Brasen

Brasen.
Brasenen (Abramis brama) er almindelig i mange større danske vandløb og søer, men træffes også i brakvand.

Levesteder

Brasenen forekommer både i ferskvand og brakvand, og den er almindelig i mange danske søer og større vandløb. Læs mere om brasenens levesteder.    

Alder og vækst

Generelt vokser brasenen langsomt. Når brasenen vokser op, bliver den høj over ryggen. Normalt vil den blive op til 30-40 cm lang, nogle gange betydelig større. 

De allerstørste eksemplarer finder man i klarvandede søer. Læs mere om brasenens alder og vækst.   

Formering

Gydningen foregår på lavt vand i maj-juni måned. Æggene gydes gerne på vegetation, men gydningen kan også foregå på barbunden. Læs mere om brasenens formering.   

Føde og adfærd

Små brasener lever af dyreplankton, mens de større brasener mest æder bunddyr, f.eks. myggelarver. 

Som yngel lever brasenen nær søbredden. Som voksen er den tilknyttet områder med dybere vand. Læs mere om brasens føde og adfærd.   

Miljø 

Brasenen kan have en negativ betydning for søens miljø, bl.a. fordi den hvirvler bundmateriale op, når den søger føde. Læs mere om brasenen og miljøet. 

 

 

Levesteder

Brasenen lever i større søer, vandløb og kystnære områder

Brasenen findes i mange af vores søer og i en del af vores større, langsomtflydende vandløb. Den findes sjældent i små moser og vandhuller og foretrækker helt tydeligt de lidt større søer. 

Brasenen er udbredt i det meste af landet. Det ses dog i bogen Atlas over danske ferskvandsfisk, at brasenen ikke er så udbredt i Nordjylland, og at den også mangler i forskellige områder af Jylland, samt på de mindre danske øer. Det skyldes bl.a., at der ikke er så mange større søer i disse områder. 

Hvis der ikke findes brasen i en sø, kan det skyldes, at søen er sur (lav pH). Eksempler på dette er Madum Sø og Løvenholm Langsø.  

Brasenen kan også findes i brakvand i fjorde og kystnære områder. Den er almindelig i Randers Fjord og Nissum Fjord, i Køge Bugt-området og Karrebæk Fjord og findes også i andre danske fjorde samt i kystfarvandene omkring Bornholm. Den lader til at være lidt mindre tolerant overfor høje saltholdigheder end en del andre ferskvandsfisk. 

I modsætning til aborre og gedde er brasenen ikke udbredt i farvandene omkring Sydsjælland og Lolland-Falster. Man ved ikke meget om, hvor høje saltholdigheder brasen kan trives i, men i litteraturen kan man læse, at brasen ikke kan formere sig i saltholdigheder højere end 5 ‰. 

I Danmark formodes det, at brasen, der i dele af året lever i brakvand, vandrer tilbage i ferskvand for at gyde, men det er dårligt undersøgt. Vandringer mellem havet og ferskvand er blandt andet observeret i området ved Køge Bugt.   

Der er flest brasener i næringsrige søer

Brasenen trives godt i næringsrige søer og er ofte den fisk, der vægtmæssigt dominerer, når søen bliver meget uklar. Det skyldes blandt andet, at brasenen typisk bliver meget større end skallen. Antalsmæssigt vil der dog stadig være flest skaller. 

Både brasen og skallen klarer sig godt i de uklare søer, fordi de ikke er særligt afhængige af synet for at finde deres føde. Hermed har de en fordel frem for f.eks. aborren, der i langt større omfang bruger synet til at jage. Tilmed er der færre rovfisk, især rovaborrer i det uklare vand, så der er ikke så mange små skaller og brasener, der bliver ædt, og der kan derfor blive mange flere af dem. 

