Sygdomme hos laks

Fiskeri, forurening, spærringer og udrettede vandløb er langtfra de eneste menneskelige aktiviteter, som truer laksen. Sygdomme kan blive spredt fra ét vandsystem til et andet med udsatte fisk eller hvis smittede fisk flyttes fra ét dambrug til et andet. I dambrugene går fiskene tæt, og det øger risikoen for sygdomsudbrud og smitte til vandløbets vilde fisk

For at reducere risikoen for, at sygdomme bliver spredt mellem forskellige vandsystemer, kan man desinficere udstyr, som har været i kontakt med vandet, såsom fiskegrej, udsætningsspande og fodtøj.

De mest kendt sygdomme, der rammer laks er smitte af parasitten Gyrodactylus salaris, bakteriel nyresygdom (BKD) og Infektiøs Haematopoietisk Nekrose (IHN).

På denne side kan du læse mere om:

Sygdomsbelastning

I dam- og havbrug går fiskene så tæt, at sygdomme hurtigt spredes. Udbryder der først sygdom i et dambrug, er der stor risiko for, at sygdommen spredes til mange fisk på dambruget. I Danmark er dambrug som regel placeret ved vandløb, hvor de tager vand ind, hvorefter vandet ledes tilbage til vandløbet. Der er således stor risiko for, at sygdomme spredes fra dambrug til vandløb.

Det er let at måle effekten af et sygdomsudbrud i dambruget, da man direkte kan se og tælle døde og syge fisk. Derimod kan det være vanskeligt at vurdere effekten af sygdomsspredning fra dambrug på den vilde fiskebestand, da der kun laves relativt få patologiske undersøgelser af vildfisk. Og det er ofte kun ved massiv fiskedød, at man opdager, der er noget galt. En dansk undersøgelse har dog vist, at fisk, udsat på i vandløb med mange dambrug, hyppigere inficeredes med bakterier og parasitter end fisk på mindre belastede lokaliteter (Uldal et al. 1995).

Lakseparasitten Gyrodactylus salaris

I Norge har spredning af den lille snylter Gyrodactylus salaris haft en dramatisk effekt på mange vilde laksebestande. Gyrodactylus blev i 1970'erne indført fra Sverige med inficerede Østersølaks til norske havbrug. Østersølaks har en høj grad af naturlig modstandsdygtighed mod Gyrodactylus, men det gælder ikke norske laks, og specielt ikke lakseynglen. Resultatet er, at en stor del af lakseynglen dør, og laksebestandene i mange elve er gået stærkt tilbage eller er helt udryddet.

I Norge har man efterfølgende forsøgt at udrydde Gyrodactylus ved at behandle hele elvsystemer med giftstoffet rotenon. Rotenon udrydder alt liv i elven, herunder både fisk og Gyrodactylus. Efterfølgende har man udsat uinficerede laks af samme stamme, som i mellemtiden er blevet holdt i fangenskab. I en række tilfælde er det lykkedes at genetablere laksebestanden, men i andre tilfælde er der sket tilbagefald (Buchmann et al. 2000).

I Danmark er Gyrodactylus fundet på laks i Kongeå og Ribe Å. Parasitten er sandsynligvis naturligt hjemmehørende i Danmark, og danske laks kan være resistente mod Gyrodactylus ligesom Østersølaks. Men biologerne har ikke tilstrækkelig med viden til med sikkerhed at kunne sige, om parasitten kan true laksebestanden i danske vandløb.

Gyrodactylus er også fundet på ørreder i Danmark, men der er i øjeblikket ikke tale om nogen faretruende situation, selvom det er tænkeligt, at Gyrodactylus kan have en negativ effekt på nogle ørredbestande (Buchmann et al. 2000).

Bakteriel nyresygdom (BKD)

I 1997 blev der konstateret bakteriel nyresygdom (BKD) i et dambrug ved Karstoft Å, der er en del af Skjern Å systemet. Sygdommen er ikke tidligere påvist i Danmark. Ved efterfølgende løbende stikprøvekontrol af laks opfisket til moderfisk i Skjern Å er BKD endnu ikke fundet hos vildfisk.

Infektiøs Haematopoietisk Nekrose (IHN)

IHN har været kendt i USA og Japan siden 60-erne og blev i 1987 konstateret i henholdsvis Frankrig og Italien. Sygdommen har siden spredt sig til Østrig, Slovenien, Schweiz, Tyskland og Belgien. IHN har aldrig været påvist i Danmark og hele landet er EU godkendt IHN fri zone. Infektiøs haematopoietisk nekrose (IHN) er en virusbetinget sygdom hos regnbueørreder. Virus hører til genus Novirhabdoviridae i Rhabdovirus familien. Virus er beslægtet med viral hae­morrha­gisk septikæmi (VHS) virus.

Egtved virus (VHS) i Danmark er landet opdelt i tre såkaldte veterinærzoner: A, B og C. Zone A har den højeste status og er sygdomsfri. Fisk må ikke overføres fra et område med lavere status til et område med højere status, men gerne omvendt. Det vil f.eks. sige, at fisk fra zone C ikke må overføres til zone A, men fisk fra zone A gerne må flyttes til zone C. Zoneopdelingen er udelukkende beregnet på at beskytte dambrug mod smittefare og tager altså ikke direkte hensyn til vildfisk.

Desinfektion

For at beskytte vildfisk mod sygdomsspredning bør transport af fisk mellem vandsystemer begrænses til et minimum. Sygdomme kan også spredes direkte af mennesker, f.eks. hvis smitstof (bakterier og vira) overføres fra et vandløb til et andet via gummistøvler og lignende. Af samme grund kræver flere lande (f.eks. Norge og Island), at lystfiskergrej desinficeres, inden det bringes ind i landet. Men det er mindst lige så vigtigt, at redskaber og beklædning bliver desinficeret inden for landets grænser, når der er risiko for at bringe smitte fra et vandløb til et andet.

Kilde

  • Buchmann, K., T. Lindenstrøm,  M.E. Nielsen, & J. Bresciani. 2000. "Diagnostik og forekomst af ektoparasitinfektioner (Gyrodactylus spp.) hos danske laksefisk". Dansk Veterinærtidsskrift 21, 15-19.
  • Nielsen, E.E., M.M. Hansen, & V. Loeschcke, 1997. "Analysis of microsatellite DNA from old scale samples of Atlantic salmon: A comparison of genetic composition over sixty years". Molecular Ecology, 6, 487-492.
  • Uldal, A., I. Dalsgaard, C. Dieperink, S. Mellergaard & K. Buchmann. 1995. "Sygdomsstatus hos fisk udsat i dambrugsbelastede vandløb". KVL/DFU. Projektrapport, 26 pp.

Af seniorforsker Anders Koed, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer. 

 

http://www.fiskepleje.dk/fiskebiologi/laks/trusler-mod-laks/sygdomme
23 NOVEMBER 2017