Vådområder og vandløbsprojekter kan medføre uforudsete negative effekter på fiskebestandene

Iltsvind i vådområder kan medføre fiskedød

Etablering af vådområder og genslyngningsprojekter vil ofte hæve vandstanden i både vandløbet og den tilknyttede ådal. Det har den umiddelbare fordel, at der helt eller delvist kan genoprettes nær-naturlige hydrologiske forhold. Dette er ofte en forudsætning for at skabe de nødvendige fysiske forbedringer i selve vandløbet samt i overgangszonen mellem vandløbet og ådalen. I mange gennemførte vandløbsprojekter er bunden f.eks. ikke blevet hævet til et naturligt niveau, ligesom genoprettelsen af naturlige faldforhold, underskårne brinker og dybdevariation oftest bliver fravalgt af hensyn til de eksisterende afvandingsinteresser og en begrænset projektøkonomi. Særligt vekslingen mellem brede, lavvandede hurtigt strømmende stryg og dybere langsomt flydende partier er en stor mangelvare i mange genopretningsprojekter.

I vådområdeprojektet ved Lyngbygård Å er der i flere tilfælde dokumenteret iltsvind i vandløbet når vandet fra engene løber tilbage i åen.

Genslyngning er som udgangspunkt godt

Som udgangspunkt har genslyngning af vandløb ingen negativ effekt på vandløbskvaliteten, men i nogle situationer kan de lokale forhold medføre en øget risiko for skadelige påvirkninger af vandmiljøet og fiskebestandene. Der er de senere år set en række eksempler på vandløbs- og vådområdeprojekter med en uventet negativ effekt på miljøtilstanden i vandløbet, herunder fiskedød. Det bør derfor altid undersøges, om det konkrete projekt kan risikere at medvirke til iltsvind, øget vandtemperatur og fiskedød efter genslyngning af vandløb og ved etablering af vådområder i ådalene. I de målsatte vandløb er der krav om naturlige bestande af såvel fisk som smådyr (vandløbsinsekter). Både fiskene og smådyrene stiller krav om rent vand og gode iltforhold, og når disse ikke er opfyldt, kan det ikke forventes, at der kan opnås opfyldelse af miljømålene.

Iltsvind i vandløb - sådan kan det opstå

Dræning

Hovedparten af de danske ådale er stærkt regulerede og drænede med henblik på at optimere den landbrugsmæssige drift og udnyttelse af de ånære arealer. I ådale med et højt indhold af organisk stof har afvandingen af tørvejorderne medført omfattende sætninger, idet iltningen medfører biologisk omsætning af de kulstofrige jordlag.

Derved er der ændret fundamentalt på den ligevægt som findes i naturlige ådale, hvor vandløbet altid løber i det laveste tracé i terrænet, mens sedimentaflejringer og opbygning af organisk materiale primært sker uden for vandløbsprofilet.

Oversvømmelser

I ådale, hvor terrænet omkring vandløbene har sat sig pga. dræning, er der øget risiko for oversvømmelser om sommeren, hvor vandet er varmt og kan indeholde mindre ilt og den mikrobielle omsætning samtidig er høj.

I disse tilfælde kan der opstå situationer, hvor en stor del af afstrømningen foregår på terræn udenfor vandløbsprofilet. Herved skabes optimale forudsætninger for et højt iltforbrug. Dette skyldes, at der er høj mikrobiel aktivitet i og på overfladen af de mange planter og planterester i ådalen, hvorved vandet på terrænet bliver iltfattigt eller i nogle tilfælde iltfrit.

I de tilfælde hvor vandet finder tilbage i vandløbsprofilet i et enkelt eller få punkter, opstår problemerne med iltsvind, fordi vandløbet ikke kan bidrage med tilstrækkeligt iltholdigt vand til fortynding.

Iltloggere er et vigtigt redskab til at dokumentere vandløbenes miljøtilstand. Her ses en iltsvindshændelse fra Lyngbygård Å, hvor nedbør oversvømmer engene og efterfølgende medfører kraftigt iltsvind i åen.

Udtørrede tørvejorde

Udover ovenstående er der også eksempler på, at udtørrede tørvejorder i ådalen, kombineret med intense nedbørshændelser, kan skabe iltfrie forhold i vandløbet. Mekanismen bag dette vurderes at være, at det iltfattige/-frie vand i ådalens jordmatrice ved intens nedbør bliver trykket ud i vandløbet gennem brinker, dræn og grøfter.

Påvirkningen fra nedbøren forventes at være særlig kraftig i de ådale med sprækkedannelse forårsaget af udtørrede tørvejorder. Når nedbøren infiltrerer jordmatricen, presses det iltfattige vand ud hvorved der sker en akut sænkning af vandløbets iltniveau. Ved disse hændelser er der i flere tilfælde også observeret kraftigt humusfarvet og lugtende vand.

