Suder

Suderen kan blive op til 20 år gammel.
Suderen (Tinca tinca) kan blive op til 20 år gammel og veje ca. 5 kg. Den er mest almindelig i søer, moser og damme.

Levesteder

Suderen findes i moser samt små og store søer over hele landet. Den træffes også i de langsomtflydende dele af vandløb. Den er hårdfør og foretrækker varmt vand. Læs mere om suderens levesteder. 

Alder og vækst

Suderen kan blive mindst 20 år gammel og vokser langsomt. Men væksten er afhængig af fødemængde, køn, vandtemperatur samt antal artsfæller. Læs mere om suderens alder og vækst. 

Formering

Hannerne gyder normalt første gang som 2-årige, hunnerne som 3-4-årige. Hver suder gyder oftest over en periode på flere uger fra slutningen af maj til begyndelsen af juli. Æggene klæber til vandplanterne og klækker efter ca. 3-6 døgn. Læs mere om suderens formering. 

Føde og adfærd 

Suderens yngel æder alger og dyreplankton, dvs. dafnier o.l. De større fisk æder dyreplankton, insektlarver, orme, snegle, muslinger, vandbænkebidere, planter og dødt organisk materiale. Læs mere om suderens føde og adfærd. 

Miljø 

Suderen har mange fjender, som kan reducere bestanden. I nogle søer er det godt for søens miljøtilstand, idet mange sudere i en sø kan gøre vandet uklart. Læs mere om suderens fjender og påvirkning af miljøet.

 

Levesteder

Suderen er almindelig i søer, moser og damme

Suderen er en almindelig ferskvandsfisk i større vandhuller, moser, søer og langsomtflydende vandløb. Undersøgelser har vist, at overstiger vandhastigheden ca. 1/4 meter pr. sekund forsvinder suderen. 

Selv om den tåler brakvand med op til 12 ‰ salt og bl.a. findes i den indre del af Østersøen, er den dog ret sjælden i brakvand i Danmark. 

Suderen findes primært i den østlige del af landet, hvor den findes i så godt som alle søer og moser af en vis størrelse samt i talrige smådamme. 

Suderen er kendt fra en række øer, men er ikke almindelig på de helt små øer. I Jylland er suderen vidt udbredt i den østlige del, men er sjælden i et bælte ned gennem Vestjylland. Den er dog registreret adskillige steder i Vestjylland, særligt nær Vestkysten, hvor den er fanget i de nedre dele af de store åer samt i flere af de brakke fjorde. 

Suderen er ikke så almindelig i de allermindste vandhuller og damme. Den findes i en del af de store søer, men den er sjældent en fremtrædende art og aldrig talrig i de dybe, kolde søer. 

Suderen er varmeelskende og mest talrig i lavvandede, næringsrige moser og småsøer med mudderbund og rigeligt med vandplanter, hvor den ofte udgør en væsentlig del af fiskebiomassen (den samlede vægt af fisk). I antal kan den dog sjældent måle sig med arter som skalle og rudskalle, som den ofte lever sammen med. 

Vegetationens betydning

Suderen trives særligt godt i vande med rigelig plantevækst som åkander, krebseklo, hornblad og svømmende vandaks. Vandplanterne er vigtige for alle aldersgrupper til skjul og fødesøgning, og når de kønsmodne fisk skal gyde. 

I småvande med udbredt vegetation som grøde eller åkander er suderne ofte jævnt fordelt over hele søens areal. Anderledes forholder det sig i de større søer, hvor suderne er tilknyttet bredzonen, og som regel træffes i den yderste del af rørskoven eller ved grødebælterne. Små sudere opholder sig ofte i tætte bevoksninger af vandplanter. Kun i forbindelse med yngletiden strejfer småstimer af voksne sudere rundt på mere åbent vand langs rørsumpen. 

Suderen er sejlivet

Suderen er sejlivet og tåler store udsving i iltholdigheden. Den kan overleve i vand, hvor iltindholdet bare er 0,7 mg/l, hvilket er under det som f.eks karper kan klare. Det betyder også, at hvis en suder f.eks. holdes våd, kan den tilsyneladende overleve op til flere timer over vandet, længst ved lave temperaturer. 

Suderen foretrækker at leve i varmt vand. Nogle undersøgelser peger på, at suderen foretrækker at leve i vand, der er mellem 20 og 27 °C varmt, mens en anden undersøgelse konkluderer, at suderen foretrækker vand mellem 15 og 23,5 °C. Suderen kan efter sigende overleve korte perioder med vandtemperaturer helt op til 37 °C. Ynglen foretrækker varmere vand end voksne fisk. F.eks overlever 2 dage gammelt yngel bedre hvis vandet er over 22 grader varmt end hvis det er under. 

Både yngel og voksne fisk klarer sig bedst i vand med en pH mellem 6,5 og 8. Kommer pH under 5 og over 10,8, begynder suderen at dø. 

Suderen kan klare en saltholdighed op til 12 ‰.

Suderens alder og vækst

Suderens vækst varierer

Suderens vækst er meget variabel og i høj grad afhængig af fødemængden, vandtemperaturen og fiskens køn. De kønsmodne hanner kendes bl.a. på de store brystfinner, der er væsentlig større end hunnens. 

Hunnerne vokser hurtigere end hannerne og kan blive større. Et år gammel måler suderen som regel 3-8 cm, 2 år gammel 12-15 cm og 3 år gammel ca. 20 cm. Suderen kan blive mindst 20 år gammel og veje op til ca. 5 kg med en længde på 60-70 cm. 

Væksten er bedst, når vandet er relativt varmt, så en ualmindelig høj temperatur i efterårsmånederne kan f.eks. forlænge vækstsæsonen.

