Der er diskussion om antallet af arter i Gasterosteus-slægten, som den trepiggede hundestejle tilhører. Nogle mener, at der kun er to arter: den vidt udbredte trepiggede hundestejle og den sortplettede hundestejle, der kun lever i den østligste del af Nordamerika. Andre taler for, at der er over 45 arter. Det er især bestande i ferskvand, som kan have meget forskelligt udseende, der er årsag til diskussionen. De bestande, der lever i havet, er meget mere ensartede i udseende.
Det ældste fossil, man har fundet af en trepigget hundestejle, er ca. 13 millioner år gammelt og stammer fra Californien. Den bedømmes til at have levet i havet.
Udseende
Den trepiggede hundestejle har, som navnet antyder, normalt tre pigstråler på ryggen, men der kan også være to eller fire. De to forreste pigge er større end den tredje. Fisken har desuden to kraftige pigge på bugen. Piggene er omdannede finner, og der ses ofte en lille flig af finnehud på bagkanten af piggene.
Alle piggene kan aktivt rejses op eller lægges langs kroppen. Bliver fisken angrebet, rejses piggene som forsvar, og de kan ved hjælp af en lille benplade låses i oprejst stand. Hvis fisken dør, mens piggene er rejst, forbliver de sådan, også efter den er død.
Den trepiggede hundestejle har en langstrakt krop, dog lidt mindre slank end den nipiggede hundestejle. Kroppen er noget fladtrykt, og haleroden er smal. Gatfinnen og den bageste rygfinne sidder langt tilbage på kroppen. Finnerne er normalt kun svagt farvede og derfor ret gennemsigtige. Dens øjne er relativt store.
Trepigget hundestejle har ingen skæl. I stedet er kroppen mere eller mindre beklædt med benplader. Hundestejler, som lever i havet, har ofte flere benplader end hundestejler i ferskvand.
Den trepiggede hundestejle kan veksle en del i farven. Ryggen er mørk, mens siderne enten kan være sølvfarvede (mest i havet) eller mere eller mindre samme farve som ryggen (mest i ferskvand). Bugen er normalt lys. I gydetiden skifter især hannen farve og får rød bug og blålig ryg og sider. Farverne kan blive meget kraftige, næsten selvlysende.
Den trepiggede hundestejle bliver sjældent mere end 6-7 cm lang i ferskvand, mens den i havet typisk bliver lidt større, 8-9 cm, og meget sjældent 10-11 cm.
Udbredelse
Trepigget hundestejle findes på hele den nordlige halvkugle, hvor den lever i både ferskvand og havet i og omkring Nordamerika, Asien og Europa. Den findes så nordligt som Sibirien og Alaska og så sydligt som Korea og Mexico. Den findes i Vest- og Sydgrønland og helt mod nord langs Norges kyster, og den kan træffes i Barentshavet og i begrænset antal ved Svalbard samt omkring Island. Mod syd strækker udbredelsen sig langs Europas kyster helt til Nordafrika i Middelhavet og ind i Sortehavet.
Den trepiggede hundestejle forventes at sprede sig meget længere mod nord grundet klimaforandringerne og at dukke op ved fx Østgrønland og i større antal ved Svalbard omkring 2050. Måske vil den af samme grund blive mindre almindelig i den sydlige del af sit nuværende udbredelsesområde.
I Danmark lever den trepiggede hundestejle i havet, i brakvand og i ferskvand over hele landet. Den findes oftere end andre ferskvandsfisk på vores øer, fordi den kan sprede sig gennem havet. Den er således en af vore allermest almindelige fisk.
Levesteder
Den trepiggede hundestejle kan leve i næsten alle typer vande fra små damme over grøfter, større vandløb og søer til brakvandsområder og havet. I ferskvand foretrækker den vandløb. I havet lever den langs alle vore kyster, men er mest talrig i de indre farvande og Limfjorden. Den træffes dog eksempelvis også langt ude i Vesterhavet.
Den trepiggede hundestejle foretrækker at opholde sig på lavt vand med vegetation, gerne over en blød eller sandet bund. I vandløb fortrækker den steder med strømlæ og vegetation. Den menes at kunne sprede sig over områder med større dybde i havet ved fx at følge med flydende tangøer, der driver af sted.
Føde
Trepigget hundestejle æder primært dyreplanton som fx dafnier og vandlopper samt andre smådyr, vandinsekter og småkrebs. Den kan også æde fiskeæg og -yngel. I Østersøen har man mistanke om, at en stor stigning i bestanden på den måde kan være medvirkende årsag til, at bestanden af gedder er gået tilbage.
Sammenlignet med nipigget hundestejle jager trepigget mere efter sit bytte nær bunden og gerne på steder uden mange planter.
Gydning
Den trepiggede hundestejle er seriegyder, dvs. at den gyder mange gange efter hinanden. Hundestejler, der lever i saltvand, vandrer til ferskvand for at gyde. Gydningen i Danmark forløber normalt i perioden maj – juli, men kan starte tidligere, hvis temperaturen kommer over 12 grader.
Under optimale forhold kan en hun producere op til 15 portioner æg i løbet af gydeperioden. Der er normalt mellem 100 og 240 æg i en portion æg, flest hos store hunner, der har levet i saltvand. En bestand af trepigget hundestejle kan derfor blive særdeles talrig på kort tid.
Hannen bygger en hule eller rede, der kan være op til 10 cm i diameter. Han lokker/puffer en hun ind i reden med en parringsdans, hvor hun lægger æggene. Når hunnen igen har forladt reden, ofte fordi hannen jager hende ud, befrugter han straks æggene. Hvis der er flere hunner i nærheden, kan hannen herefter lokke en ny hun ind. En rede kan ende med at indeholde op til ca. 1000 æg.
Æggene er ca. 1,7 mm store og klækker normalt efter 7-8 dage, men afhængig af temperaturen kan klækningen ske efter bare 4 dage, eller det kan vare op til næsten 4 uger. Larverne er ca. 5 mm ved klækning. Reden samt yngel bliver beskyttet af hannen, som vifter frisk vand til reden og jager andre hanner væk.
Trepiggede hundestejler, der lever i ferskvand, gyder normalt, når de er et år gamle, mens de, der lever i saltvand, ofte er to år gamle, før de bliver kønsmodne. De fleste af de trepiggede hundestejler, som vandrer fra havet til ferskvand for at gyde, dør efter gydningen, mens hundestejler, der lever i ferskvand, kan gyde flere år i træk.
Læs om hundestejle nipigget
Af Søren Berg, DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer.