Arter
Knuden (Lota lota) er en ferskvandsfisk, der tilhører ordenen af torskefisk (Gadiformes). Ordenen indeholder i alt 17 familier.
Familien af knuder (Lotidae) omfatter fem arter. Knudens nærmeste slægtninge i Danmark er saltvandskvabber samt brosmer og lange. Underarten knude (Lota lota f.lota) er udbredt i store dele af Europa samt i Asien og Alaska. I den øvrige del af Nordamerika lever en nært beslægtet underart (Lota lota f.maculosa). Tilsammen er disse to underarter den eneste art af torskefisk, der lever i ferskvand – alle andre end de mere end 900 arter i ordenen af torskefisk lever i saltvand.
Lokalt i Danmark kaldes knude også for kvabbe eller ferskvandskvabbe.
Udseende
Knuden har en karakteristisk mørk grønbrun til olivenfarvet marmoreret krop, der er dækket af ganske små skæl, som ikke lapper ind over hinanden. Dens hoved er stort og noget fladtrykt, og den har en stor mund med meget tykke og kødfulde læber. Midt på hagen har knuden, ligesom de fleste andre torskefisk, en veludviklet skægtråd, der er et sanseorgan, som bruges til at søge føde på bunden.
Knuden har to rygfinner – den forreste er kort, den bageste meget lang og slutter ved haleroden. Gatfinnen er lige så lang som den lange rygfinne. Halefinnen er afrundet og uden kløft. Hos hannerne bliver farverne på finnerne mere intense i gydetiden, og de får ofte en smuk rødlig glød.
Knudens krop er relativt høj og rund og til dels slangeagtig. Kropsformen har ligheder med brosme og lange.
Udbredelse
Knuden findes udbredt i store dele af Europa, fra Sydfrankrig i vest over det nordlige Italien (floden Po) til Nordnorge og østpå gennem Sibirien og ind i Alaska vest for Mackenzie-floden.
I Danmark findes den i søer og vandløb mange steder i landet. Den trives i både klart og grumset vand, hvis den kan finde føde og skjul. Den er mest udbredt i Jylland, hvor den dog mangler i Himmerland, Salling og nord for Limfjorden – den nordligste forekomst er Skals Å-systemet, herunder Tjele Langsø. Den er særlig udbredt i Gudenåsystemet. På Fyn og Sjælland kendes den fra nogle vandløb og søer, fx Odense Å, Furesøen og søerne i Susåsystemet.
Levesteder og adfærd
Knuden er en bundfisk, der lever i både vandløb og søer. Primært om sommeren træffes den også i mindre vandløb, men den undgår dog hurtigt strømmende vandløb. Knude tåler også det milde brakvand i den indre Østersø.
Yngel op til 2-3-årsalderen foretrækker lavvandede områder, hvor de kan søge skjul blandt vandplanter og sten. De ældre knuder opholder sig gerne på dybere vand så længe, der er nok ilt til stede.
Knuden er primært knyttet til køligt vand, og væksten går i stå ved temperaturer over ca. 20°C. Knuden er tydeligt nataktiv og ligger i skjul om dagen. Om vinteren kan den dog også være dagaktiv, herunder i gydetiden.
Føde
Knuden har et bredt fødevalg bestående af mange typer dyrisk føde. De unge knuder op til 20-30 cm lever primært af bundlevende insekter, krebsdyr og larver, som de aktivt opsøger. De spiser ikke insekter m.m., der opholder sig ved eller på overfladen.
I takt med at knuden vokser, indgår fisk i større og større omfang i føden. Hos de største knuder kan op til 80 % af føden bestå af fisk. I søer æder de typisk fisk, der ligesom dem selv opholder sig nær bunden, fx hork, aborre og skalle. I vandløb kan en ikke ubetydelig del af føden bestå af ørred.
Livscyklus
Knuden gyder om vinteren fra januar til marts ved en temperatur på mellem 0 og 6°C. Gydningen sker i frit vand over hård bund og ofte under isen. Hunnerne lægger glasklare æg, som har en oliedråbe, der gør, at de synker meget langsomt. De kan evt. klæbe sig til fast underlag. Æggene klækkes efter ca. 80 daggrader, eksempelvis ved 2°C efter 40 dage.
Knuden kan blive op til 15 år gammel, men bliver sjældent mere end 10-12 år. Den største kendte knude fra Danmark vejede 11 kg og blev fanget i Tjele Langsø for mere end 100 år siden. Der kendes eksemplarer fra andre lande på knuder, der var så stort som omkring 150 cm og 30 kg.
Fjender
Knuden har flere naturlige fjender, herunder større rovfisk som gedde, sandart og aborre. Desuden kan fugle som skarv og fiskehejre fange knuder, især når yngre individer opholder sig i lavvandede områder.
Status
Knuden er ikke truet og har stabile bestande i de fleste af sine naturlige levesteder. I både IUCN’s internationale rødliste og den danske rødliste kategoriseres knude som LC (Least Concern). Viden om knuden i Danmark er dog relativt begrænset, men de sparsomme data tyder på, at de danske bestande muligvis har været i tilbagegang gennem mange år og måske er forsvundet fra nogle levesteder. Årsagen til dette kendes ikke.
Fiskeri
Knuden var tidligere en relativt populær fisk blandt lystfiskere på søer, hvor en del fiskede den målrettet, men i dag fanges den primært som bifangst ved fiskeri efter andre rovfisk. Måske er det de faldende bestande, der er årsagen til den manglende interesse i Danmark i dag. I Sverige er den fortsat populær at fiske. Fiskeriet foregår primært fra november til marts.
Tidligere blev der fanget mindre mængder knuder ved erhvervsmæssigt fiskeri, som primært gik til eksport. Det fiskeri er i dag helt ophørt.
Der er hverken mindstemål eller fredningstid for knude i Danmark.
Af Søren Berg, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer samt Aline Pust og Frederik Pedersen