Der er flest store aborrer og mest geddeyngel i klarvandede søer med vandplanter.
Sigtdybden et godt udgangspunkt, når DTU Aqua skal rådgive om fiskebestanden i en sø. Miljøministeriet har også fastsat officielle miljømål for, hvordan sigtdybden skal være i mange søer, dvs. hvor klart vandet skal være.
Sigtdybden er et udtryk for, hvor klart vandet er, og dermed hvor mange alger, der er i vandet. Vandets klarhed betyder meget for sammensætningen af fisk, og man finder ikke de samme fiskesamfund i uklart og klart vand. Kender man søens sigtdybde, har man derfor også en ide om, hvilke fisk, der kan trives.
Mange skaller og brasener i uklart vand
Fiskebestanden i uklart vand er ofte domineret af små skaller og brasener, og faktisk er skalle og brasen med til at holde vandet uklart.
Småskaller lever af dyreplankton, og dyreplankton (f.eks. dafnier) er med til at spise de mikroskopiske planktonalger, som gør vandet uklart. Så når dafnierne selv bliver spist, kommer der flere planktonalger og dermed uklart vand. Brasener er også med til at gøre vandet uklart, når de hvirvler bundmateriale op ved deres fødesøgning.
Flere rovaborrer i klart vand, mens gedden klarer lidt af hvert
Rovfisk dominerer ofte i klarvandede søer. Det skyldes især, at store rovaborrer trives, når der er vandplanter på bunden. Det klare vand sørger for lys til planterne, så de kan vokse.
Gedden trives både i klare og uklare søer. Der er ofte lige så mange voksne gedder i en uklar sø som i en klar sø, men der er flest geddeyngel og mindre gedder i den klare sø. Læs mere om geddeadfærd i klart og uklart vand her.
Flere store fisk i klart vand
Selv om der er flest skaller og brasener i uklart vand, så findes de største individer af disse arter i klart vand. Her har de mulighed for at vokse bedre, fordi de ikke skal konkurrere så meget om føden.
Det gælder også for aborrer, at de største individer findes i klart vand. For gedden ved vi ikke, om de største findes i klart eller uklart vand. Det skyldes, at de fiskeundersøgelser, der ligger til grund for vores viden, sjældent fanger de store gedder. Vi savner derfor mere viden om, hvor de største gedder fanges, og hvor mange der er af dem. Den viden vil man kunne få via systematisk indsamlede fangstjournaler. Læs mere om fangstjournaler her.
Næringsstoffer og alger gør vandet uklart
Der er en klar sammenhæng mellem mængden af næringsstoffet fosfor og vandets sigtdybde. Jo mere fosfor, der er i en sø, jo mindre er sigtdybden, dvs. jo mere uklart er vandet. Det er fordi, næringsstofferne bruges til vækst af de mikroskopiske planktonalger, som gør vandet uklart. I klarvandede søer vil dyreplankton spise løs af algerne og dermed holde vandet klart. I uklare søer bliver dyreplankton spist af småskaller, og algerne har frit spil.
Uklart vand kan også skyldes ophvirvlet bundmateriale og brunt vand
Uklart vand kan også skyldes, at søens bundmateriale (små partikler eller ”mudder”) hvirvler op i lavvandede områder, når det blæser. Bundmateriale kan også blive hvirvlet op, når fisk som brasen søger føde på bunden. Vandet kan også være farvet brunt af humus-stoffer fra bl.a. skovens blade. Det nedsætter også sigtdybden.
Uklart vand stjæler lys fra planterne
Sigtdybden siger noget om, hvorvidt der kan gro undervandsplanter i søen. Lyset kan nemlig ikke trænge ret langt ned i vandsøjlen, når vandet er meget uklart. Undervandsplanterne kræver sollys for at kunne vokse på søens bund, så jo klarere vandet er, jo dybere ud i søen kan planterne gro. Undervandsplanter er vigtige for rovfiskene i søen. Læs mere om, hvorfor undervandsplanter er vigtige, her.
Muslinger kan gøre næringsrige søer klare
Flere steder i Danmark har man oplevet, at meget næringsrige søer med uklart vand pludselig er blevet klarvandede. Det er sket efter, at en fremmed og invasiv art, vandremuslingen, er blevet introduceret. Den lever af de alger, der svæver i vandet, og selv om hver musling er ganske lille, kan de tilsammen æde stort set alle algerne, når der er muslinger nok. Når algerne forsvinder, bliver vandet klart, men næringsstofferne er der stadig. Læs mere om vandremuslinger og de problemer, de kan skabe.
Sådan måler man sigtdybden
Rent praktisk måles sigtdybden ved, at man sænker en hvid skive ophængt i en snor ned i vandet, indtil man ikke længere kan se den. Man trækker skiven op igen, og dér, hvor skiven lige nøjagtig kan anes igen, har man den dybde, der kaldes sigtdybden.
Vær med til at måle sigtdybden i din sø
Du kan tilmelde dig som vandmiljøagent og måle sigtdybden i din sø. På den måde kan du bidrage til, at der bliver indsamlet værdifuld viden om søens miljøtilstand. Det vil forbedre grundlaget for den fremtidige fiskepleje og miljøindsats. Læs mere om vandmiljøagent her.
Læs mere her om fiskearternes krav til levested og vandmiljø
Aborre, Brasen, Gedde, Karpe, Sandart, Skalle, Suder, Søørred, Ål
Ofte stillede spørgsmål
Hvor kan man få det bedste fiskeri, i klare eller uklare søer? Se svaret her.
Kan man selv gøre noget for at ændre sigtdybden og dermed fiskebestanden? Se svaret her.
Hvorfor er der mange store aborrer i klart vand? Se svaret her.
Hvorfor er fiskene mindre i uklart vand? Se svaret her.
Hvordan er rovfiskenes adfærd i uklart vand? Se svaret her.
Ændrer byttefisk adfærd i uklart vand? Se svaret her.
Af Lene Jacobsen, DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer.