Ålen og det omgivende miljø

Ålen er truet.
Ålen er truet, og derfor er der bl.a. indført begrænsninger i ålefiskeriet med åleruser.

Ålen er truet

Alle ål i Europa (og Nordafrika) tilhører en og samme bestand, og denne bestand kan nu betragtes som akut truet. 

Indvandringen af glasål, som direkte bestemmer fremtidens ålebestand, er nu nede på 1-10 % af niveauet fra 1970'erne. Læs mere om ålens bestandsudvikling og internationale tiltag. 

Hvad er årsagen?

Som med mange andre forhold omkring ålens biologi, ved man ikke, hvad hovedårsagen til den manglende tilgang af glasål er. Dog er det oplagt at finde forklaringen i den ødelæggelse af ålens leveområder, der er sket. 

At der bliver fanget rigtig mange ål er også en mulig årsag. Forurening i form af miljøfremmede stoffer, en ny parasit-art, ændringer i havstrømmene og øget prædation har også været diskuteret som medvirkende faktorer. Læs mere om, hvorfor ålen er udryddelsestruet.  

Hvordan beskyttes/forvaltes ålebestanden?

Efter at nedgangen i mængden af glasål var blevet generelt bevist og anerkendt, vedtog EU en europæisk forvaltningsplan for ål, der sigter mod at beskytte ålen mod udryddelse ved at begrænse fiskeriet og beskytte opvækstområder. Læs mere om den danske forvaltningsplan for ål og perspektiverne for genopretning af bestanden.

Af Michael Ingemann Pedersen, DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer.

 

https://www.fiskepleje.dk/Fiskebiologi/aal/miljoe
9 NOVEMBER 2024