Torsk

Torsk. Foto: www.idus.dk 
Torsk (Gadus morhua).

Udseende

Torsken (Gadus morhua) har tre rygfinner og to gatfinner samt en halefinne, som er lige afskåret. Den har en tydelig sidelinje, som slår et sving mod ryggen på højde med den forreste rygfinne. Den har overbid og er forsynet med en tydelig skægtråd under hagen.

Farven varierer meget afhængig af fiskens levested. Den kan være sølvskinnende eller have brunlige, grønlige eller rødlige nuancer.

Torsken kan blive op til ca. 150 cm lang og vejer da omkring 40 kg.

Udbredelse og levested

Torsken er udbredt i hele Nordatlanten fra Nordvesteuropa over Grønland til Nordamerika. Den findes i Skagerrak, Kattegat og Østersøen til den Botniske Bugt. Den kan leve ved saltholdigheder ned til 6 promille og findes derfor langt ind i Østersøen. Forskere ved DTU Aqua har vist, at der er store genetiske forskelle mellem torsk fra Nordsøen og torsk fra Østersøen.

Torsken lever fra kysten til 600 meters dybde. Den er en koldvandsart og findes hovedsagelig ved temperaturer på 2-10º C. Den tåler dog temperaturer op til 20º C.

Torsken lever på den blandede bund. Som ung lever den på det lavere vand blandt store sten og vandplanter, som ældre på dybere vand. De kystnære torsk findes ofte på stenrev og omkring skibsvrag. De er dog ikke så afhængige af stenene som andre stenrevsfisk og svømmer også på bar sandbund. Større torsk kan også træffes i de frie vandmasser.

DTU Aqua's forskning har vist, at voksne torsk på vrag ofte vælger deres eget "stam-vrag", som de vender tilbage til dag efter dag.  Det ser ud som om, at torskene bruger vraget til at stå i læ for vandstrømmen, hvorved de sparer energi, som de kan bruge til at vokse og formere sig. Torskene forlader vraget for at spise, nogle om dagen, andre om natten.

Livscyklus

Torsken gyder i Nordsøen i februar-marts, i Kattegat i januar-februar og i Østersøen i marts-september. I de indre danske farvande gyder torsken i Øresund, området nord for Øresund og længere nordpå ved svenskekysten.

De gydemodne torsk samler sig på 30-60 meters dybde, og æg og sæd gydes frit i vandet, mens hanner og hunner stryger sig op af hinanden. Efter gydningen stiger de befrugtede æg op til vandoverfladen, hvor de flyder omkring, til de efter 3-4 uger klækkes til 4-5 mm lange larver.

Når ynglen er ca. 3 måneder, søger den ned mod bunden som oftest på lavere vand mellem alger og ålegræs. Om efteråret, når yngelen er 12-15 cm lang, søger den ud på dybere vand, hvor den bliver resten livet.

Føde

Torskelarverne lever især af vandlopper i de frie vandmasser. Forskning ved DTU Aqua har vist, at der er en positiv sammenhæng mellem fronter i Nordsøen, hvor der er høje tætheder af dyreplankton, og forekomsten af torskelarver.

De yngre småtorsk æder især krebsdyr, orme og bløddyr, men efterhånden som de vokser op, indgår fisk mere og mere i føden. De voksne torsk lever næsten udelukkende af fisk, herunder yngre individer af deres egen art, men de spiser dog også en del krabber og rejer.

Fjender

De små torskelarver har mange fjender, blandt andet gopler. I 2005 blev den invasive "dræber-gople", Mnemiopsis leidyi, for første gang registreret i nordeuropæiske farvande. Siden har den spredt sig til de danske farvande og Østersøen. Det har vakt bekymring, idet goplen til dels lever af fiskeæg og larver. Forskning fra DTU Aqua viser imidlertid, at "dræbergoplen" på grund af den lave saltholdighed i Østersøen ikke kan producere æg nok til at opretholde bestanden. Derudover undgår goplen helst torskeæg. Hvis den sluger et æg, kaster den det op igen. De lidt større torsk spises i høj grad af rovfisk, herunder torsken selv, samt fugle.

Fiskeri på arten

Torsken er en kommerciel vigtig fiskeart, som fiskes i samtlige danske farvandsområder. En DTU Aqua undersøgelse viser, at lyst- og fritidsfiskere i 2010 stod for 6 % af den totale landing af torsk fra danske farvande. I Øresund stod det rekreative fiskeri for 41 % af de totale torskelandinger, mens det i Kattegat stod for 36 % af landingerne. I begge farvande kan de høje andele forklares med, at den kommercielle landing af torsk ikke er særlig stor. I Kattegat er torskebestanden på et meget lavt niveau, hvilket er grunden til, at de kommercielle kvoter er meget restriktive.

Opdræt og udsætning

Larver af den atlantiske torsk blev udsat ved Norge, USA og Canada igennem mange år startende i 1880’erne. De sidste torskelarveudsætninger fandt sted i Norge i 1971. I starten af 1980’erne begyndte man at udsætte lidt ældre torsk i Norge. Det ophørte dog igen i slutningen af 1990’erne, fordi udsætningerne ikke havde resulteret i øget produktion og fangst af torsk i Norge.

Danmarks Havfiskeriforening startede et forsøgsopdræt af torsk i Thyborøn i 1991. Et år lykkedes det at få opdrættet 20.000 torsk, som var store nok til, at de kunne mærkes. I samarbejde med DTU Aqua blev de udsat i Limfjorden, hvor man mente, at der ikke er ret mange rovdyr, der spiser torsk. Genfangster af de udsatte torsk viste dog, at fiskene søgte ud af fjorden. Opdrætsanlægget i Thyborøn lukkede igen i 1995.

DTU Aqua og Bornholms Lakseklækkeri indledte i februar 2004 et forprojekt for at undersøge potentialet i at ophjælpe torskebestanden i Østersøen. Selv om konklusionen på forprojektet var, at det både biologisk og økonomisk ville være realistisk at styrke bestanden i Østersøen gennem udsætning af 2-3 dage gamle torskelarver, lykkedes det ikke at få finansieret en videreførsel af projektet. I dag opdrættes og udsættes der ikke torsk i Danmark.

Af Hanne Nicolajsen, DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer.

 

http://www.fiskepleje.dk/fiskebiologi/torsk.aspx
2 SEPTEMBER 2014