Der er ikke så mange brasener i de mest rene og næringsfattige søer. En teori er, at det skyldes, at brasen gyder sent. Herved vil den spæde brasenyngel være oplagt føde for de rovfisk, især aborren og også aborreynglen, der findes i de klarvandede søer. Skallen gyder tidligere, så dens yngel vokser sig hurtigt større, hvorved de har et forspring frem for brasenens yngel. 

Til gengæld finder man ofte de allerstørste brasener i klarvandede søer, og jo klarere vandet er, jo større er brasenens gennemsnitslige vægt. Den lavere tæthed af fisk i den klare sø giver nemlig bedre vækstbetingelser. 

Brasenen kan vandre ud af søen om vinteren

Brasenen er en af de fiskearter, der kan foretage masse-vandringer ud af søen om vinteren. DTU Aqua har lavet undersøgelser, der viser, at mange brasener vandrer ud af søer og op i vandløb sidst på efteråret. Her står de tæt hele vinteren. I løbet af vinteren og foråret vandrer de tilbage til søen. 

Op mod 50-80 % af brasenbestanden kan vandre om vinteren. Fiskene vandrer formodentlig ud af søen for at undgå risikoen for at blive ædt af søens rovfisk og overvintrende rovfugle, f.eks. skarv. I åen er der ikke så mange rovfisk og fugle, der kan æde dem. Til gengæld er der heller ikke så meget føde at finde i åen, men det gør ikke så meget om vinteren, fordi fiskene ikke har brug for at spise ret meget i det kolde vand. 

En undersøgelse foretaget af DTU Aqua har vist, at det hovedsagelig er brasener under 40-50 cm, der vandrer. Det skyldes formodentlig, at hverken gedder eller skarv kan gabe over de største brasener, der dermed ikke er i fare for at blive ædt, selv om de bliver i søen hele vinteren.

Vintervandring ses især i lavvandede søer, men kan i et vist omfang også foregå i dybere søer. I dybere søer finder man ofte brasener ude på det dybe vand om vinteren, hvor de samler sig i stimer ved bunden.  

Brasenen holder ofte til på bunden

De voksne individer af brasen er ofte tilknyttet den bløde ler- eller mudderbund i søen og foretrækker de dybe områder af søen. Det skyldes blandt andet, at dens føde findes her, især bundlevende smådyr. 

Noget tyder på, at de også er bedst til at søge føde, når der ikke er alt for meget lys, og derfor foretrækker de dybere områder om dagen. Om natten træffes de også på lavere vand, når lysstyrken er tilpas lav. 

Mindre brasener og brasenyngel opholder sig mere på lavvandede områder med plantedække. Læs mere under Føde og adfærd 

Brasenen har varierende krav til temperatur, ilt og pH 

Brasenen trives i ganske varmt vand. Den vokser bedst ved ca. 27 °C og stopper med at søge føde, når temperaturen kommer under 8 °C. 

Brasen kan som flere andre karpefisk klare dårlige iltforhold og kan overleve ved så lidt som 1-2 mg ilt/l, alt efter temperaturen. Hvis der er iltfrit ved bunden, som det kan ske om sommeren i dybere søer, kan brasenen flytte sig opad i vandsøjlen og kan sandsynligvis foretage dyk ned i den iltfrie zone for at æde bunddyr. 

Brasen trives ikke i sure søer (pH under 6). Den klarer sig bedst i søer med pH over 7 og kan fint leve i basiske søer med et relativt højt pH, som f.eks. Store Hulsø ved Bagsværd. 

Alder og størrelse

Brasenen vokser langsomt, især hvis vandet er uklart

Brasenen er den største naturligt forekommende karpefisk i Danmark. Brasenen vokser som regel langsomt, og den opnår derfor først en størrelse på 30-40 cm i en alder af 8-20 år, tidligst i de klarvandede søer. I nogle tilfælde kan brasenen blive op til 60-70 cm og veje op mod 4-5 kg, og rekorden er på godt 8 kg. Hunnerne siges at blive større end hannerne, selvom de vokser lige hurtigt. Brasenen kan blive gammel, op til ca. 25 år.

