Laks

Laks. Foto: Finn Sivebæk
Laks (Salmo salar) 

Laksen hører, ligesom regnbueørred og havørred, til familien af laksefisk.

Levesteder

Laksen er udbredt i de åer, elve og floder, der udmunder i Atlanterhavet og i Østersøen. I Danmark forekommer laksen kun i jyske vandløb. Undersøgelser har vist, at der er oprindelige laksebestande i Skjern Å, Varde Å og Ribe Å.

I Europa strækker laksens udbredelsesområde sig fra Spanien i syd til Novaja Semlja i Rusland i nord. I det østlige Nordamerika ligger laksefloderne mellem 43° og 70° nordlig breddegrad.

Efter at de unge laks fra Nordamerika og Europa er vandret fra vandløb og ud i havet om foråret, søger de om sommeren mod fødeområderne i Nordatlanten. Laks fra elve og floder rundt om Østersøen bliver derimod i Østersøen.

Gydning

Laksen gyder i perioden oktober-februar, noget afhængig af vandtemperaturen.

Hunfisken vælger et stryg med hurtig strøm og stenbund som gydeplads. Her graver hun en gydegrube ved at lægge sig på siden og slå kraftigt med halefinnen. Derved hvirvles sten og grus op, så der opstår en fordybning i bunden - en såkaldt gydegrube.

Når hunnen er klar til gydning stiller hun sig i bunden af gydegruben, hvorefter hannen indfinder sig. Mens æggene afgives i en lang stråle, afgiver hannen sin sæd, og de befrugtede æg lægger sig i bunden af gydegruben mellem de store sten. Efter at æggene er lagt, slår hunnen sten og grus hen over æggene med halen, så de bliver tildækket.

Æggene klækker i april-maj, afhængig af vandtemperaturen.

Smoltificering

Efter 1-4 år i ferskvand smoltificerer de unge laks og vandrer mod havet. Ved smoltifikationen sker der en fysiologisk tilpasning til saltvand, og fiskene skifter farve fra en spraglet ungdragt til at være sølvskinnende blanke.

Efter 1½ til 4 år i havet vender laksen tilbage til gydepladserne i vandløbet, hvor den blev klækket eller udsat. Evnen til at finde tilbage til netop fødevandløbet kaldes 'homing'. Små laks, som kun har været én vinter i havet, kaldes 'grilse'.

Undersøgelser har vist, at der eksisterer lokalt adskilte laksebestande. Det betyder, at laks er i stand til at huske den præcise lokalitet i vandløbet, hvor opvæksten skete - et fænomen man kalder 'local homing'.

 

http://www.fiskepleje.dk/Fiskebiologi/laks
23 NOVEMBER 2017