Krebs

Flodkrebs
Flodkrebs (Astacus astacus)

Krebsen forekommer i store dele af Europa, men udbredelsen er stærkt begrænset på grund af forsuring, forurening og især sygdommen krebsepest samt udvaskning af næringsstoffer til søer.

Krebsen er vidt udbredt i Danmark. Den lever tæt på land i søer, damme og vandløb med rent og iltet vand, men trives også i surt og kalkfattigt vand.

Levesteder

Krebsen finder skjul i brinker (stejle områder nær bredden), hvor den kan grave dybe huller, samt under trærødder, sten og lignende. Den går ned på en vanddybde indtil 4-5 meter. Krebsen tåler kun lidt salt i vandet og kan ikke formere sig eller overleve et skalskifte i vand, hvor der er en saltholdighed på mere end 5 promille. Krebsen kræver meget ilt i vandet, hvor den lever, helst over 5 milligram ilt pr. liter. Desuden skal der være godt med kalk i vandet, helst over 40 milligram pr. liter.

Æg og yngel samt krebs i skalskiftefasen tåler ikke lav pH (under 6) og aluminium i vandet er krebsen heller ikke glad for. For at flodkrebsen skal kunne reproducere sig, kræves en periode på minimum tre måneder med en gennemsnitstemperatur på mindst 15°C i løbet af sommerhalvåret. Flodkrebsen har de bedste vækstforhold ved 17-20°C.

Føde

Krebsen er mest aktiv om natten, hvor den stort set er altædende. Den æder insektlarver, muslinger, snegle, fiskerogn, svækkede fisk samt rodskud af vandranunkel, tusindblad og kransnål. Til gengæld er krebsen selv udsat for at blive ædt af aborrer, gedder og ål.

Skalskifte

For at vokse må krebsen skifte sin stive skal. Fra den smider den gamle skal, til den nye er færdighærdet, går der 8-10 dage. Kun i denne periode uden skal kan krebsen vokse. Ungkrebs skifter skal 7-8 gange årligt, hvorimod de voksne hunner skifter skal en enkelt gang om året. De voksne hanner skifter skal to gange årligt og opnår derved at blive større end hunnerne.

Formering

Krebsen bliver kønsmoden som 3-årig og måler da 7-8 centimeter. Parringen finder sted i september-november, hvor hannen afsætter en slimkapsel med sæd på hunnen nær æggelederens udmunding. Æggene bliver 3-6 uger senere afsat mellem halefødderne i en slim, der samtidig opløser sædkapslerne, hvorved sædcellerne bliver frigjort og befrugter æggene. Hunnen bærer de 50-350 æg under bagkroppen i et halvt år. Omkring 10 % af æggene overlever.

Af Finn Sivebæk, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer. 

 

http://www.fiskepleje.dk/fiskebiologi/krebs
23 NOVEMBER 2017