Pighvar

Pighvar (Psetta Maxima). Foto: Per Dolmer
Pighvar (Psetta Maxima)

Pighvarren er en fladfisk og tilhører Scophthalmidae-familien. Familien består af ni arter, blandt andet også slethvarren. De lever alle i Nordatlanten og havene omkring.

Udseende

Pighvarren er kendetegnet ved, at den er næsten rund, og større individer har pigge på oversiden. Desuden er den en venstrevendt fladfisk, hvilket betyder, at øjnene sidder til venstre for munden – set forfra. Det er forskelligt fra for eksempel rødspætten, der fortrinsvis er højrevendt.

Hannerne bliver sjældent over 50 centimeter, mens hunnerne kan blive op til 1 meter og veje omkring 25 kilo. Så store fisk er dog meget sjældne, og hunnen bliver sjældent over 70 centimeter.

Udbredelse

Pighvarren lever over et stort område – lige fra Sortehavet i sydøst, i Middelhavet, op langs Europas vestkyst og omkring De Britiske Øer til Færøerne og Island og det sydlige Norge.

Pighvarren er tolerant over for lavt saltindhold i vandet og lever derfor som en af de få saltvandsfisk langt ind i Østersøen.

Livscyklus

I danske farvande bliver pighvarren kønsmoden, når den er 4-6 år. I Nordsøen sker gydningen fra maj til august. I Østersøen sker den fra slutningen af maj til juli. De præcise gydeområder kendes ikke.

Hunnerne producerer i gennemsnit 8-10 millioner æg, som befrugtes i vandsøjlen. Klækning sker efter cirka 6 døgn. Pighvar-larven ligner en "normal" fiskelarve, idet øjnene sidder på hver side af hovedet, og den svømmer oprejst. Larven har i modsætning til for eksempel rødspætte- og skrubbelarver en svømmeblære i larvestadiet, som dog forsvinder, når larven metamorfoserer, det vil sige forvandler sig fra larve til fisk.

Under metamorfosen, som sker i kystnære områder, bliver larven til en fladfisk: venstre øje vandrer over på højre side af hovedet, og pighvarren begynder at svømme på siden som en normal fladfisk. Desuden går pighvarren fra at leve i de åbne vandmasser til at leve på bunden.

Føde

Pighvarren er en rovfisk, som jager om dagen. I modsætning til andre fladfisk er pivhvarren meget aktiv i vandsøjlen, og den tøver ikke med at forfølge sit bytte. Den er smidig og hurtigt, og dens kropsform og farve gør, at den let kan gemme sig i omgivelserne.

Pighvarrens føde varierer efter årstiden, levestedet og livsfasen. Pighvar-larver æder primært dyreplankton, mens de unge fisk (mindre end 3 cm) især lever af mysider, rejer og fisk. I de danske farvande er det især sandkutling, i Nordsøen især guldlaks og i Østersøen især østersøbrisling. 

Større pighvarrer æder hovedsageligt fisk, som kutlinger, tobis og torskefisk, men også fx rejer og krabber. Med sin store mund har pighvarren mulighed for at tage store byttedyr i forhold til sin egen størrelse.

Fiskeri

Pighvarren er en udsøgt spise, og da den ikke er en særlig talrig art, er den ret dyr.

Pighvar fanges hovedsageligt som bifangst i tunge- og rødspættefiskerier. De samlede officielle fangster i europæiske farvande er ca. 4.000 tons om året.

Opdræt

Pighvarren har forholdsvis stor betydning som opdrætsfisk i akvakulturen. Siden midten af 1980'erne er der sket en stor stigning i produktionen af pighvarrer på verdensplan. I dag er den totale produktion oppe på 6.000 tons.

Af Mads Christoffersen, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.

 

http://www.fiskepleje.dk/fiskebiologi/pighvar.aspx
1 NOVEMBER 2014