Taskekrabbe. Foto: DTU Aqua

Taskekrabbe

Cancer pagurus

Udseende

Taskekrabben er kendt for den rødbrune farve, som ses på oversiden af skallen. På undersiden har den en lys gullig farve. Skallen er oval og kan blive op til 15 cm lang og 20 cm bred. Skallen har en karakteristik bølget kant.

Krabben har to kraftige klosakse, som har den samme rødbrune farve som skallen, men med sorte spidser. Hannerne har større klør i forhold til kropsstørrelsen end hunnerne. Taskekrabbens ben er dækket af lange stive hår, som hjælper den med at finde føde.

Udbredelse

Taskekrabben er udbredt i store dele af Europa, hvor den findes fra Norges nordlige kyster og ned til atlanterhavskysten samt ved De Britiske Øer.

I Danmark findes taskekrabben i Nordsøen, Kattegat og det nordlige Øresund.

Levesteder og adfærd

Taskekrabben lever typisk på sten- og sandbund. Om sommeren lever den kystnært og kan findes ned til få meters dybde. Om vinteren trækker den ud på dybere vand og findes ved 30-50 meters dybde, men kan leve dybere.

De foretrukne levesteder og vandringen mellem levestederne varierer med både alder og køn. Yngre krabber foretrækker livet ved lavere vand med flere gemmesteder. Hannerne er mere stationære end hunnerne. Hunnerne trækker i gydeperioden mod områder med sand- og grusbund. I disse områder kan op mod 90 % af bestanden bestå af hunner i gydeperioderne.

Taskekrabbernes aktivitetsniveau er bundet til vandtemperaturen. Jo højere temperatur, jo mere aktive er de, og jo mere fødesøgende. Derfor vil krabberne også søge mod de steder, hvor vandet er varmest.

Føde

Taskekrabben lever af en blanding af ådsler og bunddyr som børsteorme og muslinger.

Livscyklus

Taskekrabben starter sit liv med et fritlevende larvestadie, der bevæger sig frit i vandet. I Danmark findes larverne typisk mellem april og oktober. Herefter sætter de sig på bunden og får den mere kendte krabbeform. Her er de dog kun et par mm lange.

Krabbernes vækst er betinget af temperatur og fødetilgængelighed og sker ved skalskifte. For unge krabber sker skalskiftet ofte, men jo ældre og større krabben bliver, jo længere går der mellem, at skallen skiftes. Hos gamle krabber kan der gå op mod tre år mellem skalskift.

Taskekrabben bliver kønsmoden, når den har en skjoldbredde på ca. 12 cm. Dette opnår den typisk i en alder af 5-6 år.

Parringen sker umiddelbart efter, at hunnen skifter skal, hvor skallen er blød, og hunnen er modtagelig for parring. Hannen hjælper hunnen ud af den gamle skal og overfører sperm til hunnens æggeleder, hvor hun kan opbevare den i flere år i en spermlomme. Efter parringen vil hunnens skal hærde, og hunnen kan nu lægge sine æg.

I gydeperioderne vandrer kønsmodne hun-krabber til områder med sand og krus, da de vil ligge delvis nedgravet for at lægge æg. Hunnen lægger omkring 30 mio. æg, som hun holder under halen indtil klækning. I denne periode er hunnerne ikke særlig fødesøgende og bliver derfor sjældent fanget.

Status

Taskekrabben er ikke truet.

Fiskeri

I Danmark fiskes størstedelen af taskekrabberne i tejner, men de kan også fanges som bifangst i net og bundtrawl. Danmark har begrænset fiskeri af taskekrabber sammenlignet med andre nordiske lande. Fiskeriet har været stabilt i mange år med ca. 200-300 tons om året, men er dog stigende.

Fiskeriet af taskekrabber er størst i Norge, Frankrig og England, men der fiskes også i Sverige og Irland. Disse lande fisker i alt ca. 40.000 tons årligt.

Taskekrabben må fiskes hele året, men fiskes mest fra august til november. Fiskeriet afhænger af vandtemperaturen, samt hvilke andre fiskerier der er åbne i perioden.

Hele krabben kan spises, men i Danmark er det i stor grad kun kløerne, der spises. Dette skyldes, at kødet her er hvidt, mens størstedelen af krabbens krop er brunt kød. 

Af Kathrine Habekost Hansen, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer

 

https://www.fiskepleje.dk/fiskebiologi/krabber/taskekrabbe
17 APRIL 2024