Eksemplerne Lindenborg Å, Alling Å og Elverdamsåen

Ovenstående hændelser er der efterhånden en del eksempler på og det er derfor et vigtigt opmærksomhedspunkt ved planlægning af fremtidige projekter i ådalene. I de værste tilfælde er der konstateret kraftigt iltsvind med fiskedød til følge. Det er f.eks. sket i Lyngbygård Å, Alling Å og Elverdamsåen:

• I sommeren 2005 blev der ved oversvømmelser i Lindenborg Ådal i Nordjylland fundet meget lave iltværdier i åen, helt ned til 2 mg ilt pr. liter, hvilket er dødeligt for ørred inden for få minutter.
• En omfattende fiskedød i Alling Å på Djursland i juli 2014 skyldtes, at der efter et skybrud og oversvømmelse af ådalen løb iltfattigt og varmt vand ud i åen. Der har siden 2014 fortsat været problemer med lavt iltindhold i åen.
• I sommeren 2023 blev der fundet adskillige døde havørreder i Elverdamsåen og også her var dødsårsagen relateret til lave iltniveauer i vandløbet.

Ved alle de ovenfor nævnte eksempler kunne punktkilde-forurening med f.eks. gylle eller spildevand afvises.

Foruden disse eksempler er der også kendskab til hændelser med meget lave iltniveauer i f.eks. Lyngbygård Å, Stavis Å og Binderup Å. Mange af de kendte eksempler med iltsvind i vandløb er opstået efter etableringen af vådområder og lignende indsatser, hvor vandstanden i vandløbet er hævet, mens større dele af ådalen har været påvirket af væsentlige sætninger. Herved øges risikoen for at, projekterne fører til hændelser med iltsvind i vandløbet.

Ved lave iltkoncentrationer dør langt de fleste af vandløbets fiskearter

Planter

Grødesammensætningen i de regulerede danske vandløb kan yderligere være med til at forstærke mekanismerne bag de observerede iltsvindshændelser.

Det skyldes, at årtiers hårdhændet vandløbsvedligeholdelse har favoriseret arter med hurtig vækst og genvækst (typisk enkelt og/eller grenet pindsvineknop) og dermed homogeniseret plantesamfundene.

Udover evnen til hurtig genvækst efter en grødeskæring har disse arter også en væsentlig påvirkning på den hydrauliske modstand i vandløbet.

Det betyder, at vandstanden i vandløb, der er dominereret af disse arter, ofte vil stige kraftigt, når vedligeholdelsen stoppes eller reduceres kraftigt.

Klimaforandringerne

I forhold til mekanismerne bag de observerede iltsvindshændelser, er der således tale om forhold, der direkte kan relateres til de topografiske ændringer, som det dyrkede og regulerede kulturlandskab har påført den naturlige balance mellem vandløb og ådal.

De observerede hændelser med iltsvind i naturlige vandløb og ådale er således ikke tidligere blevet beskrevet i litteraturen.

Det skal hertil nævnes, at problematikken med alt sandsynlighed forstærkes af klimaforandringerne, hvor varme, tørre somre med længerevarende tørke, vekslende med intense nedbørshændelser, forventeligt bliver mere hyppige.

Indskudte søer i vandløbene er et stort problem for vandrefisk

Foruden problematikken med iltsvind kan der også opstå indskudte søer i ådalene. Dette skyldes ligeledes de store sætninger, som har ændret fundamentalt på den naturlige terrænmæssige ligevægt mellem vandløb og ådal.

Hvis vandstanden i vandløbet hæves, kan der derfor opstå store indskudte søer, som ikke oprindeligt har ligget i ådalen. For vandrefiskene er det særligt et problem når vandløbene helt eller delvis løber gennem søerne. Dette er f.eks. sket ved Årslev Engsø ved Aarhus Å og ved Hestholm Sø ved Skjern Å, hvor de nye indskudte søer er opstået som følge af genopretningen af nær-naturlige hydrologiske forhold i ådalen.

Sådanne kunstigt opståede søer har en potentielt kritisk negativ effekt på særligt bestandene af vandrefisk, hvilket DTU Aqua har dokumenteret gennem flere studier.

Det er særligt et problem for de smolt, som vandrer mod opvækstområderne i havet. Størstedelen af smoltene dør ved passage af lavvandede indskudte søer i vandløb. Det har en væsentlig negativ påvirkning på muligheden for at sikre sunde fiskebestande. Uden sunde fiskebestande er det ikke muligt at opfylde vandrammedirektivets miljømål, ligesom habitatdirektivets krav om gunstig bevaringsstatus for fiskearter som f.eks. laks afhænger af sunde og selvreproducerende fiskebestande.

