På denne side kan du læse mere om:
Foreninger, der får tilladelse til at fange moderfisk, får samtidig tildelt en rognkvote. Kvoten er tilpasset den mængde fisk, som skal produceres for at kunne opfylde udsætningsplanen. Det er derfor vigtigt, at man opnår en høj overlevelse på det afkom, som er til rådighed. Rognkvoten er angivet i liter grønæg. Grønæg er æg, som endnu ikke har suget vand (foto 1-2).
Foto 1-2. Afmåling af grønæg bruges til at bestemme, hvor mange æg der overføres til klækkeriet. En målevugge og en tabel gør det nemt at bestemme antallet af æg i en liter rogn.
For at opnå en høj befrugtningssucces er det afgørende, at fiskene er modne. Hos ørred, gedde og laks er det hunnerne, som ofte skaber problemer, idet de ikke modner på samme tid. En moden hun har æg, der er løsnet fra ægstrengene/-sækkene. Et tegn på, at æggene er løsnet, er, at de falder ned mod hovedet, når fisken forsigtigt bliver holdt med hovedet nedad.
Umodne æg sidder godt fast i ægstrengene, og en strygning af umodne hunner kræver et hårdt pres, hvilket giver skader på fiskens indvolde. Det er desuden muligt at se på selve æggene, om de er modne.
Ved selve strygningen må der ikke komme vand til hverken sæd eller rogn. Vand i sæden gør sædcellerne hyperaktive og efter cirka 30 sekunder bliver de inaktive. Vand til æggene får dem til at svulme op. Denne proces forhindrer, at sædcellen kan trænge igennem æghinden.
I naturen sker sammenblandingen af kønsprodukter og vand samtidig, og derfor er det muligt for sædcellen at befrugte ægget, inden det når at svulme op.
Under den kunstige befrugtning er det desuden vigtigt, at der ikke drypper vand fra fisken, som kan indeholde bedøvelsesvæske. Det vil gøre sædcellerne inaktive og nedsætte befrugtningssuccesen. Normalt er sædcellerne meget aktive og ganske lidt er nok til at befrugte mange æg. Sæd af god kvalitet er råhvid og cremet. I en milliliter er der 10 milliarder sædceller, som er nok til at befrugte en liter rogn.
Man må også undgå ekskrementer i æg og sæd. Skidt og snavs kan nemlig tilstoppe det ene lille hul i ægget (mikropyle), hvor sædcellen skal vandre ind for at befrugte ægget.
Når æg og sæd er blandet, tilsætter man vand. Vær opmærksom på, at det er rent vand, aldrig vand fra de kar og damme hvor fiskene bliver opbevaret. Vandet skal have samme temperatur som æggene. Ofte er vand fra hanen flere hundrede procent varmere end det vand, som fiskene bliver opbevaret ved.
I nogle tilfælde desinficerer man æggene, men det må først ske, når de er fuldt opsvulmede. Ellers vil væsken blive suget ind i ægget.
Ørredægget klækker efter cirka 410 graddage. I praksis betyder det, at æg, der udvikler sig ved en vandtemperatur på 10 °C, vil klække efter 41 dage.
Ved en vandtemperatur på 5 °C vil det tage dobbelt så lang tid.
Daggraderne for laks, helt og stalling er henholdsvis 440, 210 og 180. En optimal temperatur ligger mellem 4 og 8 °C.
Når æggene er halvvejs gennem forløbet, kan man tydeligt se øjnene, og herefter bliver de kaldt øjenæg. I perioden fra de er opsvulmede, og indtil de er øjenæg, er æggene særdeles sårbare.
Rystelser kan påvirke udviklingen af fostrene. Det forstyrrer nemlig celledelingerne. Den klækkede yngel kan derved udvikle deformiteter i en grad, så de dør. Blot et enkelt stød til en klækkebakke kan få fatale følger for flere tusinde æg.
Det er også vigtigt, at æggene udvikler sig i mørke, især indtil øjenægstadiet. Grønæg, der får lys, vil have en øget dødelighed, idet UV-lys skader arveanlæggene, så fisken udvikler deformiteter eller dør. I klækkehuset kan man derfor med fordel anvende lysstofrør, der udsender begrænset UV stråling, f.eks. orange- eller rødt lys. Lysstofrør nr. 82 er egnet.
Øjenæg er mindre sårbare over for rystelser og lys og kan transporteres og sorteres. Det kan være nødvendigt at sortere æggene for at fjerne de døde æg. En undersøgelse har vist, at døde æg frigiver næringsstoffer, som skaber et perfekt grundlag for svampevækst. Derfor skal man undgå at klemme på døde æg, når de fjernes.
Af Finn Sivebæk, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.