Hvor hurtigt brasenen vokser afhænger i høj grad af søens miljøtilstand. I meget næringsrige søer med store brasenbestande vokser brasenen langsomt og bliver ikke så stor. Der er derfor typisk mange små individer i de uklare søer. Det sker, fordi der er stor konkurrence om føden, dels brasenerne imellem, men også med andre arter som skallen. Der kan også være færre bunddyr på grund af dårlige iltforhold ved bunden, og brasenerne må så i et vist omfang klare sig med dyreplankton, der ikke giver energi nok til at vokse så meget. 

I klarvandede søer med en god bestand af smådyr i bredzonen vokser de unge brasener godt, og det kan skabe en god bestand af store brasener. Brasenerne vokser også godt og bliver store i klare søer med en stor tæthed af bunddyr på dybt vand og en mindre tæthed af både brasener og karpefisk generelt. 

En brasenårgang kan forsvinde

I nogle søer kan en årgang af brasen helt mangle. Det kan skyldes forskellige forhold, f.eks. at gydningen slår fejl på grund af vejrforholdene. Men derudover er brasenens yngel meget udsat for at blive ædt, fordi de klækkes senere end mange af de andre søfisk. F.eks. er ynglen fra rovfiskene aborrer og gedde klar til at spise brasenens yngel, når den klækker, og den kan være nemmere at spise end skalleynglen, der er større på det tidspunkt. Desuden kan skallens yngel have gjort et stort indhug i søens dyreplankton, når brasenens æg klækker, så der ikke er så meget føde. Så timingen betyder meget for, om brasenyngel overlever. 

Brasenen bliver høj over ryggen

Som yngel ligner brasenen de andre karpefisk i kropsform, f.eks. skalle og flire, men herefter bliver brasenens form fladere og højere over ryggen end de øvrige karpefisk. Ved en længde på 8-10 cm er den tydeligt meget højere over ryggen, hvilket bl.a. betyder, at den ikke er så let at sluge for en rovfisk. På den måde vokser brasenen ud af risiko for at blive spist, når de opnår en vis størrelse. Rovfiskene kan herefter ikke holde bestanden af store brasener nede, og det vil alene være fødemængde og konkurrence med andre fisk om føden, der bestemmer, hvor store de bliver.  

Det forhold, at brasenerne er for store til at blive ædt, er de selv på en eller anden måde bevidste om, idet de ændrer adfærd som store. De bruger ikke tid på at skjule sig og ophører også med at foretage vintervandringer. 

Kønsmodning forskellig mellem hanner og hunner

Brasenen bliver sent kønsmoden. Hannerne bliver som regel tidligere kønsmodne end hunnerne, i en alder af 4-6 år. Hunnerne bliver først kønsmodne et par år senere efter 6-8 år. I søer med dårlige vækstforhold kan det ske, at brasenerne først bliver kønsmodne, når de er op imod 10 år og er ca. 20-30 cm.   

Formering

Brasenen gyder i maj-juni

I Danmark gyder brasenen normalt i sidste halvdel af maj eller i løbet af juni måned. Tidspunktet afhænger af vandtemperaturen, som skal være mindst 12-15 grader, før gydningen går i gang. 

Gydningen foregår over et par dage i stille og varmt vejr. Hvis det er dårligt vejr, kan gydningen blive forlænget. 

Brasenen lægger et stort antal æg, mellem 50.000 og 500.000, alt efter hunnens størrelse. Æggene klækker efter 3-12 dage, og det går hurtigere, jo varmere vandet er. 

Æggene er 1,5-2 mm i diameter og klæber til vegetation eller sten. Larverne er 4-7 mm lange, når de klækkes. De sidder herefter fasthæftet på planter eller sten i nogle dage, hvor de får føde fra blommesækken.

Når ynglen begynder at svømme frit, samler de sig i store stimer, der holder til i bredzonen. Da gydningen og den efterfølgende klækning kan foregå over en lang periode i den samme sø, er det ikke usædvanligt at støde på brasenyngel i mange størrelser på samme tid. 

