Rødspætte (Pleuronectes platessa).
Arter
Der findes to arter af rødspætte (slægten Pleuronectes): almindelig rødspætte (Pleuronectes platessa) og Alaska-rødspætte (Pleuronectes quadrituberculatus). Der er dog over 100 andre arter, som før i tiden blev beskrevet som Pleuronectes, men nu er flyttet til andre slægter som f.eks. Liopsetta. Rødspætten kan danne krydsninger med blandt andet skrubben – afkommet kaldes leps.
Udseende
Rødspætten er en højrevendt fladfisk, dvs. at det er den højre side, hvor øjnene også sidder, der vender opad. Det er i modsætning til f.eks. pighvar, som er venstrevendt. Skrubben kan være både højrevendt og venstrevendt. Der findes venstrevendte rødspætter, men de er meget sjældne.
Rødspætten har en glat, brun overflade på øjensiden med spredte orangerøde eller brune pletter, som også går ud på finnerne. Blindsiden (undersiden) er hvid. Bag øjnene findes en buet række af 4-7 benknuder.
Den spæde rødspætteyngel (under ca. 5 cm) kan være vanskelig at skelne fra skrubbeyngel. Den kan kendes på antallet af finnestråler i halefinnen, hvor rødspætten har 19-22 finnestråler, mens skrubben kun har 18. Når ynglen bliver større, får skrubben en ru overflade, hvilket gør den let at kende fra rødspætten, som er glat på oversiden.
Rødspætten kan kendes fra isingen ved at stryge fra halen og mod hovedet. Her vil rødspætten være glat, mens isingen er ru. Isingen har heller ingen benknuder på hovedet.
Rødspætten kan i sjældne tilfælde blive op til 90-100 cm lang og veje op til 7 kg. Den bliver dog sjældent længere end 50 cm.
Udbredelse
Rødspætten er udbredt i det nordøstlige Atlanterhav fra Hvidehavet til Den Engelske Kanal. Desuden findes den ved Grønlands sydspids og ved Island. Den er almindelig i de skandinaviske farvande, særligt i Nordsøen samt i Skagerrak, Kattegat og Østersøen til omkring Bornholm.
Levesteder og adfærd
Rødspætten lever på sandet eller blandet bund fra kysten og ud til ca. 200 meters dybde. Den yngste årgang findes på det helt lave vand, mens ældre individer opholder sig på dybere vand. De fleste voksne rødspætter findes på 10-40 meters vand. Juvenile (unge) fisk foretrækker mudder eller fint sand, mens de ældre årgange mest findes på lidt grovere sediment.
Rødspætter på over 3 cm kan grave sig ned i sedimentet, hvilket giver dem mulighed for at gemme sig for rovdyr. De kan også skifte farve efter den bund, de lever på, og derfor kan de findes i mange farvenuancer.
Rødspætter vandrer ofte ind på lavere vand om foråret og ud på dybere vand om efteråret. Om natten kan de også finde på at trække ind på lavere vand for at jage.
Rødspætten er mere afhængig af saltvand end skrubben, som gerne går i brakvand og endda op i ferskvand. Derfor findes rødspætten ikke i meget brakke områder som f.eks. den nordlige Østersø.
Føde
Inden rødspætteyngelen slår sig ned på bunden, lever den af dyreplankton. Efter bundslåning lever den af børsteorme, små krebsdyr og lidt senere også af muslinger. Store individer kan også æde småfisk og pighuder, som f.eks. søstjerner.
Rødspætter er mest aktive og fødesøgende om natten, mens dagen tilbringes halvt nedgravet i sandet. De bruger synet til at jage, og deres øjne kan bevæges uafhængigt af hinanden.
Livscyklus
Hunnen bliver kønsmoden i 3-5-årsalderen, og hannen i 2-4-årsalderen. Gydningen foregår på 20-40 meters dybde fra november til april afhængig af lokalitet.
I Nordsøen gyder rødspætten i januar-april i den sydlige og centrale del samt øst for England og Skotland. I Kattegat finder gydningen sted fra sidst i februar til først i marts i den sydlige del samt ved den svenske kyst. I Østersøen er gydeperioden fra november til marts, hvilket skyldes, at temperaturen skal være omkring 6°C, og Østersøen har ret lave og konstante temperaturer.
Afhængig af størrelsen gyder hunnen op til 500.000 æg i flere mindre portioner i de frie vandmasser (pelagisk). Saltholdigheden skal være mindst 15 ‰, for at æggene kan flyde. Efter 10-20 dage klækker æggene, og larverne driver med strømmen mod opvækstområderne langs kysten.
Efter 1-2 måneder begynder rødspættelarverne at ændre facon. Det ene øje vandrer op på hovedets overkant, og fisken begynder at svømme med venstre side nedad. Rødspætterne bliver nu til fladfisk, som er tilpasset til at leve og skjule sig på den bløde bund.
Vadehavet er det vigtigste opvækstområde for rødspætteyngel fra Nordsøen. Vigtige opvækstområder i Kattegat og Skagerrak er sandstrandene ved den nordøstjyske kyst og den svenske vestkyst.
