Arter
På verdensplan findes over 630 arter af rokker, som er opdelt i mindst 26 familier. I danske farvande er der registreret ca. 20 forskellige arter, hvoraf nogle er langt mere udbredte end andre. De fleste af arterne tilhører enten Raja- eller Dipturus-slægten. I Danmark er sømrokken en af de mest almindelige arter.
Udseende
Sømrokken er en rombeformet, mellemstor rokkeart med en mindre snude.
Rygsiden er broget i brune, gule, grå og lyse nuancer med mørke, lyse og slørede pletter. Der kan være stor forskel på farver og mønstre mellem individerne, men de har alle et tværbånd på halen. Ved nogle individer er det mere udtalt end hos andre (Foto 1 & 3).
Foto 1: En stor sømrokkehan hviler sig på bunden i akvariet i Jyllandsakvariet (tv.). En sømrokkehun i Øresundsakvariet svømmer midt i vandet (th.). Der er tydelig forskel på de to individers farve og mønster. Fx er hannens tværbånd på halen mere markante end hunnens. De to billeder viser den store variation hos arten. Fotos: Mette Schiønning (tv.) og Øresundsakvariet, Helsingør (th.).
For at kamuflere sig har sømrokken udviklet modskygge, dvs. at rygsiden er mørk, mens bugsiden er lys.
Som alle andre rokkearter trækker sømrokken vejret gennem fem par gællespalter på undersiden af kroppen (Foto 2). Rokker har desuden en modificeret gællespalte, der kaldes for sprøjtehul. Det sidder bag ved øjet og hjælper yderligere med vejrtrækningen ved at øge vandoptagelsen, når rokken ligger stille på havbunden (Foto 3).
Foto 2: To generationer af sømrokker i Øresundsakvariet med tydelige gællespalter på den lyse bugside. Foto: Øresundsakvariet, Helsingør.
Den totale længde på en rokke måles fra snude til halespids. Hannen bliver maks. 105 cm, mens hunnen kan blive en del større (op til 130 cm). De bliver typisk under 100 cm.
Foto 3: En sømrokke måles og vejes i forbindelse med et af DTU Aquas årlige togter. Foto: Jan Werner Thomsen.
Forveksling
Sømrokken kan nemt forveksles med tærben, også kaldet Ritter (Amblyraja radiata) og den småplettede rokke (Raja brachyura). I Danmark er det især tærben, den forveksles med.
Et karakteristisk kendetegn hos sømrokken er, at den har lyse og mørke tværbånd på halen (Foto 1 & 3), hvilket ingen af de to andre arter har.
Man kan også tælle tornene på sømrokken og tærben for at adskille dem fra hinanden. Sømrokkens midterrække med torne, der flugter fra nakken og ned til den første rygfinne, består af 30-50 torne, mens tærben kun har en midterrække med 11-19 torne. Tornenes udseende er også forskelligt: Sømrokkens torne har en glattere overflade, mens tærbens er mere riflede (Foto 4).
Endnu en forskel er, at tærben krøller sig sammen, som et pindsvin, når den håndteres. Det gør sømrokken ikke.
Foto 4: Sømrokkens torne på halen har en glat overflade (tv.). Tærbens torne har en mere riflet overflade (th.). Fotos: Mette Schiønning.
Sømrokken kan skelnes fra den småplettede rokke ved at kigge på pletterne. Selvom sømrokken kan have mange pletter, vil den aldrig have nær så mange små, sorte pletter som den småplettede rokke.
Udbredelse
Sømrokken er en kystnær art, der lever langs vestkysten af det europæiske og afrikanske kontinent. Udbredelsen strækker sig fra det nordøstlige Atlanterhav ved Island og Nordnorge til Sydafrika.
Dette inkluderer også områder til og med den vestlige del af Østersøen, Middel- og Sortehavet.
I Danmark er sømrokken hyppigst i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat, men den kan forekomme i bælthavene, Øresund og den vestlige Østersø.
Levesteder og adfærd
Sømrokken er en bundfisk (demersal). Den lever ved kontinentalsoklen og -skrænten på blødbund (mudder og sand) og hårdbund (sten og grus) og opholder sig typisk på 10-60 m dybde, men kan forekomme på over 1000 m dybde.
Mærkningsstudier viser, at sømrokken er en forholdsvis stationær art. Som ung bliver den i lavvandede områder, mens voksne individer kan foretage relativt korte vandringer for at finde føde eller på grund af sæsonen. De svømmer ofte ind på lavere vand i sommerperioden og trækker ud på dybere vand i vinterhalvåret.
Sømrokker forekommer ofte i store stimer inddelt i køn og alder. Stimerne kan bestå af tusinder af individer.
Føde
Sømrokken lever typisk af bundlevende krebsdyr og fisk.
Livscyklus
Rokker er bruskfisk ligesom hajer. Andre fisk kaldes benfisk. De fleste benfisk gyder direkte i vandet, hvilket kaldes ekstern befrugtning. Bruskfisk formerer sig derimod ved intern befrugtning.
Rokker lægger enten æg (ovipar) eller føder levende unger (vivipar). Sømrokken er æglæggende og producerer op til 150 ægkapsler om året. I Nordvesteuropa lægger hunnen æg i løbet af foråret. I Middelhavet foregår æglægningen i løbet af vinteren og foråret.
Hunnen lægger et æg ad gangen. Det fæstes til bunden i de kystnære områder og klækker fire til seks måneder senere. Hastigheden på fosterudviklingen afhænger af vandets temperatur.
De mellemstore ægkapsler har korte horn i hvert hjørne og måler ca. 5-9 cm i længden og 5-7 cm i bredden, hvilket gør dem næsten dobbelt så store som tærbens ægkapsler. Ud over størrelsesforskellen har sømrokkens ægkapsel en glat overflade, mens den hos tærben er rillet og minder mere om et vaskebræt (Foto 5).
Rokkens frugtbarhed øges med størrelsen, hvilket vil sige, at hunnen kan producere flere unger, jo ældre den bliver.
Hannen er kønsmoden, når den har en længde på ca. 60-77 cm, mens hunnen er ca. 60-85 cm lang, hvilket svarer til ca. 7-8 år.
Sømrokken kan leve op til 15 år.
Foto 5: Ægkapsler fra en sømrokke (venstre) og fra tærber (midten og højre) fundet ved Vesterhavet. Man kan fornemme, at ægkapslen fra sømrokken er væsentlig større. Foto: Mette Schiønning.
Fjender
Voksne sømrokker er relativt store og har derfor få fjender. De er dog føde for både sæler og mennesker. Unge sømrokker kan være føde for større skader, såsom dværg- (Dipturus batis) og storskade (Dipterus intermedius), samt voksne sømrokker.
Somrokkens ægkapsler bliver spist af både fisk og bløddyr bl.a. de glubske boresnegle.
Status
Sømrokken er listet som ’næsten truet’ på IUCN’s rødliste over truede arter med en nedadgående trend (IUCN står for International Union for the Conservation of Nature).
Læs mere om IUCN’s rødlistede arter.
Fiskeri
Fritidsfiskere i Danmark går sjældent efter sømrokker. Det er også sjældent, at erhvervsfiskeriet går målrettet efter rokker, så de landes oftest som bifangst.
Der er ingen kvote på sømrokker i Danmark, men det er forbudt for EU-fiskerifartøjer at fiske efter sømrokker i Skagerrak og Kattegat (ICES-afsnit 3a).
Det er kun sømrokkens rokkevinger (brystfinner), som spises. Rokkevinger er en populær ret mange steder, såsom Storbritannien, Irland og Middelhavsområdet. Kødet bliver typisk dampet, stegt eller bagt. Der er ingen ben i kødet, da skelettet består af brusk.
Eftersom det kun er rokkevingerne, som spises, hænder det sommetider, at rokkevingerne landes uden resten af kroppen. Det kan gøre det meget svært for at finde ud af, om der er tale om en sømrokke eller en anden rokke eller en tærbe.
Hvis du finder et haj- eller rokkeæg på stranden
Den engelske organisation Shark Trust har siden 2003 kørt et Citizen science program (borgervidenskab), der kaldes ’Den store æggejagt' (The Great Eggcase Hunt). Her kan alle indberette fund af ægkapsler langs de europæiske kyster.
Du har mulighed for at registrere fund af ægkapsler hos Shark Trust, hvis du finder tomme ægkapsler langs stranden i Danmark, eller der sidder ægkapsler fast i dine fiskeredskaber. Dermed bidrager du til videnskaben og kendskabet til hajer og rokker i europæiske farvande.
Her finder du en guide, der kan hjælpe med at identificere, hvilken art ægget stammer fra.
Af Mette K. Schiønning. Institut for Akvatiske Ressourcer, DTU Aqua
Foto øverst: Sømrokke. Foto: Bj.schoenmakers, via Wikimedia Commons
Kilder
Carl, H., Møller, P.R., Kristensen, J.B., Madsen, J.J., Tendal, O.S. & Krag, M.A. 2013. Styrehus Guide – Beskyttede Arter i Fiskeriet. Danske Fiskeres PO, Taulov.
Carl, H. & Møller, P.R. 2019. Sømrokke. I: Carl, H. & Møller, P.R. (red.). Atlas over danske saltvandsfisk. Statens Naturhistoriske Museum. Onlineudgivelse, december 2019.
Ebert, D.A. & Dando, M. 2020. Field guide to sharks, rays & chimaeras of Europe and the Mediterranean. Princeton University Press.
Ellis, J. 2016. Raja clavata. The IUCN Red List of Threatened Species, 2016: e.T39399A103110667.
ICES FishMap Species Factsheet: Thornback Ray
Larsen, E., Dalskov, J., Eg Nielsen, E., Kirkegaard, E., Nielsen, J.W., Tørring, P. & Schou, M. 2013. Dansk fiskeris udnyttelse af discardforbuddet: En udredning. DTU Aqua. DTU Aqua-rapport nr. 275-2013.
Last, P, Naylor, G., Séret, B,. White, W., de Carvalho, M. & Stehmann, M. (Eds.). 2016. Rays of the World. CSIRO publishing.
Shark Trust