Garnfiskeriet efter helt – fangst og bifangst

DTU Aqua har undersøgt, hvad der fanges i garnfiskeriet efter helt i Ringkøbing Fjord, og hvordan en række faktorer omkring fiskeriet påvirker fangsten. Det er sket ved, at DTU Aqua over en årrække (2012, 2014, 2015 og 2017) selv har gennemført forsøgsfiskeri i fjorden og desuden har registreret fangsten, når lokale erhvervsfiskere er på fiskeri.

Der blev fanget 22 forskellige arter i DTU Aquas forsøgsfiskeri med heltgarn. De hyppigste arter i bifangsten var skrubbe, smelt og sild. Der blev fanget betydelig flere skrubber end helt i fiskeriet. Samme mønster sås i det kommercielle heltfiskeri.

I undersøgelsen var der særligt fokus på bifangsten af havørred i heltfiskeriet. Det skyldes, at bestanden af havørred i Skjern Å, det største tilløb til Ringkøbing Fjord, ikke har været gennem den samme positive udvikling, som åens bestand af laks fra påbegyndelsen af udsætninger af vestjysk laks i omkring årtusindeskiftet og frem til 2015. De to arters levevis er meget ens med den undtagelse, at laksene vandrer hurtigt gennem fjorden og vokser op i havet, mens havørrederne bliver i fjorden under deres opvækst. Derfor kan forhold i fjorden, fx fiskeri efter helt, have betydning for bestanden af havørred.

DTU Aquas forsøgsfiskeri viste, at bifangsten af havørreder i heltfiskeriet var mere eller mindre konstant, uanset hvilken fiskerimetode der blev anvendt. Et estimat for den gennemsnitlige bifangst af havørreder i det kommercielle heltfiskeri var 0,52 havørred per tur.

Resultaterne pegede på to tiltag, som i mindre omfang kunne reducere bifangst af havørreder uden at påvirke fangsten af helt negativt:

• Forbud mod brugen af flydende heltgarn.
  Det kommercielle fiskeri efter helt foregår nu overvejende med bundstående heltgarn.
• Begrænsning i fiskeriet efter helt til dybder større end 2 m.
  Det kommercielle fiskeri efter helt foregår nu primært på dybere vand.

Læs hele rapporten om heltfiskeri og bifangst
Læs om heltens biologi

Af Søren Berg og Josianne Støttrup