Udseende
Hestemuslingen ligner til forveksling blåmuslingen, men hestemuslingen er Danmarks største havmusling, som under gode forhold kan blive op til 20 cm lang (se billedet t.v. herunder). For hestemuslinger i Limfjorden er skallængden dog betydeligt mindre med et gennemsnit på 8,8 cm.
Derudover kan man kende hestemuslingen på en kombination af tre kendetegn: en lige underkant på skallen, et rødviolet (ikke blåt) skær på skallen samt umbo, der ikke sidder helt ude i spidsen af skallen, som den ellers gør på blåmuslingen (se billedet i midten herunder). Umbo er den ældste del af skallen og der, hvor muslingeskallen vokser ud fra. Der er dog undtagelser, når man skal identificere hestemuslinger, da de kan udvikle skaldeformiteter med alderen. Derfor kan man også finde individer, som er bukket på midten (se billedet t.h. herunder) og med en mere stumpet bagende.
Hestemuslingens skal er en langstrakt oval, som er dækket af et mørkebrunt til sort yderlag. Hvis yderlaget bliver slidt af, kan man tydeligt se vækstlinjerne og den rødviolette farve kommer til syne. På indersiden af skallen ses et hvidt perlemorslag, og kigger man på muslingens bløddele (kødet), er der flere nuancer af hvid, brun, gul, orange og rød, afhængigt af muslingens køn og modenhed.
Kendetegn
Billede t.v.: Hestemuslinger er større end blåmuslinger.
Billede i midten: På hestemuslingen sidder umbo ikke helt ude i spidsen af skallen, som den gør hos blåmuslingen. Umbo er det punkt, som skallen vokser ud fra.
Billede t.h.: Hestemuslingens skal har en lige underkant, men der kan udvikles deformiteter, så skallen f.eks. er bukket på midten.
Klik på billederne for at se større version.
Udbredelse
I Danmark findes hestemuslingen i Nordsøen, Limfjorden og Kattegat indtil Øresund og det nordlige Bælthav. Den trives bedst i havvand med relativt højt saltindhold (30 til 35 ‰), og derfor findes den kun sjældent længere nede i Østersøen. De mest normale dybdeområde for hestemuslingen er 5 til 70 meter, men i udlandet er den i særtilfælde set ned til 280 meters dybde.
Levesteder og adfærd
Hestemuslingers typiske levesteder er kyst og havområder med stor vandgennemstrømning, som sikrer en tilførsel af iltet og føderigt vand. Levestederne er begrænset til under det laveste tidevandsniveau, da hestemuslinger ikke er tilpasset til at være ude af vandet og derfor hurtigt tørrer ud.
Hestemuslinger findes på en stenet eller mudderblandet bund, hvor to-tredjedele af muslingen typisk er gravet ned. De lever for det meste samlet i klynger, og hvis tætheden af muslinger og udbredelsen i området er stor nok, udgør de samlet set en hestemuslingebanke. Hestemuslinger kan dog også findes enkeltvis eller i mindre klumper, så længe bundbetingelserne tillader det.
Muslingerne bruger byssus-trådene til at hæfte sig fast til sten eller andet hårdt substrat eller til andre muslinger. Byssus består af et proteinbaseret sekret, der udskilles af små kirtler inde i muslingens fod. I foden er der en rille, hvor trådene formes, og med foden kan muslingen placere sekretet, som stivner, når det kommer i kontakt med vand.
Fakta om hestemuslingebanker
Hestemuslingebanker består af både levende muslinger og tomme skaller. For at et område lever op til definitionerne af en banke (biogent rev) skal der være et sammenhængende areal på minimum 100 m2 med en dækningsgrad på 20 % hestemuslinger og skaller, hvoraf minimum 10 % er levende muslinger og hovedsageligt består af muslinger, som er over 4 cm lange.
|
Føde
Hestemuslingen lever ligesom andre muslinger primært af planteplankton (alger) og detritus (organiske partikler), men også dyreplankton kan være føde for hestemuslingen, hvis de ikke undslipper muslingens fødestrøm.
