Påvisning af krebsepest

Krebsepestens hyfer (”rødder”), som vokser ind i krebsen, er kun 7-10 µ brede og sporerne 8-15 µ i diameter. De er dermed ikke synlige for det blotte øje, men kan ses i mikroskop. Det er dog ikke muligt med sikkerhed at artsbestemme krebsepest ud fra hyferne alene, da hyferne fra mange arter blandt ægsporesvampene, som krebsepesten tilhører, ligner hinanden.

Sikker diagnose af krebsepest kræver dyrkning af svampen i laboratorie. En ny og meget hurtigere måde at bestemme, om en krebs er inficeret med krebsepest, er ved at udtage vævsprøver fra krebsens skal og søge efter pestsvampens DNA med en såkaldt PCR-metode – samme teknik som eksempelvis bruges til påvisning af Covid19.

Der er visse synlige tegn på infektion med krebsepest, som kan ses hos nogle individer, men en krebs kan godt have krebsepest, selvom den ikke har nogen synlige tegn på infektion. Hos nogle signalkrebs kan man se tydelige afgrænsede mørke (melaniserede) pletter på rygskjold, lemmer eller bug (foto 1).

Foto 1. Signalkrebs med krebsepest som ses som afgrænsede mørke (melaniserede) pletter på rygskjoldet.

Hos flodkrebs ses disse tegn ikke så tydeligt. Derimod kan der nogle gange observeres ændret adfærd hos smittede flodkrebs. De kan blive mere aktive om dagen, gå oprejst (tåspidsgang) og have usikre, krampagtige bevægelser. Symptomerne skyldes, at pestsvampen har angrebet flodkrebsens nervesystem. Efterfølgende massedød blandt flodkrebs er et supplerende tegn.

Det er sjældent muligt at se eller påvise pestsvampen hos døde krebs. Efter at en krebs er død, udkonkurreres pestsvampen hurtigt af bakterier og andre svampe. 

Fund af krebsepest i danske vandløb, undersøgt ved hjælp af eDNA-analyse. Figur fra rapporten: Berg, m.fl.: Kortlægning af udbredelsen af krebs og krebsepest i danske ferske vande, DTU Aqua 2022. Se mere i rapporten.

Tabellen viser danske vandsystemer hvor der er fundet krebsepest.

Af Søren Berg, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.