Udbredelse
Flodkrebsen (Astacus astacus) forekommer naturligt i store dele af Midt- og Østeuropa. Mod vest afløses den af hvidklokrebsen (Austropotamobius pallipes) og mod øst af den galiziske sumpkrebs (Astacus leptodadactylus), men flodkrebsens udbredelse er i dag stærkt begrænset og fragmenteret i forhold til tidligere. Årsagerne til tilbagegangen er dels forringet miljøkvalitet (forsuring, forurening, udledning af næringsstoffer, udretning af vandløb mm.) og dels sygdommen krebsepest, der har hærget i Europa de sidste ca. 150 år. Krebsepest stammer fra Nordamerika og er 100 % dødelig for alle de europæiske arter af ferskvandskrebs. I dag er flodkrebs også under pres pga. konkurrence fra invasive krebsearter, ikke mindst signalkrebs.
I Danmark er udviklingen den samme som på europæisk plan. Tidligere fandtes flodkrebs almindeligt udbredt i alle dele af landet, men i dag er udbredelsen betydeligt mere sporadisk. Vores viden om den nuværende udbredelse er ikke komplet, fordi der aldrig er gennemført en landsdækkende systematisk kortlægning af udbredelsen af krebs herhjemme.
Læs rapport om kortlægning af udbredelsen af alle arter af krebs, herunder flodkrebs, og krebsepest i Danmark, undersøgt i 2020-2021.
Levesteder
Flodkrebsen lever helst forholdsvis tæt på land i søer og damme og træffes ikke på mere end 4-5 meters dybde. Flodkrebsen lever også gerne i større vandløb, i bækken træffer man den sjældent. Flodkrebs stiller store krav til vandkvaliteten og trives bedst i klart og rent vand med udbredt undervandsvegetation og iltrigt vand, helst med et iltindhold på over 5 milligram ilt pr. liter. Desuden skal der være godt med kalk i vandet, helst over 40 milligram pr. liter. Flodkrebs trives dårligt i surt og kalkfattigt vand, bl.a. fordi de skal bruge kalk til fornyelse af skallen ved hvert skalskifte.
Krebsen finder skjul i brinker (stejle områder nær bredden), hvor den kan grave dybe huller, samt under trærødder, sten og lignende. Krebsen tåler kun lidt salt i vandet og kan ikke formere sig eller overleve et skalskifte i vand, hvor der er en saltholdighed på mere end 5 promille.
Æg og yngel samt krebs i skalskiftefasen tåler ikke lav pH (under pH 6) og aluminium i vandet er krebsen heller ikke glad for.
Føde og fødesøgning
Flodkrebsen er mest aktiv om natten, hvor den bevæger sig rundt for at finde føde. Om dagen opholder den sig normalt i sit skjul. Flodkrebsen er i lighed med mange andre krebsearter stort set er altædende. Den æder insektlarver, muslinger, snegle, fiskerogn og gerne også svækkede fisk. Egentlige ådselsædere er flodkrebs kun i mindre grad, mens fx henfaldne blade også gerne ædes. Herudover ynder flodkrebs at æde planter, fx rodskud af vandranunkel, tusindblad, kildemos og kransnål. Ynglen æder hovedsagelig dyrisk føde. Med stigende størrelse får planter større betydning i kosten. Men flodkrebs fortsætter med at være altædende hele livet - når lejlighed byder sig æder de voksne krebs fortsat gerne dyrisk føde.
Fjender
Flodkrebs er udsat for at blive ædt af en række fjender. Rovfisk som aborre og gedde æder gerne krebs ligesom visse fugle og odder også efterstræber flodkrebs. En alvorlig fjende er ål, som kan æde yngel, men også kan angribe flodkrebs i deres huler mens de er bløde efter skalskifte.
Skalskifte og vækst
For at vokse må krebsen skifte den stive skal, som samtidig er krebsens skelet. Den afstøder den gamle skal og har nu mulighed for at vokse indtil den nye skal er færdighærdet efter 8-10 dage. I den periode er flodkrebs meget sårbare overfor fjender og opholder sig derfor det meste af tiden i sit skjul. Yngel af flodkrebs skifter skal 7-8 gange i løbet af det første leveår. I det andet leveår er der 5 skalskifter, hvorimod de voksne hunner kun skifter skal én enkelt gang om året. De voksne hanner skifter normalt skal to gange årligt og opnår derved at blive større end hunnerne.
På grund af skalskifterne vokser flodkrebs i tydelige ”ryk” efterfulgt af en periode, hvor størrelsen forbliver den samme. Den nyklækkede yngel er 8-9 mm og ved første skalskifte vokser den til 12-14 mm. Flodkrebs opnår typisk en størrelse på 2-3 cm efter første år og 5-6 cm efter andet år. Flodkrebsen har de bedste vækstforhold ved 17 - 23°C. Ved temperaturer under ca. 10°C vokser flodkrebs slet ikke.
Formering
For at flodkrebsen skal kunne reproducere sig, kræves en periode på minimum tre måneder med en gennemsnitstemperatur på mindst 15°C i løbet af sommerhalvåret.
Flodkrebs hanner bliver kønsmoden som 3-årig og måler da 7-8 centimeter, hunnerne kønsmodner normalt først et år senere. Parringen finder sted i september-november når temperaturen når under 8°C. Ved parring afsætter hannen en slimkapsel med sæd på hunnen nær æggelederens udmunding. Æggene bliver 3-6 uger senere afsat mellem halefødderne i en slim, der samtidig opløser sædkapslerne, hvorved sædcellerne bliver frigjort og befrugter æggene. Hunnen bærer de 50-350 æg under bagkroppen i et halvt år. Kun 10-20 % af æggene klækker til spæd yngel. Ynglen forbliver fasthæftet til hunnen indtil første skalskifte 8-14 dage efter klækning. Herefter begynder den gradvis at fortage små udflugter bort fra hunnen, og efter andet skalskifte ca. 2 uger senere forlades hunnen endegyldigt.
Sådan kender du forskel på han- og hunkrebs
Af Søren Berg, DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer.
Læs mere
Her finder du mere viden om flodkrebs