Pighvar

Pighvar (Psetta Maxima). Foto: Per Dolmer
Pighvar (Psetta Maxima)

Pighvarren er en fladfisk og tilhører Scophthalmidae-familien. Familien består af ni arter, bl.a. slethvarren, som alle lever i Nordatlanten og havene omkring.

Udseende

Pighvarren er kendetegnet ved, at den er næsten rund, og større individer har pigge på oversiden. Desuden er den en venstrevendt fladfisk, hvilket betyder, at øjnene sidder til venstre for munden – set forfra. Det er forskelligt fra f.eks. rødspætten, der fortrinsvis er højrevendt.

Hannerne bliver sjældent over 50 centimeter, mens hunnerne kan blive op til 1 meter og veje omkring 25 kilo. Så store fisk er dog meget sjældne, og hunnen bliver sjældent over 70 centimeter.

Udbredelse

Pighvarren lever over et stort område – lige fra Sortehavet i sydøst, i Middelhavet, op langs Europas vestkyst og omkring De Britiske Øer til Færøerne og Island og det sydlige Norge. Pighvarren er tolerant over for lavt saltindhold i vandet og lever derfor som en af de få saltvandsfisk langt ind i Østersøen.

Livscyklus

Pighvarren bliver kønsmoden, når den er 3-5 år. Den gyder i april-august. Hunnen producerer 5-10 millioner æg, afhængigt af fiskens størrelse. De præcise gydeområder kendes ikke, men fra skotske undersøgelser tyder det på, at gydningen i hvert fald i den vestlige del af Nordsøen sker over et ret stort område.

Æggene befrugtes i vandsøjlen, og klækning sker efter cirka 6 døgn. Larven ligner en "normal" fiskelarve, idet øjnene sidder på hver side af hovedet, og den svømmer oprejst.

Pighvar-larven har i modsætning til f.eks. rødspætte- og skrubbelarver en svømmeblære i larvestadiet, som dog forsvinder, når larven metamorfoserer, dvs. forvandler sig fra larve til fisk. Under metamorfosen, som sker i kystnære områder, bliver larven til en fladfisk: venstre øje vandrer over på højre side af hovedet, og pighvarren begynder at svømme på siden som en normal fladfisk. Desuden går pighvarren fra at leve i de åbne vandmasser til at leve på bunden.

Føde

Små pighvarrer (mindre end 5-7 centimeter) lever af rejer, mysider, børsteorme o.l., mens større pighvarrer udelukkende spiser fisk, som kutlinger, tobis og torskefisk. Med sin store mund har pighvarren mulighed for at tage store byttedyr i forhold til sin egen størrelse.

Fiskeri

Pighvarren er en udsøgt spise, og da den ikke er en særlig talrig art, er den ret dyr.

I Kattegat og Østersøen fanges der omkring 40 tons pighvar årligt af danske fiskere, blandt andet som bifangst i tungefiskeriet.

I Nordsøen fanges pighvarren med garn. Der fanges dog også ganske mange som bifangst i det hollandske bomtrawl-fiskeri. De totale landinger fra Nordsøen er omkring 4.500 tons.

Opdræt

Pighvarren har forholdsvis stor betydning som opdrætsfisk i akvakulturen. Siden midten af 1980'erne er der sket en stor stigning i produktionen af pighvarrer på verdensplan. I dag er den totale produktion oppe på 6.000 tons.

Af Claus Reetz Sparrevohn, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.

 

http://www.fiskepleje.dk/fiskebiologi/pighvar.aspx
16 APRIL 2014