Frivillig mindstemål

Mindstemål er lovmæssigt bestemt ud fra et ønske om, at fisk skal nå at gyde mindst en gang, inden de må hjemtages. Et større mindstemål kan i princippet øge mængden af gydende fisk i søen.  

En beslutning om ændret mindstemål kan ske ud fra især tre betragtninger:

• Fiskene bidrager til gydningen flere år, hvilket kan give mere fiskeyngel til en trængt bestand.
• Fisken får en bedre spiseværdi ud fra en betragtning om, at større fisk er bedre spisefisk.
• Fiskeridødeligheden på bestanden bliver mindre. 

I søer er der lovbestemt mindstemål for sandart, ørred, ål og gedde. For andre fisk, som aborre, er der ikke et lovbestemt mindstemål. Her kan et frivilligt mindstemål sikre, at fiskene når at gyde mindst en gang.

Hvordan fungerer et frivilligt mindstemål?

For et givent fiskevand vedtager man at hæve mindstemålet for en art. Ofte er det lokale fiskeriforeninger eller fiskelaug, som indfører frivilligt mindstemål. Læs om reglerne for frivillig regulering her. 

Virker frivilligt mindstemål?

Udenlandske undersøgelser peger på, at øget mindstemål faktisk øger antallet af fisk, der indgår i fiskeriet. Øget mindstemål kan derfor være en metode til at øge fangsterne af store fisk. 

I visse tilfælde kan et større antal fisk dog medføre, at der skabes øget fødekonkurrence og dermed dårligere vækst i bestanden. Det er typisk blandt de mindre fisk, at væksten er dårligere. I sådanne tilfælde kan det øgede mindstemål få den modsatte virkning af det tiltænkte, dvs. at antallet af store fisk bliver færre. 

Fangstjournaler kan dokumentere effekten af frivilligt mindstemål

For at få indblik i, om frivilligt mindstemål har en effekt, anbefaler DTU Aqua, at man i sammenhæng med frivilligt mindstemål beslutter sig for at indføre fangstjournaler for dem, der fisker på søen. Omhyggeligt udfyldte fangstjournaler kan efter en årrække give dokumentation for effekten af det frivillige mindstemål.Læs om, hvordan man kommer igang med fangstjournaler her.

Eksempler på frivilligt mindstemål