Arter
Den sortmundet kutling (Neogobius melanostomus) er en invasiv art i Danmark. Den blev observeret for første gang i 2008 og har siden etableret sig flere steder i landet.
Der er ifølge Fiskeatlas’ artsliste registreret op til 14 arter af kutlinger i danske farvande, hvoraf sandkutling (Pomatoschistus minutus), sortkutling (Gobius niger) og toplettet kutling (Gobiusculus flavescens) er nogle af de mest almindelige.
Udseende
Sortmundet kutling har et bredt hoved og store brystfinner, som den bruger som støtte, når den ligger på bunden. Den har to tydeligt adskilte rygfinner.
Fisken er grå-beige eller mørk med sorte og brune aftegninger. Farven kan dog skifte meget fra individ til individ, og fiskene tilpasser sig ofte farven på den bund, de er på. I gydetiden er hannen næsten helt sort.
Sortmundet kutling er oftest 10-20 cm, men kan blive op til 25 cm og er dermed den største kutling i danske farvande.
Udbredelse
Sortmundet kutling er ikke hjemmehørende i Danmark og er en såkaldt invasiv art (se afsnittet 'Invasiv art').
Den kommer oprindeligt fra Sortehavet og Det Kaspiske Hav, som er store brakke indlandssøer. Den blev observeret i Østersøen første gang i 1990 i Gdansk-bugten i Polen, hvorfra den hurtigt bredte sig til hele den sydlige østersøkyst. Der er her fundet meget høje tætheder af arten – op til fire individer pr. m2.
Første gang sortmundet kutling blev observeret i dansk farvand var ved Bornholm i 2008, og året efter blev den fundet ved Guldborgsund. I 2010 blev den for første gang fanget af en af de fritidsfiskere, der rapporterer deres fangster til DTU Aquas nøglefiskeriprojekt – det skete omkring Lolland-Falster. Siden spredte den sig til resten af den danske del af Østersøen og op i bælterne og Øresund (ICES, 2022). I 2010 blev den også registreret for første gang i ferskvand – i Sørup Å på Falster – og blot få år efter blev den fundet langt oppe i andre vandløb næsten 10 km fra havet. Seneste nøglefiskertal (Nøglefiskerrapport 2020-2022) viser, at den sortmundet kutling også er fanget i Ålborg Bugt.
Fangsterne i nøglefiskeriet har i de senere år været faldende (Nøglefiskerrapport 2020-2022). Rapporten understreger dog, at det faldende antal kan skyldes fejlrapportering, eller at den sortmundede kutling er blevet registreret under fælleskategorien ’kutlingearter’ (se afsnittet 'Forvekslingsmuligheder').
Forvekslingsmuligheder
Sortmundet kutling forveksles ofte med den hjemmehørende art sortkutlingen (G. niger). Den letteste og hurtigste måde at kende sortmundet kutling på er, at den har en tydelig mørk plet bagerst på første rygfinne (Figur 1). Sortkutlingen har en plet forrest på første rygfinne.
Derudover bliver sortmundet kutling væsentligt større end de øvrige kutlingearter. Den kan blive op til 25 cm, mens f.eks. sortkutling bliver maks. 15 cm, så individer over 15 cm er med stor sikkerhed sortmundet kutling.
Figur 1: Sortmundet kutling med en tydelig plet bagerst på forreste rygfinne. Foto: Jesper Kuhn.
Levesteder og adfærd
Sortmundet kutling er en bundlevende fisk. Den foretrækker stenet bund, men kan også findes på sand- og mudderbund. Den trives ved mange forskellige saltholdigheder og kan leve både i ferske søer og åer og i brakvandsområder som Østersøen. Den vokser dog bedst i brakvand, som den også oprindeligt stammer fra (Sortehavet og Det Kaspiske Hav).