Gydning på lavt vand

Legen og gydningen foregår i lavvandede områder, oftest på dybder fra 20 til 80 cm. Gydningen foregår ofte i beskyttede områder, hvor der findes vegetation eller stenbund. Men brasenen lader ikke til at stille særligt store krav til gydeområdets beskaffenhed, for brasenen gyder også succesfuldt i søer uden vegetation.

De brasener, der lever i brakvand i fjorde og ved kysten, trækker sandsynligvis op i ferskvand for at gyde, men det ved man ikke meget om. Nogle steder med lav saltholdighed er det muligt, at de kan gyde i det brakke vand. Det kendes f.eks. fra den indre del af Den Finske Bugt, hvor gydningen foregår i havet. 

Hannen forsvarer territorier

Når gydningen nærmer sig, samles fiskene i store stimer. Legen foregår over flere dage, ofte om natten. Hanner af en vis størrelse får hvide gydeknopper eller legevorter i hovedet i den periode. 

Når selve gydningen går i gang, forsvarer de store hanner (over 30 cm) et lille territorium og kæmper mod de andre hanner. Det ses, at en han må afgive sit territorium til en anden han. De mindre hanner (under 30 cm) har ikke mulighed for at forsvare et territorium, men forsøger at følge efter de store hanner og snige sig til at deltage i gydningen. 

Føde og adfærd

Brasenen æder større fødeemner i takt med, at den vokser op

Den første sommer lever brasenynglen først af kiselalger, hjuldyr og små krebsdyr, senere af dafnier og vandlopper. Brasenen kan filtrere vandet gennem sine gæller, der fungerer som en tætmasket si. På den måde kan den filtrere alle de små fødeemner i vandet fra. 

Når den bliver større, begynder den også at tage større smådyr, især dyr fra bunden som f.eks. myggelarver, muslinger, snegle og orme.

Som voksen (større end 30 cm) æder brasenen næsten udelukkende bunddyr, og ofte spiser den kun larver af dansemyg. Den kan også spise dødt plantemateriale og alger fra bunden. 

I perioder, hvor der er meget få bunddyr til rådighed, eller der er store mængder af f.eks. dafnier i vandet, kan den voksne brasen skifte fødevalg og igen filtrere planktondyr fra vandet. Jo større brasenen er, jo større dyr og andet kan passere gennem gælle-sien. Det betyder, at helt små planktonkrebsdyr ryger gennem filtreret og ikke bliver ædt af de største brasener. På grund af bevægelige gællestave kan selv de store brasener dog stadig tilbageholde rimeligt små byttedyr, f.eks. dafnier.

Brasenen hører til de fisk, der lever af smådyr og bliver aldrig rovfisk, dvs. æder andre fisk. 

Som hos andre karpefisk er brasenens mundåbning lille, så den kan ikke gabe over ret store fødeemner. Brasenen har ikke tænder, men i svælget på brasen og andre karpefisk sidder der en række svælgtænder, der kan findele føden, inden den når ned i tarmen. Brasenen og andre karpefisk har ingen rigtig mavesæk, hvor føden bliver fordøjet, inden den når ned i tarmsystemet. De har snarere et langt tarmsystem, og derfor er det vigtigt, at føden er findelt, inden den skal fordøjes. 

En tæt bestand af brasener kan æde så store mængder af bunddyr og andre smådyr, at der ikke altid er nok føde til andre fisk. Det kan betyde dårlig vækst hos brasenen selv og f.eks. have betydning for aborren, der er afhængig af at kunne finde smådyr som myggelarver og snegle og ikke blot planktondyr. Hvis aborren ikke får nok smådyr, kan den ikke vokse sig stor nok til at begynde at æde fisk. Mange brasener i en sø kan derfor resultere i, at der bliver færre store aborrer. 

