Europæisk østers. Foto: DTU Aqua

Europæisk østers

Ostrea edulis

Europæisk østers (Ostrea edulis) er den eneste hjemmehørende østers i Danmark. Den er også kendt under navnet flad østers. Dens latinske navn edulis indikerer, at den er spiselig.

Siden 1990’erne har den invasive stillehavsøsters (Crassostrea gigas eller Magallana gigas) også været til stede i danske farvande.
Læs mere om stillehavsøsters her  

Udseende

Europæisk østers har en kraftig gråbrun eller svagt grønlig skal, der er uregelmæssig med en bladet struktur. Skallen er rund eller pæreformet og har en diameter på 8-10 cm ved 3-5-årsalderen, men kan blive op til 15 cm. Den halvdel af skallen, som vender ned mod havbunden, er skålformet. Den øverste halvdel af skallen er flad og ligger som et låg oven på den nederste. Indeni er skallen glat og har perlemorsbelægning.

Dyret inde i skallen er af blødt væv og er beige med grå og brune refleksioner. Det bløde væv består blandt andet af gæller og en lukkemuskel, der aktivt kan åbne og lukke de to skalhalvdele. Rundt om lukkemusklen ligger maven og hjertet, der er omkranset af en kappe ligesom hos andre muslinger.

En europæisk østers i et akvarium. Foto: DTU Aqua
Den nederste halvdel af skallen hos europæiske østers er skålformet. Den øverste halvdel er flad. Foto: DTU Aqua.

Udbredelse

Europæisk østers er naturligt hjemmehørende i Danmark. Som navnet antyder, findes den også naturligt i resten af Europa – fra Norge i nord til Marokko i syd og fra Irland i vest til Tyrkiet i øst. I Danmark er levende individer i øjeblikket kun registreret i Limfjorden.

Europæisk østers findes typisk på 0-10 meter dybde, men kan også findes helt ned på 30 meters dybde. Den lever hele sit liv på den sten eller det stykke skal, den satte sig på som larve.

Føde

Europæisk østers lever hovedsageligt af planteplankton, som den indtager ved at filtrere vand, der passerer gennem dens gæller.

Livscyklus

Europæisk østers kan skifte køn og kan i løbet af en sæson skifte frem og tilbage. Ved varmere temperaturer kan den skifte fra han- til hunkøn, men det er ikke sikkert, at den gør det, og den kan altid skifte tilbage til hankøn igen. 

Under gode forhold kan europæisk østers begynde at formere sig efter 1-årsalderen. Formeringen sker om sommeren og kræver en længerevarende periode med høje vandtemperaturer. Æggene befrugtes inde i hunnen i modsætning til mange andre østers, hvor befrugtningen ofte foregår i vandsøjlen. Hunnen filtrerer hannens sperm, som befrugter æggene inde i hunøstershulen. De befrugtede æg bliver til larver, som bliver på moderens gælleoverflade i cirka 1 uge, indtil de er op til 0,2 mm store. Herefter frigives de til vandet.

Larverne svømmer frit i vandsøjlen i 15-20 dage, inden de slår sig ned på bunden. Det sker, når de forvandler sig (metamorfoserer) til det såkaldte pedi-veliger-stadium, hvor de har udviklet en fod og en øjenplet. Øjenpletten kan registrere lys og mørke og sikrer, at larverne søger nedad for at bundslå. På bunden afsøger de underlaget med den lille fod for at finde et passende sted at bosætte sig. 
Efter bundslåningen cementerer de til det hårde underlag (skaller og sten) og kan herefter ikke flytte sig.

Europæisk østers kan blive over 20 år, men bliver oftest ikke mere end 8-10 år.

Fjender

Europæisk østers’ fjender er bl.a. strandkrabber, søstjerner og japanske østersboresnegle. Derudover kan de blive angrebet af parasitter. Der er to almindelige parasitter, Bonamia ostrea og Marteilia refringens, som angriber østers og forårsager sygdommene bonamiosis eller marteiliosis. I Danmark er der påvist Bonamia i Limfjorden. Parasitten kan give øget dødelighed hos østers, men er ikke farlig for mennesker.

