Brasen

Nomadeadfærd hos brasen

I en 9-årig periode undersøgte DTU Aqua, hvordan 1.280 brasen over 30 cm bevægede sig mellem forskellige søer. Undersøgelsen foregik i Viborg Søerne og Loldrup Sø, som er forbundet af den ca. 3 km lange Nørremølle Å.

Adfærden blev undersøgt ved brug af elektroniske mærker, såkaldt PIT- eller RFID-telemetri. Hvert år blev der mærket brasener i søerne, og det blev dokumenteret, hvordan de bevægede sig. En del af de mærkede brasener forblev i den samme sø gennem hele perioden, mens andre bevægede sig rundt i vandsystemet i et uregelmæssigt nomadeagtigt vandringsmønster.

Gennemsnitlig 15 % af de mærkede brasener svømmede til nabosøen inden for det første år efter mærkningen. Der var dog store forskelle mellem årene (mellem 0 % til 37 %). Ca. 1/3 af de brasen, der skiftede sø, vendte på et tidspunkt tilbage til den sø, de blev mærket i, men størstedelen svømmede ikke tilbage.

Brasenerne bevægede sig primært frem og tilbage mellem Loldrup Sø og Viborg Søerne og kun i mindre grad ud i vandløbene, som ledte væk fra søerne. Det peger på, at vandringsretningerne ikke er tilfældige, og at de undersøgte brasen på en måde ”ved”, at der er et muligt levested i nabosøen.

Når nogle brasener pludselig foretager skift mellem søer, vil det påvirke mængden af brasener i den enkelte sø og dermed muligvis også søens økologiske tilstand. Brasener over 30 cm lever nemlig primært af bundlevende smådyr, f.eks. myggelarver, børsteorme osv., som de nærmest pumper ud af søbunden. Denne fødesøgningsadfærd kan have negative konsekvenser for søens miljøtilstand, fordi søbunden forstyrres, og der hvirvles næringsstoffer op som kan forurene søen. Søer, der er belastet med næringsstoffer og i tillæg har mange store brasener, er ofte grønne og har mindre biodiversitet. I denne type såkaldte ”eutrofe” søer kan man forsøge at forbedre vandkvaliteten med biomanipulation, hvor kommuner og/eller stat opfisker blandt andet store brasen.

Brasenens nomadeadfærd kan bidrage til at forklare, hvorfor nogle lavvandede, eutrofe søer indimellem fra år til år skifter mellem at have klart vand og grønt vand. Hvis der vandrer mange brasener ind i søen, kan der frigives så mange næringsstoffer fra bunden, når de leder efter føde, at søen bliver grøn. Tilsvarende kan brasenens nomadeadfærd bidrage til at forklare, hvorfor effekten af biomanipulation gennem opfiskning af brasen i åbne sø-systemer indimellem har en kort levetid, nemlig hvis der hurtigt dukker nye store brasen op i søen.

Af Christian Skov, Joan Holst Hansen, Jakob Brodersen1, Søren Berg, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer

1. Eawag, Department Fish Ecology & Evolution, Schweiz.


https://www.fiskepleje.dk/Fiskebiologi/brasen/miljoe/Brasener-vandrer
27 JANUAR 2020