Brasenen kan suge smådyr op af bunden

Brasenen har en helt speciel mund, der kan skydes ud og bruges til at suge bundmateriale og bunddyr op fra bunden. 

Når brasenen søger føde, står den næsten lodret over bunden og skyder sin mund ned i bundmaterialet. Så suger den bundmaterialet inkl. smådyr ind i munden. Bundmaterialet pustes bagud via gællerne, mens smådyrene bliver tilbage i mundhulen. Når bundmaterialet er grovere, kan kun de fine partikler slippe ud via gællerne, mens de større stykker sediment bliver spyttet ud. På den måde tager det lidt længere tid for brasenen at spise. 

Brasenen hvirvler bunden op

Brasenen hvirvler meget mudder op fra bunden, når den filtrerer bunden for smådyr. Ofte kan man se en lille sky stå bagud af gællerne på en brasen, der æder. På den måde hvirvles en masse af søbundens indhold op, hvilket i sig selv gør vandet mere uklart. Det betyder også, at der kan blive frigivet næringsstoffer, f.eks. fosfor, fra vandet. Det kan især have stor økologisk betydning i lavvandede søer. Her er der større risiko for, at det ophvirvlede materiale bliver ved med at hvirvle rundt i vandet pga. vindens omrøring. 

Når bunden bliver hvirvlet op, har planterne også svært ved at slå rødder. På den måde kan brasenen have en dårlig indvirkning på søens miljø. 

Når en flok store brasener suger føde i bunden, efterlader det ofte store huller eller fordybninger i et område. Det, som brasenen ikke kunne spise, planter, sand osv., ligger spredt udenom hullerne. 

På dybere vand om dagen

Små brasener holder til ved bredzonen, men når de bliver lidt større, opholder de sig oftest i det dybere vand, tæt på bunden. 

Brasenerne opholder sig på det dybere vand i søen i løbet af dagen, men om aftenen bevæger de sig ind på lavere vand på ca. 2 m’s dybde. Om morgenen bevæger de sig ud på dybt vand igen. Det skyldes måske, at brasenen æder bunddyr om dagen og fritsvømmende smådyr om aftenen. Men det kan også være fordi, brasenen søger steder med lavere lysforhold, som passer godt til brasenens syn. 

Selv om de store brasener står på lavere vand om natten, opholder de sig ikke i planterne. I en undersøgelse ved DTU Aqua er det vist, at store brasener i lavvandede søer står i den dybe del af søen det meste af tiden, men spreder sig mere i søen om natten, hvor de også bevæger sig ind på det lavere vand omkring 2 m's dybde.

Aktiviteten er ofte lavest om natten og højst omkring solnedgang og solopgang, især i større søer, hvor brasenen bevæger sig ind på det lavere vand om natten. Disse aktivitetsmønstre er muligvis ikke de samme i lavvandede søer. En DTU Aqua-undersøgelse fra en lavvandet sø kunne således ikke vise nogen stor forskel på aktiviteten i løbet af døgnet.

Som yngel har brasenen et andet mønster. Ynglen opholder sig oftest i bredzonen om dagen og bevæger sig ud i det mere åbne vand om natten for at søge føde. Om natten er risikoen for at blive spist nemlig mindre. 

Brasenen kan vandre langt

Store brasener foretager af og til større vandringer. I en større sø (Untersee-Bodensee på grænsen mellem tyskland, Schweiz og Frankrig) blev det set, at store brasener vandrede flere km til et bestemt område i søen, hvor de samlede sig i store stimer. Det var ikke på grund af gydning, men måske på grund af gode fødeforhold, f.eks. store samlinger af dyreplankton.

I søer i forbindelse med vandløb kan brasenen vandre ud af søen og videre til andre søer. Dette er set mellem nabosøerne Viborg søerne og Loldrup Sø, hvor DTU Aqua har vist at store mængder brasener fra tid til anden skifter sø. I større europæiske floder vandrer brasenerne ud af søerne og opholder sig i de nedre dele af floden, indtil de er gydemodne, hvorefter de efter flere år vandrer tilbage til søerne langs floden for at gyde.

