Brasen er udbredt i hele landet og findes i de fleste af vores søer og langsomt flydende åer, dog ikke i små moser og vandhuller. Den kan også leve i brakvand, men tåler mindre salt i vandet end f.eks. skalle og aborre.
I næringsrige søer kan brasen på grund af deres størrelse udgøre en væsentlig del af fiskebiomassen, dvs. mængden og vægten af fisk i søen.
Vækst
Som yngel ligner brasen meget skalle, men herefter antager brasen den karakteristiske høje og flade kropsform. Brasen kan blive væsentligt større end skalle, hyppigt op til 30-40 centimeter lang i løbet af 8-20 år, og veje 1-2 kg. I nogle tilfælde kan de blive op til 80 centimeter og veje 9 kg.
Generelt vokser brasen langsomt, men væksten er meget afhængig af søens miljøtilstand, og hvor stor konkurrence, der er om føden. Brasen blive først kønsmoden i en alder af 4-10 år.
Adfærd
De unge brasener opholder sig ofte i småstimer i området langs bredden, mens de voksne brasen som regel lever på dybere vand. Her kan de også forekomme i store stimer. I nogle søer svømmer brasen ind til bredden og opholder sig der om natten. I nogle områder i Europa er brasen set vandre lange strækninger mellem søer og flodsystemer.
Læs mere om adfærd hos brasen.
Føde
Brasenyngel og ungfisk æder især dyreplankton. Efter et par år bliver større smådyr det dominerende fødeemne. Voksne brasener lever som oftest af bundlevende smådyr, især myggelarver.
Når brasen æder, står den lodret i vandet. Den udskydelige mund er specielt indrettet til at suge smådyr op af bunden, og filtrere dem fra mudder og plantedele, der bliver pumpet ud gennem gællerne. Hvis sedimentet er for groft til at komme gennem gællerne, skifter de større brasen til at spytte det ud, hvilket er knap så effektiv en fødestrategi.
Hvis der er stor fødekonkurrence om smådyrene kan de voksne brasen blive tvunget til at inddrage mere dyreplankton i føden, hvilket kan betyde en lavere vækst.
Gydning
Brasen gyder i slutningen af maj eller begyndelse af juni, når temperaturen er omkring 14-15°C. Gydningen foregår på lavt vand i flere dage i træk, hvor hannerne forsvarer et mindre territorium. Æggene hæfter sig på vandplanter eller sten og klækkes efter 3-12 dage, alt efter temperaturen. Larverne måler 4-7 millimeter.
Påvirkning af søens økosystem
Brasen har en stor indflydelse på søens miljøtilstand, da de æder plankton i de første leveår, og på grund af deres fødesøgning i bunden. Herved bliver mudder hvirvlet op, så vandet plumres til. Denne adfærd kan også føre til, at der bliver frigjort fosfor og dermed får til algerne i vandet mere næring så vandet bliver endnu mere uklart. Brasens roderi i søbunden betyder også, at planterne får sværere ved at slå rod.
Fiskens høje kropsform gør, at den hurtigt vokser sig for stor til at blive taget af visse rovfisk, specielt findes der ofte mange brasener i søer domineret af sandart, fordi sandarten har for lille et gab til at kunne sluge en halvstor brasen.
Der er altså mange grunde til, at brasen er med til at fastholde en sø i den uklare tilstand. Det forklarer, at brasen er en uønsket fisk i mange søer. Ved opfiskning er brasen ofte svære at fange. Derfor gøres der som regel en målrettet indsats for at fange dem i gællenet under gydningen, hvor brasenstimer samles på afgrænsede områder.