Aborre (Perca fluviatilis)
Aborren er meget almindelig i både ferskvand og brakvand. Den forekommer i stort set alle danske søer, damme og større åer. Den findes i både i klare og uklare søer, men den trives dog bedst i klarvandede søer. Der lever også aborrer i brakvand f.eks. langs kysterne i Øresund og Bælthavet, hvor saltholdigheden er beskedne 8-10 promille.
Vækst
Aborren tåler ikke dårlige iltforhold og mistrives derfor i vand med under 3 milliliter ilt pr. liter vand. Aborrens vækst er meget afhængig af miljøforholdene, men normalt vil aborren i løbet af 8-10 år være vokset til 25-30 centimeter. Under gode vækstvilkår kan de dog blive op til 40-50 centimeter og vejer da cirka 1,1-1,8 kilo.
Føde
Aborrer holder ofte sammen i stimer. Mindre aborrer lever ofte, hvor der er vandplanter, større aborrer jager i stimer på åbent vand. Aborren søger føde ved hjælp af synet og er derfor mest aktiv om dagen. Undersøgelser har vist, at aborren ofte søger ind til land om natten. Brakvandsaborrer foretager lange gydevandringer.
De mindste aborrer æder først dyreplankton og senere insektlarver, tanglopper, små krebs og fiskeæg, mens de større aborrer (fra 15-20 centimeter) også æder fisk, men kun som en del af deres føde.
Fødekonkurrence mellem små aborrer og andre småfisk, som også æder dyreplankton kan have stor betydning for søers miljøtilstand. Nogle gange udvikler der sig såkaldte tusindbrødrebestande, hvor ikke ret mange individer bliver større en 10-15 cm. En stærk bestand af fiskeædende aborrer kan være en vigtig komponent i biomanipulation af uklare søer.
Læs om fødekonkurrence mellem aborre og skalle.
Formering
Aborren kønsmodnes når den er 2-3 år gammel for hannernes vedkommende, hvorimod hunnerne er noget større og ældre: 3-6 år med en længde af 15-25 centimeter. Aborren gyder normalt i slutningen af april eller starten af maj. Æggene afsættes som lange tråde, der klæber sig fast til planter og grene.