige og næringsfattige søer og langsomt strømmende vandløb i Nordeuropa, herunder Danmark. Den forekommer især i dybe søer med rent vand, hvor den om sommeren opholder sig i det kølige vand lige over springlaget. Desuden lever der heltling i den nordligste halvdel af Den Botniske Bugt og i den inderste del af Finske Bugt. Arten er tilpasset et liv i de åbne vandlag, hvor den ofte danner stimer.
I Danmark findes heltlingen især i Gudenåens større dybe søer og særligt i de søer, der ikke gennemstrømmes af Gudenåen, fx Almind Sø ved Silkeborg samt Ravn Sø og Knudsø ved Ry. Efter at vandet i de centrale søer blev klart i 00’erne efter invasionen af vandremuslinger, træffes heltlingen nu oftere også i bl.a. Julsø og Brassø.
Der lever eller har levet heltling i Skals Å-systemet, herunder i Tjele Langsø og Fussing Sø. Det er uvist, om den stadig findes der, da det er over 50 år siden, den sidst er observeret. Forekomsten i Skals Å skyldes, at Gudenåen ved slutningen af sidste istid havde udløb gennem Skals Å til Hjarbæk Fjord.
Tidligere fandtes heltlingen også i søer på Sjælland. Det skyldes med stor sandsynlighed, at den var blevet sat ud i søerne. Man mener, at den i dag er forsvundet herfra igen.
Føde
Heltlingen lever primært af dyreplankton, såsom dafnier og vandlopper, men den kan også spise insektlarver og små krebsdyr.
I nogle søer i Nordskandinavien kan heltlingen have en betydelig effekt på bestandene af byttedyr. I Danmark har heltlingen ikke nævneværdig betydning for den økologiske balance i søernes økosystem. Det er andre planktonædende fisk, som skalle, brasen, aborreyngel og hork, der æder hovedparten af dyreplanktonnet og dermed kan medvirke til, at vandet bliver uklart af alger.
Gydning og livscyklus
I Danmark kan heltlingen blive op til ca. fem år. Bestande, der lever i meget kolde, næringsfattige søer i fx Norge, kan den blive betydelig ældre, op til 20 år.
I Danmark gyder heltlingen i efteråret og om vinteren (typisk fra oktober til januar) på dybere vand over sand- eller grusbund. Hunnen kan lægge op til 20.000 æg, som synker ned på bunden og først klækkes om foråret. I andre lande findes der både bestande, som gyder om foråret og efteråret. Forårsgydernes æg udvikles meget hurtigere på grund af den højere vandtemperatur på den årstid.
Ynglen lever i de frie vandmasser og vokser hurtigt de første par år. Efter kønsmodning i to-årsalderen er væksten betydelig langsommere. I danske søer bliver heltlingen sjældent over 30 cm. I koldere vande i fx Sverige og Finland kan den blive lidt større. Heltlingens normalvægt er op til 300 g.
Fjender
I næringsfattige, kolde søer er heltlingen ofte en vigtig fødekilde for rovfisk, herunder sandart og aborre, som især jager yngre individer. Heltlingen kan udgøre en væsentlig del af fødekæden i den type søer. I danske søer, hvor heltlingen er mere fåtallig, har den dog meget mindre betydning i fødekæden end karpefisk som skalle og brasen.
Derudover bliver heltlingen jaget af fiskeædende fugle som skarv og andre vandfugle, der ofte fanger fisken i lavvandede områder.
Fiskeri og forvaltning
Heltlingen har ingen kommerciel betydning i Danmark. I andre lande, som Sverige og Finland, fiskes den i større skala og bruges både frisk og røget. Rogn fra heltling betragtes som en delikatesse og sælges konserveret som en slags kaviar under betegnelsen ”løjrom”.
Heltling har heller ingen betydning for det rekreative fiskeri i Danmark, med én enkelt undtagelse. I Knudsø ved Ry driver en lodsejer et meget begrænset garnfiskeri efter heltling. Fiskeriet kræver en dispensation fra fiskeriloven. Ifølge indberettede tal for fiskeriet fanger han årligt mellem 100 og 200 heltlinger. Tal for 2010-2024 peger på, at bestanden er meget stabil.
Der er hverken mindstemål eller fredningstid for heltling i Danmark.
Status
Heltlingens bestande i Danmark er så vidt vides stabile, men datagrundlaget er meget beskedent. I dag lever der formodentlig kun betydende bestande af heltling i de få klarvandede søer, der er i Gudenåsystemet.
Selvom bestanden er gået tilbage i nogle lokale områder, vurderes heltlingen generelt ikke som akut truet i Danmark. I den danske rødliste er heltling placeret i kategorien DD (Data Deficient), dvs. at der ikke er data nok til at vurdere den ud fra evalueringskriterierne.
Heltlingen kan være sårbar over for flere faktorer. Forurening med næringsstoffer og iltsvind i søerne udgør en trussel, da den kræver rent og iltrigt vand for at trives. Desuden kan klimaforandringer, der hæver vandtemperaturen, påvirke de vigtigste gydeområder, hvilket kan føre til fald i bestande i visse områder.
Af Søren Berg, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer samt Aline Pust og Frederik Pedersen