Status

Europæisk østers er på OSPAR-listen over truede arter og arter i tilbagegang.
Læs om vurderingen af tilstanden for østersbestanden på OSPARs hjemmeside (på engelsk)

Fiskeri

Østers kan fanges hele året, men en tommelfingerregel for indsamling af østers er, at den sikreste periode er fra 16. oktober til 15. april. Her er vandet normalt så koldt, at der ikke sker opblomstring af giftige alger, og der er mindre risiko for bakterieudvikling. Desuden beskytter man østersene i deres formeringsperiode, som finder sted i juli-august, hvis man primært samler dem i vinterhalvåret. 

Man skal have et fisketegn, hvis man vil samle østers med et redskab, men man behøver det ikke, hvis man samler dem med hånden.

Der har været fiskeri af europæisk østers i Limfjorden, men siden sæsonen 2022/23 har fiskeriet været indstillet på ubestemt tid. Det skyldes, at en bestandsvurdering foretaget af DTU Aqua har afsløret en nedgang i bestanden, som betyder, at det er uholdbart at fiske. En årsag til bestandsnedgangen er måske tilstedeværelsen af parasitten Bonamia, som blev påvist første gang i østers i Limfjorden i 2015.

Da der blev fisket østers i Limfjorden, anvendte man den lette østersskraber, som har samme eller mindre effekt på bundfauna og makroalger som den skraber, der bruges i blåmuslingefiskeriet.

Opdræt

Som et alternativt til at fange voksne østers i havet findes der også østersopdræt. Østers høstes, når de er vokset til cirka 10 cm. I akvakultur (spatsamlere, klækkeri osv.) går der cirka 2-3 år, før østers når kommerciel størrelse.

Der er forskellige måder at opdrætte østers på: 

  • Opdræt i damme på land
    I denne form for opdræt holdes store grupper af avlsøsters i udendørs damme på land for at producere larver.

  • Semiintensivt østersopdræt 
    En mere almindelig måde at producere østers på er den semiintensive produktionsform. Her opsamles østersspat (hedder spat, når larven har sat sig fast på en overflade) i spatsamlere, der er udhængt i vandsøjlen, typisk i nærheden af naturlige østersbestande.

    Alle produktionsfaser ved semiintensivt opdræt finder sted i havet. Det kræver, at opdrætterne overvåger larvernes frigivelse for at sikre, at spatsamlerne placeres i det rigtige øjeblik og kun fanger de europæiske østerslarver og ikke uønskede organismer. Det betyder, at opdrætteren er meget afhængig af de naturlige forhold, som ikke kan styres. I havet kan kolde somre medføre, at østers ikke gyder, hvorved der ikke kan opsamles nogen larver. Derudover varierer mængden af tilgængelig føde, hvilket medfører en meget varieret vækst og overlevelse i de første livsstadier.

    Det semiintensive opdræt benyttes mange steder i verden, ikke mindst fordi intensivt opdræt i klækkerier (se nedenfor) også kan være usikkert og typisk kræver større investeringer.

  • Intensivt opdræt i et klækkeri på land
    Denne form for opdræt sker for eksempel i DTU’s indendørs østersklækkeri ved Dansk Skaldyrscenter i Nykøbing Mors. Ved intensivt opdræt i et landbaseret klækkeri er larverne produceret under kontrollerede forhold, hvilket kun kan lade sig gøre med indgående viden om dyrenes livscyklus og udvikling. Denne form for opdræt er typisk forbundet med store omkostninger.

Læs mere

Af Camilla Lynggaard Larsen, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer

https://www.fiskepleje.dk/fiskebiologi/muslinger-og-oesters/europaeisk-oesters
17 APRIL 2024