Brasener, der lever i langsomtflydende vandløb det meste af deres liv, kan også foretage større vandringer. I en irsk undersøgelse vandrede brasenerne op til 5 km i døgnet. De bevægede sig mest om natten og opholdt sig mere samlet i et bestemt område af floden om dagen.

Brasener, der lever i brakke kystområder, foretager ofte gydevandringer om foråret op i vandløbene. Her kan de også tilbagelægge større afstande. 

Brasener går i stimer

Små brasener går ofte i stimer tæt på bredden. For yngel og små brasener er stimedannelse vigtig for at prøve at undgå at blive ædt af rovfisk. Mange øjne er nemlig bedre til at holde vagt end få. 

Små brasener kan også forekomme i blandede stimer, f.eks. sammen med skaller. Brasener stimer lige som andre fisk mest om dagen. Om natten opløser stimerne sig, og fiskene er mere spredt i søen. Det skyldes efter alt at dømme, at risikoen for at blive ædt er mindst, når det er mørkt. 

De store brasener har ingen eller kun få fjender, men går også i stimer, selvom de store brasener også kan forekomme alene. I forbindelse med gydningen stimer alle brasener dog. Når gydningen nærmer sig, kan man se store stimer af brasener inde på lavt vand.      

Miljø


Brasenen påvirker søens økosystem og dermed søens miljø på flere måder

Vandet bliver uklart
Små brasener lever af dyreplankton, og en stor bestand af små brasen kan være med til at gøre et stort indhug i dyreplankton. Dette er medvirkende til, at søens vand bliver ved med at være uklart. Det skyldes, at når dyreplankton forsvinder, trives algerne, som gør vandet grønt og uklart. Herved trænger der ikke lys ret langt ned i søen, og det betyder, at søens planter ikke kan gro.

Det samme sker, når større brasener søger føde i bunden. Her er det dog ophvirvlet bundmateriale, der gør vandet uklart. 

Når bunden hvirvles op, hvirvles der samtidig næringsstoffer fra søbunden op, især fosfor. Det giver næring til endnu mere algevækst, og vandet bliver endnu mere uklart. Læs mere under Føde og adfærd. 

Vandplanter forsvinder
Brasenens måde at søge føde på kan også gøre, at søens bundplanter bliver revet løs fra bunden. Kommer der pludselig mange brasener i en sø, kan vandplanterne gå meget tilbage, og søens miljøforhold kan ændre sig betydeligt. F.eks. kan aborrerne få dårligere vækstbetingelser, og der bliver færre store rovaborrer. Bliver der færre rovfisk, kommer der flere skaller og små brasener, hvilket trækker søen i en endnu mere uklar tilstand. 

Aborren kan påvirkes
Større brasener kan også påvirke aborrerne på anden vis. Mange store brasener vil æde så mange bunddyr, at der ikke er nok føde til de andre fiskearter, der også æder bunddyr. Det kan påvirke leveforholdene for f.eks. aborren, der er afhængig af at æde smådyr for at vokse op og blive store nok til at begynde at spise fisk. Brasenen er også fødekonkurrent til ålen. 

Brasenerne bliver fjernet

Brasenerne er altså med til, at søens vand kan blive ved med at være uklart. Derfor prøver man ofte at fjerne brasener, når man forsøger at forbedre søens miljø ved biomanipulation. 

Ved opfiskning i sommerhalvåret er brasenerne ofte svære at fange, fordi de står ved bunden. Derfor kan man fjerne brasener på andre tidspunkter af året. Det kan ske, når brasenerne samles i store stimer ved gydning. 

Man kan også fiske om vinteren, når brasener og skaller samler sig i afløbene fra søen. Læs mere om biomanipulation.

Af Lene Jacobsen, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.  

 

http://www.fiskepleje.dk/fiskebiologi/brasen
24 NOVEMBER 2017