Fjender
Gopler kan æde rødspættens æg og larver, der lever frit i vandmasserne. Når ynglen har slået sig ned på bunden, risikerer de at blive spist af krebsdyr som hestereje og strandkrabbe.
Når ynglen bliver større end ca. 5 cm, er det andre fisk, f.eks. torsk, samt fugle og sæler som er rødspættens vigtigste fjender.
Status
Rødspætten er registreret som ikke truet (LC) på IUCN’s liste over truede arter. Den har dog før været overfisket i Nordsøen, Kattegat og vestlige Østersø, og der kan forekomme store mængder af udsmid (discard) i nogle typer fiskeri, som f.eks. rejefiskeriet.
Iltsvind kan også have en negativ påvirkning på føde- og yngleområder hos de voksne fisk, mens stigende temperaturer og marine hedebølger kan føre til dødelighed i områder med mange unge fisk.
Fiskeri
Rødspætten er meget velsmagende med hvidt, fast kød og er en vigtig art i erhvervsfiskeriet. I Danmark blev der i 2024 landet omkring 6.600 ton rødspætter, og det er en af de mest værdifulde fisk i dansk fiskeri, især efter at torskekvoten er reduceret meget i nogle områder. Rødspættefiskeriet udføres oftest med trawl, snurrevod og nedgarn.
Rødspætten fanges i mindre grad i fritidsfiskeriet, som finder sted kystnært i de indre danske farvande og i fjorde. Fritidsfiskere fanger oftere skrubber end rødspætter.
I forhold til bestandsvurdering og forvaltning er rødspætter fra Skagerrak inkluderet i Nordsø-bestanden. Biomassen af denne store bestand er på et rekordhøjt niveau (2024), men der kan være nedgang i populationen lokalt, som det ses i Skagerrak.
Rødspætter i Kattegat er inkluderet i bestandsvurderingen for Østersøen, hvor biomassen af både Østersø- og Kattegatbestanden også er på et rekordhøjt niveau.
I de senere år har der været en meget høj tilgang (rekruttering) af rødspætter ifølge Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES), men indtil videre har man ikke set en vækst i antallet af voksne fisk.
Fiskene i alle bestandene ser ud til at vokse dårligere i disse år. Det kan skyldes stor konkurrence mellem de mange unge fisk. I Østersøen kan det også skyldes, at store områder hvert år rammes af iltsvind, så rødspættens føde går til, og fiskene trækker væk.
Rekruttering af 1-årige rødspætter i Kattegat og Østersøen. Fra Det Internationale Havundersøgelsesråd , ICES. Se kilden til figuren
Opdræt og udsætning af rødspætter
I dag opdrættes og udsættes der ikke rødspætter i Danmark.
Tidligere (fra 1892 til 1958, i 1986 og fra 1988 til 1990) blev der flyttet (omplantet) rødspætter fra Nordsøen til Limfjorden – i den første periode også til andre områder i de indre danske farvande. Ideen bag omplantningerne var at gøre det muligt at udnytte en ellers uudnyttet føderessource i Limfjorden og de indre danske farvande. Omplantningerne stoppede, da man vurderede, at det ikke kunne betale sig.
Fra 1992 til 1996 blev der opdrættet rødspætter til udsætning i Bælthavet og den vestlige Østersø med et ønske om at genskabe rødspættebestanden i området. Bag projektet stod Danmarks Fiskeriforening og Enstedværket i Åbenrå. På grund af varierende opdrætsresultater og mangel på bevillinger ophørte produktionen dog igen i 1996.
Opdateret af Anne-Mette Kroner og Elliot John Brown. Institut for Akvatiske Ressourcer, DTU Aqua
Kilder
Carl, H., LeBras, Q. & Ulrich, C. 2019. Rødspætte. I: Carl, H. & Møller, P.R. (red.). Atlas over danske saltvandsfisk. Statens Naturhistoriske Museum. Online-udgivelse, december 2019.
Brown, E. J., Berg, C. W., Beukhof, E. D., Kokkalis, A., Støttrup, J. G., Egekvist, J., Stounberg, J., Storr-Paulsen, M., & Rindorf, A. (2023). Hypoxia effects on stock assessment: A case study of the South-Western Baltic. DTU Aqua. DTU Aqua-rapport No. 436-2023
Fiskeriet i tal: Landinger, Landbrugs- og Fiskeristyrelsen
Hemmer-Hansen, J., Hüssy, K., Jimenez-Mena, B., Svendsen, J. C., Krüger-Johnsen, M., Støttrup, J. G., Kokkalis, A., Brown, E. J., Mosegaard, H., Nielsen, A., Berg, C. W., & Boje, J. (2024). Improved knowledge for management of flatfish stocks in Danish waters (FORFLAD). DTU Aqua. DTU Aqua-rapport No. 473-2024
ICES (2025). Plaice (Pleuronectes platessa) in Subarea 4 (North Sea) and Subdivision 20 (Skagerrak). ICES Advice: Recurrent Advice. Report.