Ørredyngel lever ved bredden

Ørredyngel står ofte tæt ved bredden

På denne side kan du læse mere om:

Ørredyngel stiller specifikke krav til deres opvækstområde

Undersøgelser har vist, at den helt spæde ørredyngel stiller særlige krav til de fysiske forhold i vandløbet. Yngelen er især afhængig af lave dybder tæt på brinken.

Mange af de større danske vandløb indeholder stadig strækninger med potentielle gyde- og opvækstområder for ørredyngel. Men kun få ørreder kan leve og overleve her. Det skyldes især, at grøden slås på en uhensigtsmæssig måde.

Ynglen foretrækker lavt vand

En undersøgelse i Gudenåen og Vejle Å viste, at 80 % af den helt spæde yngel opholdt sig inden for de første 20 % af vandløbets bredde.

Samtidig foretrækker den spæde yngel i maj dybder på under 20 centimeter og står kun yderst sjældent på steder, hvor der er dybere end 30 centimeter.

Brinkzonen er specielt vigtigt i store vandløb, hvor den ofte kun udgør en lille procentdel af det totale vandløbsareal. Undersøgelsen viste, at de strækninger, hvor der ikke var lavt vand tæt på brinken, var der altid begrænset eller ingen overlevelse af ørredyngel.

Efterhånden som yngelen vokser, benytter den større dybder, samtidig med at den undgår de laveste dybder under 10 centimeter.

En interessant opdagelse var, at den spæde yngel som regel undgik steder, hvor grøden dækkede mere end 80 % af vandløbsbunden. Især områder tætbevokset med pindsvineknop og vandpest, som kan danne en sivmur i brinkområdet og på bunden. Dette kan skyldes, at vandgennemstrømningen stort set er lig nul i disse områder, hvilket bevirker, at kun få fødeemner driver forbi med strømmen.

En anden årsag kan være, at ynglen opfatter den tætte grøde som en uigennemtrængelig sivmur. Lige uden for sivmuren blev det ofte ret dybt. Dette bevirkede, at der kun var meget få velegnede levesteder på strækninger med meget tæt vegetation i brinkområdet.

Grødeskæring påvirker antallet af ørreder

Denne viden er særdeles vigtig, når man skal planlægge vedligeholdelsen af et vandløb. Når 'åmændene' foretager grødeslåning, vil det ofte være i form af såkaldt strømrendeskæring . Denne metode fremmer netop plantevæksten i brinkområdet, mens planterne midt i vandløbet slås, så der opstår en strømrende. Dette bevirker, at vandløbet bliver smallere og dybere. Man fjerner altså levebetingelserne for yngelen, hvilket selvsagt er fatalt i vandløbenes potentielle gyde- og opvækstområder.

Biologerne anbefaler derfor, at man på strækninger, hvor der findes gydegrus, benytter sig af en kombination af selektiv grødeskæring og totalgrødeskæring, der efterlader korte grødestubbe i brinkzonen. På den måde sikrer man, at den uønskede grøde fjernes, både i brinkområdet og i midten af vandløbet. Dette er vigtigt for at få så lav en vanddybde som muligt. Samtidig skåner man de 'gode' vandplanter, som f.eks. vandranunkel og vandaks. Grødestubbene sikrer, at yngelen stadig kan finde gode skjul langs brinkene.

Selvom strømhastigheden er forholdsvis høj nær overfladen, er der altid pladser med langsom strøm ved bunden, hvor yngelen opholder sig. Dette skyldes, at der som regel altid er forskellige genstande i et varieret vandløb, som skaber strømlæ. Et strømlæ kan skabes af sten, alknuder eller grøde og udgør ofte en god standplads for ørreder. Her kan den stå i læ for strømmen og snuppe den føde, som driver forbi.

For at sikre eksisterende eller forbedre potentielle gydeområder, er det derfor essentielt, at man planlægger, måden, grøden slås på, ud fra de krav ynglen stiller. Kun på den måde sikres en stor overlevelse af ynglen.

De primære faktorer, som sikrer høj overlevelse, er lavvandede opvækstområder i brinkområdet med dybder under 20 centimeter. Brinkområdet bør minimum udgøre 20 % af den totale vandløbsbredde, og samtidig skal det sikres, at der er et godt fald på vandløbet i brinkområdet, så denne ikke gror til.

Kilde

Søholm, M.K. & B.H. Jensen. 2003. Ørredens (Salmo trutta) krav til de fysiske forhold i store vandløg med speciel vægt på yngelstadiet (pdf - 3,1 mb) – Habitatsundersøgelse, sammenfatning af eksisterende viden og anbefalinger til forbedring af ørredbestande på udvalgte åstrækninger. Specialerapport. Biologisk Institut. Odense Universitet (SDU).

Af Finn Sivebæk, DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer.

 

http://www.fiskepleje.dk/Fiskebiologi/oerred/opvaekst/bredzone_yngel
26 APRIL 2019