Brisling. Foto: Hans Hillewaert, WikiMedia Commons

Brisling

Brisling (Sprattus sprattus) 

Arter

Brisling (Sprattus sprattus) tilhører sildefamilien og kaldes undertiden også skarpsild. Den tilhører dog en anden slægt end silden. Brislingeslægten omfatter fem arter, men det er kun den europæiske brisling, som forekommer på den nordlige halvkugle. 

Udseende

Brisling er en lille sølvblank fisk, som meget ligner en almindelig sild, men den bliver ikke helt så stor. En voksen brisling er 10-15 cm afhængigt af, hvor den findes. Eksempelvis bliver brislingen i Østersøen større end brislingen i Nordsøen.

Den tydeligste forskel på sild og brisling finder man på undersiden af fisken (bugen). Hvis man fører fingerspidsen henover bugen på en brisling fra hale til hoved, vil man kunne mærke små skarpe skæl, lidt ligesom en lille sløv sav. Brisling kaldes derfor også skarpsild blandt nogle fiskere.

Udbredelse og levested

Brislingen findes overalt i havet omkring Danmark. Dens geografiske udbredelse strækker sig fra Sortehavet gennem Middelhavet op til de centrale dele af Norskehavet. 

Populationerne af brislinger i Østersøregionen er genetisk adskilt fra dem i Nordsøen, hvilket vil sige, at de stort set gyder hver for sig. 

DTU Aqua har været med til at kortlægge brisling i de indre danske farvande. Disse undersøgelser tyder på, at brislingen er mest udbredt kystnært nord for Fyn og Sjælland og rundt om Læsø. 

Brislingen lever hovedsageligt nær kysten og er en såkaldt pelagisk stimefisk. Det vil sige, at den svømmer rundt i store stimer i vandsøjlen, ofte sammen med unge sild af samme størrelse. Om dagen står fiskene typisk nær bunden, men stimerne opløses ofte om natten, hvor fiskene står mere spredt oppe i vandet. Generelt mener man, at brislingestimerne står dybere om vinteren, men at de også vandrer til lavere vand af og til.

Brislingerne tolererer store udsving i vandets temperatur og saltholdighed. Derfor klarer de sig fint både sommer og vinter i Nordsøens salte vand og i Østersøens brakvand. Brislingen ser også ud til at være relativt tolerant overfor lavt iltindhold, eksempelvis når den opholder sig på dybt vand i Østersøen, muligvis for at undgå torsk og andre rovdyr.

Livcyklus

Brislingen fortager ikke egentlige gydevandringer ligesom sild, men danner lokale gydebestande i forskellige områder. Gydeperioden strækker sig fra om foråret til sensommeren.  

Brislingen kønsmodner tidligt, og i Nordsøen bidrager en betydelig del af en årgang til gydningen allerede året efter, at den selv er blevet gydt. Den er en såkaldt ”portionsgyder” eller ”klatgyder”. Det vil sige, at en fisk kan gyde flere gange i løbet af en sæson, og at den gyder æggene i portioner over en periode.

Æggene er pelagiske, dvs. de flyder rundt i vandet, og larverne driver med havstrømmene, indtil de er store nok til at indgå i en stime. 

Brislingelarve. Foto: Bastian Huwer
Brislingelarve. Foto: Bastian Huwer. 

Tidligere undersøgelser fra DTU Aqua har fastslået, at temperaturen er afgørende for, hvornår brislingen gyder. Undersøgelserne viser også, at der kommer mere brislingeyngel i de år, hvor temperaturen er højere end ca. 5°C i de måneder, hvor æg og larver skal udvikle sig. Derfor kan klimaforandringer potentielt have en positiv indflydelse på brislingebestande i fremtiden.  

Føde

Brisling spiser hovedsageligt vandlopper, men tager også andre små dyreplankton og fiskeæg, hvis muligheden byder sig. Brislingebestande kan faktisk forårsage store udsving i andre fiskebestande, fordi de spiser fiskeæg. Undersøgelser fra Østersøen foretaget af DTU Aqua tyder på, at brislinger og sild i nogle år spiser så store mængder torskeæg, at det kan have stor effekt på torskebestanden.

Fjender

Brislingen spiller en vigtig rolle i fødekæden og er et eftertragtet bytte for mange rovfisk, havfugle og havpattedyr.

Status

Både i Nordsøen og Østersøen ser bestandene af brisling ud til at være i god stand, dvs. der er gydende fisk nok til at opretholde bestanden. Dog er der ifølge Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) indikationer på, at fiskeritrykket i Østersøen er for højt til at være bæredygtigt på lang sigt. 

Fiskeri

Brisling fiskes kommercielt i både Nordsøen og Østersøen, hovedsageligt med flydetrawl. Der fanges årligt flere hundrede tons brisling. Størstedelen landes som industrifisk og laves til fiskemel og -olie.

Fiskeriet er et såkaldt rekrutteringsfiskeri, hvilket vil sige, at den mængde fisk, der må fanges, er meget afhængig af, hvor mange ungfisk der er gydt året før. Det betyder, at der kan være store udsving i bestanden og den tildelte kvote fra år til år. Brislingefiskeriet er af stor betydning for dansk fiskeri og forarbejdningsindustri, og DTU Aquas forskning bidrager til en bæredygtig udnyttelse af brislingebestanden.

Af Mikael van Deurs, Brian MacKenzie og Ole Henriksen, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer

 

https://www.fiskepleje.dk/da/fiskebiologi/brisling
18 JUNI 2024