Brasenen har en speciel mund, der kan skydes ud, så den kan suge bundmateriale og bunddyr op fra bunden.
Når brasenen vokser, ændrer føden sig
Som yngel lever brasenen af helt små krebsdyr som hjuldyr og dyreplankton. Når den bliver større, begynder den at tage større smådyr, især dyr fra bunden som f.eks. myggelarver, muslinger, snegle og orme.
Læs mere om brasenens fødeemner
Brasenen kan suge smådyr op af bunden
Brasenen har en speciel mund, der kan skydes ud og bruges til at suge bundmateriale og bunddyr op fra bunden.
Læs mere om brasenens fødesøgning
Brasenen hvirvler bunden op
Brasenen hvirvler meget mudder op fra bunden, når den æder. Det gør vandet mere uklart og hvirvler også næringsstoffer op fra bunden. Det har en dårlig indvirkning på søens miljø.
Læs mere om brasenens effekt på bunden
Står ved bunden på dybere vand om dagen
Brasenyngel holder til i bredzonen, men når brasenerne bliver lidt større, opholder de sig oftest i det dybere vand, tæt på bunden. Om natten kan de søge ind på lavere vand.
Læs mere om, hvor brasenen findes i søen
Brasener, der vandrer
Både brasener, der lever i søer og i nedre dele af åer, kan vandre over længere distancer. Det sker enten i forbindelse med gydning eller fødesøgning eller om vinteren for at undgå rovfisk.
Læs mere om vandringer
Brasener går i stimer
Små brasener går ofte i stimer tæt på bredden. Også de større brasener kan gå i stimer. Især når gydningen nærmer sig, kan man se stimer af store brasener inde på lavt vand.
Læs mere om stimer
Af Lene Jacobsen, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.