| |
Der lever ørreder i næsten alle danske bække og åer med god vandkvalitet.
|
| |
Godt gydegrus for ørreder har samme størrelse som valnødder.
|
Ørredbestandenes størrelse varierer meget fra år til år. Til tider er der mange fisk, og andre gange synes fiskevandet tomt.
På denne side kan du læse mere om faktorer, der påvirker yngel og ungfisk:
Forenklet sagt afhænger ørredbestandens størrelse af:
- Antallet af gydte æg (antal og størrelse af gydehunner).
- Ægkvaliteten.
- Mængden af områder med egnet gydegrus.
- Mængden af egnede opvækstarealer, dvs. skjulesteder.
- Køligt og iltrigt vand.
- Mængden af føde.
- Overlevelsen, herunder antallet af rovdyr (fisk, fugle og pattedyr).
Som eksempler på naturkatastrofer i ørredens verden kan nævnes tilslamning af gydebanker, udskylning af æg fra gydepladser under forårsflom, bundfrysning af gydebanker om vinteren og vandtemperaturstigninger nær den dødelige grænse (cirka 25°C) om sommeren.
De naturlige faktorer kan forstærkes yderligere af menneskelige påvirkninger som hårdhændet vandløbsvedligeholdelse og tilførsel af okker, sprøjtegifte, gylle og andre giftstoffer.
De befrugtede ørredæg dækkes til med grus, så iltrigt vand kan sive gennem gruset.
Det er svært at sige, hvor mange æg der overlever til klækning, men hvis udviklingen er normal, vil 90-95 % af æggene klækkes nede i gruset. Den første tid lever ørredlarverne af indholdet i deres blommesæk. Men så småt begynder de at hapse små insektlarver og sprede sig væk fra gydegruben nede i gruset for at undgå konkurrence om ilt og føde. Når de endelig kommer frem i april vil der være så mange som 20 pr. kvadratmeter.
Læs mere om ørredæg og deres udvikling
De spæde ørredunger opretter straks et territorium. Dets størrelse afhænger af fiskens egen størrelse og af vandløbsbundens fysiske variation, det vil sige om der er grus, sten eller grøde på bunden, grøde langs vandløbets brinker, og buske, træer og planter ud over bredden. Undersøgelser har dokumenteret, at flere ørredunger overlever, når der hænger vegetation ud over bredden, og der er grøde langs bredderne.
I år med meget ørredyngel eller i vandløb med få skjulesteder vil de svagere ørredunger ikke være i stand til at forsvare et territorium. De bliver derfor spist af større ørreder eller jaget bort og må søge længere ned ad ad vandløbet. Her er deres overlevelseschancer ringe, hvis ikke der findes gode levesteder. Det lykkes dog ofte og medvirker til, at alle ørredegnede opvækstområder udnyttes, også langt væk fra selve gydeområderne.
I de første 3 måneder dør op til 2 % af ørredynglen om dagen, svarende til at den oprindelige ørredtæthed efter 3 måneder er reduceret med 85 %. I juli måned, altså cirka 3 måneder efter ørredungernes fremkomst fra gruset, vil der således kun være 15 % tilbage eller 3-4 stk. pr. kvadratmeter.
Ørredungernes territorialitet er dog usvækket, og deres antal falder yderligere. Så når der laves bestandsanalyser i sensommeren og det tidlige efterår, vil tætheder på 0,5-1,5 stk. ½-års ørred pr. kvadratmeter være et godt resultat og tegn på, at vandløbet er et godt opvækststed for ørreder.
Om vinteren, når vandet bliver koldt, og grøde der bliver mindre, er det fortsat vigtigt, at vandløbet har gode skjulesteder i form af underskårne brinker, sten og lignende. I det kolde vand har ørrederne behov for mindre føde, da deres stofskifte er nedsat. Deres territoriehævdende adfærd er derfor nedsat om vinteren.
Læs mere om ørredynglens levesteder
Næste forår, når ørrederne er 1 år gamle og måler omkring 10 centimeter, vil en meget lille andel (få procent) trække til havet som smolt. De resterende (cirka 1 fisk pr. 3,3 kvadratmeter) vokser med alderen og får dermed behov for at større territorium. Kampen om de eksisterende standpladser intensiveres igen, og ørredernes antal reduceres yderligere. Det efterfølgende forår, når fiskene er 2 år gamle og cirka 15 centimeter lange, vil der kun være cirka 1 fisk pr. 6,5 kvadratmeter.
Overlevelsesforløbet kan således sammenfattes på følgende måde: Hvis 2.000 stk. ørredunger pr. 100 kvadratmeter kommer frem af gydegruset i april måned, vil antallet efter ét år være reduceret til cirka 30 stk. 1-års ørreder, som efter yderligere ét år vil være reduceret til cirka 15 stk. 2-års ørreder, altså knap 1 % af det oprindelige antal. Heraf vil skønsmæssigt halvdelen vandre ud i havet som smolt, mens resten bliver i vandløbet som bækørred.
Af Gorm Rasmussen, DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer.