Fjæsing. Foto: Jan Werner Thomsen

Fjæsing

Den almindelige fjæsing (Trachinus draco)

Arter

Der findes ni forskellige arter i fjæsingfamilien (Trachinidae), hvoraf to lever i Danmark: den almindelige fjæsing (Trachinus draco) og dværgfjæsing (Echiichthys vipera).

Udseende

Den almindelige fjæsing har en langstrakt krop og er mere end seks gange så lang som høj. Den kan blive op til 40-45 cm lang.

Det er en marmoret og farverig fisk med lys bug. 

Den har giftpigge på første rygfinne og gællelågene, der kan forårsage kraftig svie og smerte (Figur 1). 

Fjæsingens giftpigge på første rygfinne. Foto: Mette K. Schiønning. 
Figur 1. Fjæsingen har giftpigge på første rygfinne (venstre) og gællelåg (højre). Foto: Mette K. Schiønning.

Udbredelse

Den almindelige fjæsing er jævnt udbredt i den østlige del af Atlanterhavet. Udbredelsen strækker sig fra Norge og Island i nord, ned langs de europæiske og britiske kyster, til Marokko og Mauretanien i syd. Arten er også udbredt langt ind i Østersøen, Middelhavet og Sortehavet. 

Den er udbredt i hele Danmark, men forekommer især i Kattegat og til dels i den nordlige del af Øresund samt bælthavene.  Den kan forekomme i fjorde, men opholder sig hovedsageligt langs de åbne kyster.

Levesteder og adfærd

Den almindelig fjæsing foretrækker at leve på sand- eller grusbund, men den kan også forekomme pelagisk, dvs. oppe i vandsøjlen.  

I sommerhalvåret findes den på lavt vand, ca. 1-25 meters dybde, hvor den ligger nedgravet i sandet/gruset med sine øjne og mund synligt fremme. I vinterhalvåret trækker den ud på større dybder, hvor den faster vinteren over. Disse sæsonbestemte vandringer er relativt korte. Fjæsingen vandrer altså ikke langt, men inden for det område, hvor den opholder sig. 

Føde 

Den almindelige fjæsing er en glubsk fisk med en god appetit. Den jager hovedsageligt om natten og spiser bl.a. krebsdyr, såsom rejer og krabber, samt kutlinger, tobiser, orme og fladfiskeyngel (Figur 2). 

Voksen fjæsing med fladfiskeyngel i mavesækken. Foto: Steintór Debes
Figur 2. Voksen fjæsing med fladfiskeyngel i mavesækken. Foto: Steintór Debes.

Livscyklus

Den almindelige fjæsing kan blive op til 20 år, hvilket er en relativ høj alder for en benfisk. Den største fanget fjæsing i Danmark var 40 cm og var formentlig mellem 15 og 20 år. 

Fjæsingen er kønsmoden i 2- til 3-årsalderen, hvor den er ca. 14-18 cm lang. Fjæsingen gyder i løbet af sommeren fra juni til august. Æggene og ynglen lever pelagisk, indtil de starter en bundlevende tilværelse. 

Undersøgelser fra Kattegat tyder på, at fjæsingen har størst succes med sin gydning ved vandtemperaturer på ca. 15-18°C og i vand med lav saltholdighed som i Kattegat. 

Fjender

Det er hovedsageligt pighvarrer og slethvarrer, der æder den almindelige fjæsing, men rapporteringer fra fiskere tyder også på, at torsken spiser fjæsinger. 

Status

Ifølge IUCN’s rødliste klassificeres den almindelige fjæsing som livskraftigt (LC), hvilket betyder, at den ikke er i fare for at uddø.

Fiskeri

Fjæsingen er en velsmagende spisefisk, men konsumeres ikke meget i Danmark. Når fjæsingen er omkring 25 cm, er den velegnet som spisefisk. Det svarer til, at den ca. 6-8 år – afhængigt af kønnet.

Fjæsingen fanges fortrinsvis med krog eller bundtrawl og afsættes oftest til Sydeuropa. Der bliver i gennemsnittet landet 1.000-2.000 tons fjæsinger årligt i Europa. I perioden 2013-2016 landede Danmark omtrent halvdelen af de samlede fangster af fjæsinger i Europa (40-62 %), men siden 2018 har Danmark bidraget væsentligt mindre til de samlede fangster i Europa (Figur 3).

Landingsstatistik for fjæsing. Kilde: FAO
Figur 3. Landingsstatistik over den almindelige fjæsing (T. draco) i perioden 2021-2011 i Europa og Storbritannien. Kilde: FAO Fiskeristatistik.

Nordeuropas giftigste fisk

Fjæsinger er Nordeuropas giftigste fisk. Hvis man stikker sig på giftpiggene (Figur 1), kan det forårsage voldsom smerte, betændelse og hævelse. Det er ofte badegæster, der uforvarende kommer til at træde på fisken på havbunden, eller fiskere, som stikker sig i hånden, når de håndterer fangster med fjæsinger (Figur 4).

Som badegæst kan det være en god idé at iføre sig badesandaler med en vis tykkelse, når man bader i områder, hvor fjæsingen forekommer, for at undgå at stikke sig på giftpiggene.

Fjæsingstik. Foto: Jan Werner Thomsen Fjæsingstik. Foto: Jan Werner Thomsen
Figur 4 Et eksempel på en hævet og misfarvet finger efter kontakt med en fjæsing i et fiskeredskab. Hævelsen og smerten opstod omgående efter stikket og fortog sig efter nogle dage. Billedet til venstre er taget lige efter stikket, mens billedet til højre er taget maks. 20 minutter senere. Foto: Jan Werner Thomsen.

Hvis uheldet er ude, bør man omgående nedsænke det berørte område i varmt vand, da det hjælper med at nedbryde giften. Vandet må gerne være min. 40-45°C – eller så varmt, som man kan klare. Det kan derfor være en god idé at medbringe en termoflaske med varmt vand på strand- eller fisketuren, så man hurtigt kan forsøge at neutralisere giften i det berørte område. Ved alvorlige stik bør man søge læge.  

Af Mette K. Schiønning og Jan Werner Thomsen, Institut for Akvatiske Ressourcer, DTU Aqua

Kilder
O. Bagge (2004). The biology of the greater weever (Trachinus draco) in the commercial fishery of the Kattegat. ICES Journal of Marine Science, 61(6), 933-943.

O. Bagge (2006). Den store fjæsing. Fisk og hav (60), 30-37.

C. Krog & H. Carl (2019). Almindelig fjæsing. I: Carl, H. & Møller, P.R. (red.). Atlas over danske saltvandsfisk. Statens Naturhistoriske Museum. Onlineudgivelse, december 2019.

B. Muus & J.G. Nielsen (2006). Havfisk og fiskeri. Gyldendal A/S.

 

https://www.fiskepleje.dk/da/fiskebiologi/fjaesing
18 JUNI 2024