Der kendes endnu ikke til sortmundede kutlinger, som lever i havvand, men forsøg har vist, at i hvert fald voksne sortmundede kutlinger godt kan overleve ved de høje saltholdigheder, der er i havvand. Til trods for dens tolerance overfor forskellige saltholdigheder tyder det på, at det mere salte vand i Kattegat og Nordsøen måske er en naturbarriere for artens videre spredning nordpå – i hvert fald så længe der ikke er så mange sortmundende kutlinger, at de må søge til områder, der ikke er helt optimale for dem.
Sortmundet kutling er også hårdfør over for store temperaturudsving og kan tolerere temperaturer fra -1 til 30 °C. Dog er deres fysiologiske ydeevne størst ved relative høje temperaturer mellem 15 og 28°C.
I yngletiden lever sortmundede kutlinger på lavt vand, men om vinteren søger de ud på dybere vand, højst sandsynligt for at undgå de helt lave vandtemperaturer ved kysterne. Sortmundet kutling er fanget på dybder helt ned til 90 meter.
Sortmundet kutling er en territorial fisk, der aggressivt forsvarer sit yngleområde og sin rede over for andre fisk. Reden består af et fast materiale, som æggene hæftes på – det kan eksempelvis være klippegrund eller sten. Hver han har en rede, hvori en eller flere hunner lægger deres æg. En sådan yngelpleje sikrer en høj overlevelse af afkommet.
Figur 2: Sortmundede kutlinger i en biotop. Foto: Fiskeplejens arkiv.
Føde
Sortmundet kutling lever af bundlevende hvirvelløse dyr. Muslinger, primært blåmuslinger, samt rejer og mindre snegle er blandt dens foretrukne byttedyr. Derfor konkurrerer den især med fladfisk og ålekvabbe om føden i de områder, den har invaderet.
Livscyklus
Hver hun gyder gentagne gange gennem ynglesæsonen, som varer fra omkring maj til september. En hun kan i løbet af sæsonen producere op til 5.000 æg. Hunnerne bliver kønsmodne efter to-tre år, mens det tager et år mere for hannerne. Sortmundede kutlinger kan blive mindst syv år gamle, hvilket undersøgelser fra Danmark bekræfter.
Fjender
Sortmundet kutling er flere steder blevet en vigtig fødekilde for rovfisk, såsom aborre, gedde, pighvarre, torsk, ørred og ål, men også sæler og fugle, f.eks. skarv og hejre, spiser sortmundet kutling (Figur 3).
Figur 3: Torsk (Gadus morhua; t.v.) og pighvar (Scophthalmus maximus; t.h.) med sortmundede kutlinger i mavesækken. Fotos: Mads Christoffersen (t.v.) og Dennis Ulrik Andersen (t.h.).
Invasiv art
Den sortmundet kutling er ikke hjemmehørende i Danmark og er en såkaldt invasiv art. En invasiv art er kendetegnet ved, at den introduceres til et område, hvor den ikke er hjemmehørende, som følge af menneskabte aktiviteter. Her etablerer den sig og får efterfølgende en negativ påvirkning på den lokale biodiversitet.
Når invasive arter, der lever i vand, introduceres til nye områder eller spredes efter introduktionen, er det oftest i ballastvand fra skibe, som ”undslippere” fra hav- eller dambrug eller via infrastruktur, f.eks. vindmøllefundamenter, som kan fungere som ”trædesten” for nyankommne arter.
Det er formentlig via skibes ballastvand, at den sortmundet kutling blev indført i Danmark omkring slutningen af 00’erne.
Status
Ifølge IUCN's rødliste klassificeres sortmundet kutling, som livskraftig (LC) og er dermed ikke i fare for at uddø. I og med at det er en invasiv art opfordrer Miljøstyrelsen til, at man bl.a. kan fiske på arten som en bekæmpelsesmetode i håb om at kunne holde spredningen og antallet lidt i skak.
Fiskeri
Sortmundet kutling har generelt ingen kommerciel værdi i Danmark og Europa (FAO Fiskeristatistik), bortset fra i Det Azovske Hav ved Sortehavet, hvor den typisk saltes og tørres eller ryges.
Under projektet SORTMUND (ledet af DTU Aqua) blev mulighederne for at etablere et fiskeri efter sortmundet kutling undersøgt. Som udgangspunkt er fisken en god og næringsrig spisefisk og egner sig også godt til dyrefoder. Udfordringerne er dog, at mængden, som kan fanges, varierer meget mellem år og områder. Det vanskeliggør logistikken omkring opbevaring og transport til forarbejdning, og gør at fiskeriet ikke kan betale sig. Derudover mangler der udstyr til at forarbejde sortmundet kutling, idet den har en anden form end de fisk af samme størrelse (for eksempel sild), man traditionelt fanger i Danmark. I nogle Østersølande, især i Letland, har man dog haft succes med at etablere et målrettet fiskeri efter sortmundet kutling, hvor arten nu udgør det næststørste kystnære fiskeri (næstefter sild).
Kontakt: Mette K. Schiønning eller Jane Behrens, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer
Læs mere
Kilder
Behrens, J. W., Ryberg, M. P., Einberg, H., Eschbaum, R., Florin, A. B., Grygiel, W., ... & Ojaveer, H. (2022). Seasonal depth distribution and thermal experience of the non-indigenous round goby Neogobius melanostomus in the Baltic Sea: implications to key trophic relations. Biological Invasions, 24(2), 527-541. https://doi.org/10.1007/s10530-021-02662-w
Behrens, J. W., van Deurs, M., & Christensen, E. A. (2017). Evaluating dispersal potential of an invasive fish by the use of aerobic scope and osmoregulation capacity. PLoS One, 12(4), e0176038. https://doi.org/10.1371/journal.pone.0176038
Bjørn, C. & Sivebæk, F. (2015). Sortmundet kutling trækker op i vandløb
Carl, H., Azour, F. & Møller, P.R. (2019). Sortmundet kutling. I: Carl, H. & Møller, P.R. (red.). Atlas over danske saltvandsfisk. Statens Naturhistoriske Museum. Online-udgivelse, december 2019.
Christensen, E. A., Norin, T., Tabak, I., van Deurs, M., & Behrens, J. W. (2021). Effects of temperature on physiological performance and behavioral thermoregulation in an invasive fish, the round goby. Journal of Experimental Biology, 224(1), jeb237669. https://doi.org/10.1242/jeb.237669
ICES. (2022). Workshop on Stickleback and Round Goby in the Baltic Sea (WKSTARGATE). ICES Scientific Reports. 4:77. 56 pp. https://doi.org/10.17895/ices.pub.21345291
Kuhn, J. & Christoffersen, M. (2019). Sortmundet kutling er nu også i Odense Fjord
Pedersen, E. M., Schiønning, M. K., Kokkalis, A., van Deurs, M., Pedersen, M. I., Brown, E. J., Olsen, J., & Støttrup, J. G. (2023). Registrering af fangster med standardredskaber i de danske kystområder: Nøglefiskerrapport for 2020-2022. DTU Aqua. DTU Aqua-rapport nr. 428-2023
Petersen, J.K. (red.), Behrens, J., van Deurs, M., Dinesen, G. Jaspers, C., Møller, L.F. & Plet-Hansen, K.S. (2020). Andre presfaktorer end næringsstoffer og klimaforandringer – vurdering af de invasive arter amerikansk ribbegople og sortmundet kutling. DTU Aqua-rapport nr. 365-2020. Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet. 30 pp. + appendix
Reeh, L. (2015). Kan saltvand bremse den sortmundede kutling?
Støttrup, J., Sparrevohn, C. R., Nicolajsen, H., & Kristensen, L. (2012). Registrering af fangster i de danske kystområder med standardredskaber fra 2008-2010: Nøglefiskerrapporten for årene 2008-2010. DTU Aqua. DTU Aqua-rapport nr. 252-2012
van Deurs, M., Moran, N. P., Plet-Hansen, K. S., Dinesen, G. E., Azour, F., Carl, H., ... & Behrens, J. W. (2021). Impacts of the invasive round goby (Neogobius melanostomus) on benthic invertebrate fauna: a case study from the Baltic Sea. NeoBiota, 68, 19-30. https://doi.org/10.3897/neobiota.68.67340