Al viden og forskning peger entydigt på, at spredning af smitte med krebspest er menneskebåren, altså grundlæggende skyldes menneskelig aktivitet eller handling. Spredning via eksempelvis fisk, pattedyr eller fugle har kun betydning helt lokalt.
Krebsepest er stærkt smitsom, og menneskelig aktivitet kan sprede smitte med krebsepest på flere måder:
- Den uden sammenligning vigtigste spredningskilde er introduktion og udsætning af nordamerikanske krebsearter i Europa, især signalkrebs. Selv om krebsepesten med al sandsynlighed kom til Europa før de første nordamerikanske krebs, muligvis med ballastvand, accelererede antallet af udbrud efter det tidspunkt. Sverige er et godt eksempel på det. Det første udbrud af krebspest i Sverige skete i 1907, men antallet af udbrud var dengang begrænset. Efter at man i Sverige fra 1969 begyndte at udsætte signalkrebs i stor målestok, steg antallet af udbrud af krebsepest blandt flodkrebs markant. Således er 65 % af alle registrerede udbrud i perioden 1907 – 2004 sket efter 1969. I 2008 blev det opgjort, at 97 % af alle bestande af flodkrebs i Sverige var uddøde.
Spredning af krebsepest kan også ske via:
- Flytning af fiskeredskaber, både og lignende, fx entreprenørmaskiner brugt til grødeskæring.
- Våde waders eller anden beklædning.
- Etablering af kanaler mellem vandsystemer.
- Flytning af vand fra et vandsystem til et andet (fx i forbindelse med transport af fisk).
Permanent eller forbigående smitte med krebsepest
Som beskrevet ovenfor har krebsepest kun én vært i sin livscyklus, som skal være en art af ferskvandskrebs. Det betyder, at der findes tre mulige scenarier for hvordan smitte vil forløbe i et vandområde efter introduktion afhængig af forholdene på stedet:
- Smitte, der tilføres et vandområde, hvor der ikke findes ferskvandskrebs, dør ud igen, da krebsepestsporerne ikke kan reproducere sig og danne nye sporer.
- Smitte, der tilføres et vandområde med flodkrebs (eller andre europæiske arter af ferskvandskrebs), betyder i langt de flest tilfælde, at bestanden af krebs uddør. Herefter vil krebsepesten efter en periode også uddø.
- Smitte, der tilføres et vandområde med en bestand af signalkrebs (eller en anden nordamerikansk art af ferskvandskrebs) vil blive permanent. Så længe bestanden af krebs eksisterer, vil smitten blive vedligeholdt.
Hvordan undgår man spredning af smitte?
Følges nogle få enkle regler, kan langt den største del af risikoen nemt elimineres.
Den uden sammenligning vigtigste regel handler om korrekt håndtering af signalkrebs. Signalkrebsen er i dag udbredt til vandsystemer i de fleste dele af Danmark. Miljøstyrelsens regler om håndtering af signalkrebs er derfor aktuelle på nationalt plan og skal dæmme op for yderligere spredning af arten, og de konsekvenser det kan have mht. krebsepest.
Da signalkrebs samtidig kan forveksles med flodkrebs gælder følgende:
- Udsæt aldrig krebs uden en tilladelse. Alle udsætninger af krebs kræver godkendelse af myndighederne.
- Udsæt aldrig krebs, som ikke er godkendt af en erfaren fagmand – heller ikke i lukkede søer og damme.
- Ved fiskeri efter signalkrebs skal krebsene så vidt muligt aflives på stedet umiddelbart efter fangst.
- Opbevar aldrig signalkrebs levende i udendørs kar/damme. Krebs kan undvige over land. Der findes et dokumenteret eksempel på, at den type opbevaring har ført til spredning af signalkrebs til Gudensø ved Ry.
- For at undgå andre mulige smitteveje for krebsepest, bør fiskeredskaber (ruser, tejner mm.), både, waders og andet udstyr altid desinficeres, før de anvendes et nyt sted. Dette er særlig vigtigt i forbindelse med vandsystemer, som indeholder signalkrebs, og helt afgørende i de vandsystemer, hvor det er påvist, at signalkrebsene bærer på smitten.
Af Søren Berg, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.