Stillehavsøsters. Foto: Dansk Skaldyrcenter

Stillehavsøsters

Crassostrea gigas

Udseende

Stillehavsøsters er den største østersart i verden og bliver op mod 40 cm lang. Den er en meget hurtigt voksende musling. Typisk bliver en stillehavsøsters 5-6 cm lang i løbet af det første år, men der kan være store variationer i størrelsen, da væksten er afhængig af lokale forhold, blandt andet tilgængeligheden af føde. 

Skallen kan variere i farven fra hvidlig til mørkegrå, men kendes bedst for de kraftige folder i den knivskarpe skal. De to skaller har forskellig form: den øverste er flad, mens den nederste er skålformet.

Stillehavsøstersen er normalt aflang, men kan tilpasse sin form efter omgivelserne. Den bliver påvirket af både miljøet omkring den (bølger, dybde, mm.) og af, hvor mange østers der er på lokaliteten. 

Den europæisk østers, som er naturligt hjemmehørende i Danmark, er mere rund og har en gråbrun eller svagt grønlig skal, som er næsten glat på overfladen.
Læs mere om den europæiske østers på Dansk Skaldyrcenters hjemmeside

Udbredelse

Stillehavsøsters kommer oprindeligt fra Japan og Østasien, men er blevet importeret flere steder i verden, heriblandt til flere lande i Europa, hvor de blev dyrket som fødevare. 

Der er kommet vilde populationer af stillehavsøsters, både som konsekvens af dyrkningen, og fordi de er kommet med ballastvand i skibe. Disse populationer er vokset og har spredt sig. I dag findes stillehavsøsters de fleste steder i Danmark, men de største bestande findes i Vadehavet, Limfjorden og Isefjord. 

Levested og adfærd

Stillehavsøsters bliver ofte fundet i tidevandszonen, men kan også leve dybere. Den er god til at tilpasse sig sine omgivelser og kan leve under mange forskellige forhold og kan hurtigt overtage nye områder, hvilket gør den yderst invasiv. 

Stillehavsøsters kan ikke flytte sig, da de sætter sig fast på bunden ved hjælp af et cementlignende materiale. De kan til gengæld overleve at være over vandet i længere perioder og er derfor ikke særlig påvirket af midlertidige lave vandstande. 

Føde

Stillehavsøstersen er en naturlig filtrator, dvs. at den filtrerer vandet omkring sig og lever af mikroalger fra vandet. 

Livscyklus

Ligesom andre østersarter er stillehavsøsters tvekønnet og skifter køn. Kønsskiftet er koblet til vandtemperaturen. Ved koldere temperaturer er østersene hanner. Ved højere temperaturer skifter de til hunner. Skiftet sker, når vandet er minimum 18 grader. Det er dog ikke alle individer i populationen, der skifter på én gang.  

Stillehavsøsters gyder typisk sidst på sommeren, hvor vandet er varmest. Udover kønsskiftet, minder formeringen hos stillehavsøsters om mange andre muslingers formering, hvor æg- og sædceller frigives i vandet og befugtes dér. 

Hurtigt efter befrugtningen vil man kunne finde stillehavsøsterens larver i vandet. Den fritsømmende larve bruger de næste 15-20 dage på at udvikle sig. Mod slutningen af denne periode udvikler den en lille øjenplet, hvilket er et simpelt organ, der kan se lys og mørke. Synet kan bruges til at sikre, at larven svømmer mod bunden, hvor den kan finde et passende sted at sætte sig. Larven vil herefter udvikle sin skal, og den vil leve resten af sit liv der, hvor den har sat sig. 

Fjender

Stillehavsøsters har ikke mange naturlige fjender i Danmark. Når den er lille, kan nogle fugle og krabber godt få hul på skallen, men når den bliver større, er skallen ofte for tyk for disse dyr. 

Den invasive art østersboresnegl, som også kommer fra Japan, kan komme igennem den tykke skal ved at bore et hul og derved få adgang til østersens bløde kød. 

Fiskeri 

Kommercielt fiskeri af stillehavsøsters er stadig meget begrænset. Gennem en forsøgsordning, der løb frem til foråret 2023, var det tilladt at opsamle østers med hånd eller lette redskaber. Det forventes, at dette fiskeri får lov til at fortsætte. Mulighederne for at fiske østers med større redskaber bliver også undersøgt. Derudover bliver stillehavsøsters fanget som bifangst. 

Det er tilladt for privatpersoner at indsamle østers alle steder, hvor der er tilladt at fiske. Bruger man lette redskaber under indsamlingen, skal man have fisketegn.
Læs mere om fisketegn og indsamling af østers 

Hvorfor er stillehavsøsters invasiv?

Invasive arter er dyr og planter, der spredes til områder, som de ikke selv ville kunne sprede sig til, og som samtidig har en negativ effekt på den oprindelige biodiversitet.

Da stillehavsøsters blev importeret til Danmark og andre lande i Europa, troede man ikke, at den kunne formere sig i Europa på grund af de lave vandtemperaturer. Det har vist sig ikke at være korrekt, og stillehavsøsters blev fundet i Vadehavet i slutningen af 1990’erne.

Da stillehavsøsters vokser betydeligt hurtigere end de hjemmehørende europæiske fladøsters og blåmuslinger, kan de hjemmehørende arter blive udkonkurreret i nogle områder. Stillehavsøsters lægger sig ovenpå og imellem de hjemmehørende arter og kvæler de naturligt forekommende banker af andre muslinger.

Stillehavsøsters skaber også problemer ved, at de kan ændre naturen omkring sig. Man kalder dem derfor for øko-ingeniører. De ændrer naturen ved at lægge sig som et lag over havbunden og danne rev, hvilket kan påvirke sandbundsområder, muslingebanker og andre naturtyper.

Hvis stillehavsøsters overtager en muslingebanke, giver det problemer for både fiskere og dyreliv. Mange havfugle, bl.a. edderfugle, lever af muslinger, men stillehavsøsters har en tykkere skal, som fuglene ikke kan knække. Det kan betyde, at fødegrundlaget for nogle fugle mindskes eller forsvinder. Andre fugle, som måger, er dog begyndt at lære, at de kan åbne stillehavsøsters ved at tabe dem fra luften, så de knækker.

Læs mere

Læs mere om stillehavsøsters på Dansk Skaldyrcenters hjemmeside

Af Kathrine Habekost Hansen, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer

 

https://www.fiskepleje.dk/fiskebiologi/muslinger-og-oesters/stillehavsoesters
18 JULI 2024