Hestemuslingen fungerer som en pumpe, og med pumpen skaber den en vandstrøm, som løber ind til gællerne. Gællerne er dækket af små fimrehår, der med bølgebevægelser skaber en vandstrøm over gællerne. Gællerne varetager to livskritiske funktioner for muslingerne ved både at ilte deres ”blod”, kaldet hæmolymf, og fange og transportere fødeemner mod muslingens mund.
Livscyklus
Hestemuslingen er særkønnet, hvilket vil sige, at den enten er han eller hun. Den bliver først kønsmoden i en alder af 4 til 8 år, hvilket er lang tid, hvis man sammenligner med blåmuslingen, som begynder at yngle, når den er et sted mellem under 1 år og op til 2 år.
Når hestemuslingerne gyder, frigives æg og sæd direkte ud i vandmasserne, hvor en enkelt hun kan være frugtbar med over 1 million æg. Der kan gå flere år mellem store synkroniserede gydninger, og man formoder, at hestemuslinger kan foretage små gydninger, uafhængigt af sæson.
Når æggene klækker, opholder de små muslingelarver sig frit i vandet i 2-4 uger, inden de forvandler sig til små muslinger, og gør sig klar til et liv på havbunden. Larverne søger efter steder at bosætte sig, såsom tomme skaller, sprækker i bundsubstrat eller byssustråde fra artsfæller, som yder god beskyttelse mod rovdyr. I de første par leveår er muslingerne mere tilbøjelige til at frigøre sig fra underlaget og flytte sig mod bedre levevilkår. Det er en nødvendighed, da der er en stor sammenhæng mellem størrelse og overlevelse. Når hestemuslinger opnår en skallængde på 45 mm, har de gode chancer for at overleve på lang sigt.
Når hestemuslingen bliver voksen, har den ikke længere samme behov for at gemme sig fra de typiske rovdyr og lever derfor resten af livet fæstnet til det samme sted med rigelig plads til at vokse. Hestemuslinger kan i danske farvande blive helt op til 35 år gamle. I udlandet, f.eks. det nordlige Irland, er det ikke uhørt med 50 år gamle muslinger (Strangford Lough), og det formodes, at maksimumalderen kan være over 100 år under helt særlige forhold.
Fjender
Hestemuslingens fjender er søstjerner, krabber, flæsketerninger (en havsnegl), konksnegle og andre boresnegle.
Status
Indenfor de sidste 125 år er udbredelsen af hestemuslingebanker svundet betydeligt ind i de danske farvande. Hestemuslingebanker er på havmiljøkommissionen OSPAR-listen over arter og levesteder, som er truet og/eller i tilbagegang, og for at beskytte dem er de fredet.
Observationer viser, at hestemuslinger ofte har en forholdsvis høj gennemsnitlig alder med få individer under 7 år, hvilket tyder på, at der er problemer med tilgangen af unger i nogle hestemuslingebestande. Med en forventet levetid på 35 år, er der risiko for, at hestemuslingen praktisk talt uddør i danske farvande, hvis udviklingen ikke ændrer sig radikalt inden for de næste 5-10 år.
Spisekvalitet
Hestemuslingen har en kraftigere og grovere smag end blåmuslingen. Det er grunden til, at den hedder hestemusling. Forstavelsen heste-, som også kendes fra navne som hestekastanje, hestebønne og hestemakrel, bliver traditionelt brugt om noget, som anses for ikke at være lige så godt som den ”ægte vare”, som her er blåmuslingen.
Fiskeri
Der er ikke et kommercielt hestemuslingefiskeri i Danmark, men det antages, at hestemuslingebankernes tilbagegang hænger sammen med fiskeri med bundslæbende redskaber efter andre typer muslinger. Hestemuslingebankerne er følsomme over for mekaniske påvirkninger, og opsplitning af bankerne kan have store konsekvenser for deres sundhed. Det kan tage årtier, før en muslingebanke er genopbygget. I værste fald kan bestanden kollapse, hvis mekanisk påvirkning kombineres med, at der kommer for få unger, og muslingerne vokser langsomt.
Af Camilla Lynggaard Larsen og Morten Højen Kristiansen, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.