Mange sudere giver dårlig vækst

I vande med mange sudere kan væksten blive reduceret pga. konkurrence om føde mellem suderne, så der udvikles en bestand af små, langsomtvoksende fisk, som sjældent er over 2 kg. Det kalder man ofte for et tusindbrødresamfund, hvilket også kendes for bl.a. karusser. Man ser ofte fænomentet i små søer eller damme, hvor suderen er eneste fisk og derfor ikke har fjender, som kan mindske tætheden. Selv om de vokser langsomt, kan de stadig blive op til 20 år gamle.

Suderens formering

Mange æg

Rognen kan udgøre op til 25 % af hunnens totalvægt, og antallet af æg er op til 900.000, afhængigt af hunnens størrelse. En hun på ca. 500 g indeholder ca. 300.000 æg. 

Lang gydeperiode

Gydningen for den enkelte hun foregår ofte over en periode på flere uger, hvor æggene gydes i rater, typisk med et par ugers mellemrum. Æggene, der er gulgrønne eller grågrønne og måler 0,8-1,4 mm i diameter, gydes i tæt vegetation, hvor de klæber til vandplanterne. Under legen, som kan være temmelig dramatisk, følges en hun ofte tæt af flere hanner. 

Undersøgelser fra Finland peger på, at legen er mest intens, hvis vandtemperaturen er mellem 22 og 24 °C. Falder temperaturen til under 20 °C, går legen delvist i stå. 

Æggene klækker hurtigt

Æggene klækkes efter ca. 3-6 døgn afhængig af temperaturen. Larverne måler ved klækningen 4-5 mm og er forsynet med en blommesæk. Ved hjælp af et hæfteorgan sidder de passivt på vandplanterne. Når blommesækken efter ca. 10 dage er brugt op, bliver de fritsvømmende og begynder først nu at tage føde til sig.

Suderens føde og adfærd

Suderen finder mest føde ved bunden

Suderen er ikke selektiv i sit fødevalg. Ynglen æder alger og små planktondyr. De større fisk æder zooplankton som f.eks. dafnier, insektlarver, orme, snegle, muslinger, vandbænkebidere, planter og dødt organisk materiale. Det er derfor ikke overraskende, at suderen foretrækker at opholde sig over en søbund, som er blød og mudret fremfor en mere stenet bund. 

Selv om størstedelen af føden findes ved bunden, kan det under visse forhold ske, at selv større sudere søger føde frit i vandet eller nær overfladen. Det sker f.eks. i forbindelse med store opblomstringer af dafnier. 

Suderen bruger synet mere end lugtesansen til at finde føde.   

Suderne er mest aktive morgen og aften

Suderen er en sky fisk, særligt i klarvandede søer. Forsøg har vist, at lysintensiteten spiller en stor rolle for sudernes aktivitetsniveau. 

I meget uklare søer er suderne ofte aktive i dagtimerne, især i forbindelse med lummert og trykkende vejr. Overordnet er suderne mest aktive morgen og aften, og de holder sig skjult mellem vandplanterne i dagtimerne. I de aktive perioder svømmer suderne rundt i småstimer, oftest på 2-5 individer. 

Suderbobler 

Suderen er en bundfisk, der kun sjældent opholder sig nær overfladen. Af samme grund lever selv store suderbestande ofte en fuldstændig upåagtet tilværelse i søerne. På lune sommeraftener vil man dog ofte kunne se suderne rulle i overfladen i forbindelse med fødesøgning på lavt vand. Samtidig afsløres suderne ofte af de små bobler af gas, der frigives, når de roder i bunden. Brasen og karpe frigør også bobler, når de roder i bunden, men det siges, at man kan lære at kende forskel. 

Suderen kan blive inaktiv

Suderen er en varmeelskende art, som bliver inaktiv, når vandtemperaturen er lav. Den kan gå i en slags dvale nede i dyndet. 

I vande, hvor der drives et intensivt lystfiskeri, kan vedvarende fodring holde suderne aktive selv i de kolde måneder. Det er dog mere undtagelsen end reglen med fangst af sudere om vinteren. Fødesøgningen er nemlig ofte reduceret, når vandtemperaturen falder under 8 °C. Bliver vandtemperaturen over 30 °C, kan suderen også gå i en slags sommerdvale. 

Suderen og det omgivende miljø  

Suderne kan påvirke vandkvaliteten

Der er flest sudere i lavvandede, næringsrige moser og småsøer med mudderbund, hvor de ofte udgør en væsentlig del af fiskebiomassen. Målt i antal er der dog sjældent så mange sudere som af de mindre fiskearter, f.eks. skalle, rudskalle og regnløje, som den ofte lever sammen med. 

Hvis der er mange sudere, kan deres fødesøgning have en negativ indflydelse på vandkvaliteten, idet de hvirvler bundmateriale og næringsstoffer op, når de æder. Det kan give opblomstring af alger, der lever af næringsstofferne. 

Foruden ophvirvling af bundmateriale kan suderne, som de fleste andre karpefisk, bidrage til øget algevækst og uklart vand ved at æde en del af det dyreplankton, f.eks. dafnier, som lever af alger. Suderne konkurrerer også med andre fisk om de øvrige smådyr. 

Suderens fjender

Suderen har masser af fjender, f.eks. rovfisk som gedde og aborre samt fiskeædende rovdyr (fiskehejre, odder, fiskeædende insekter m.fl.). Antallet af fjender påvirker antallet af overlevende sudere og deres vækst via intern fødekonkurrence osv. Derfor kan der f.eks. være store årgange af sudere, hvor fiskene vokser dårligt, eller små årgange, hvor de vokser godt. 

Af Jan Nielsen, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer. 

 

http://www.fiskepleje.dk/fiskebiologi/suder
23 NOVEMBER 2017