Hestholm Sø er en kunstigt dannet sø, som ikke oprindeligt har været en naturlig del af Skjern Å-dalen og derfor har store negative konsekvenser for vandrefiskene. Søen er opstået fordi de tørveholdige jorde i ådalen havde sat
sig og særligt i området omkring Hestholm var dette meget markant.

DTU Aquas anbefalinger til genopretning af vandløb og ådale

• Det bør undgås, at hævning af vandstanden i forbindelse med vandløbsprojekter skaber indskudte søer i vandløbet. Risikoen vil ofte kunne bedømmes tidligt i projektforløbet på grundlag af forholdsvis simple analyser af terrænforholdene.

   

• Vær opmærksom på, om projektet øger risikoen for at der kan opstå iltsvind i vandløbet. Dette kan undersøges ved analyser af de historiske kort og terrænmodeller kombineret med vandspejlsberegninger for det foreslåede projekt. Hvis projektet øger risikoen for iltsvindshændelser, bør projektet tilpasses så negative påvirkninger på vandmiljøet så vidt muligt undgås.

   

• Sørg for, at fremtidige projekter sikrer genskabelse af naturlige variationer i vandløbenes bredde, dybde og hældning. Det vil ikke kun forbedre geniltningen, men også den fysiske variation, hvor f.eks. lavvandede stryg genskaber naturlige gyde- og opvæksthabitater for en række fiskearter.

   

• Genetablering af træer langs med vandløbene og i ådalene kan desuden bidrage til at begrænse uønsket grødevækst samt øge den fysiske variation og understøtte smådyrsfaunaen med tilførsel af dødt ved, nedfaldne blade og trærødder, der vokser ud i vandløbet.

   

• Generelt bør der altid iværksættes et moniteringsprogram, der dokumenterer de eksisterende forhold vedrørende vandløbsfaunaen og iltforholdene forud for igangsætning af større projekter i ådalene samt følger op med undersøgelser af de ændrede forhold efter gennemførelsen. Kun på den måde kan vi blive klogere, og kun på den måde kan vi justere på forholdene, hvis de viser sig at resultere i uforudsete negative effekter.

Af Bjarke Dehli og Finn Sivebæk, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressource

Links vedr. emnet

Notat om Iltsvind Lindenborg

Notat om Lindenborg Å - iltsvind og grødeskæring

Notat om Iltsvind Alling Å

Iltsvind i vandløb - oplæg Bjarne Moeslund-WSP-2025

Iltsvind og klima- oplæg Bjarne Moeslund-WSP-2025

Vandportalen-iltloggere online målinger i mange forskellige vandløb

Hestholm Sø i Skjern Å-vandsystem - notat

Årslev Engsø - De fleste ørreder dør i Årslev Engsø 

Egå Engsø - Vådområde ødelagde bestanden af havørred

I de senere år er der anlagt en del vådområder ved vandløbene i Danmark for at reducere udledningen af næringsstoffer som fosfor og kvælstof til sø og hav. En del af næringsstofferne omsættes i vådområderne, i stedet for at blive udledt. Det nedsætter algevæksten i havet pga. mangel på næringsstoffer. Dermed reduceres risikoen for iltsvind i fjordene og havet, når algerne dør, og ilten bliver brugt til at nedbryde algerne.

Der er flere måder at skabe vådområder på, og de kan enten have en positiv, neutral eller negativ virkning på de vandløbsfisk, der naturligt hører hjemme i vandløbet. Vi fortæller her om de tre typer af vådområder, hvor der kan forventes en effekt på vandløbets naturlige fiskebestand, og hvor effekten er undersøgt.

Download oversigtsartikel om vådområder og vildfisk og notatet Fiskepassage af vådområder.

Der er mere information om vådområder på Miljøstyrelsen, også om de typer, der ikke forventes at påvirke fiskebestandene.

Genslyngede vandløb Med ”naturlige” gydestryg og periodevist oversvømmede ådale.   Generelt godt for vandløbsfiskene: - Ubetydeligt tab af vandrefisk - Flere gydeområder - Mere yngel - Flere levesteder - Mere naturligt plante- og dyreliv   I sjældne tilfælde fiskedød pga øget vandtemperatur, iltsvind mv.	Søer direkte i vandløb Med hele vandløbets vandføring ledt igennem en sø.   Generelt stor negativ påvirkning af vandløbets fisk: - Tab af vandrefisk, fx smolt - Evt. tab af gydeområder - Tab af levesteder - Unaturlig vandtemperatur - Unaturlige iltforhold - Unaturligt plante- og dyreliv - Uklart vand nedstrøms sø (alger)	Søer ved siden af vandløb Med lille vandindtag fra vandløb og uden væsentlig opstuvning af vandløb.   Begrænset påvirkning af vandløbets: - Vandrefisk, fx smolt - Gydeområder - Levesteder - Plante- og dyreliv - Temperatur- og iltforhold - Vandkvalitet nedstrøms sø (alger)
Læs mere...	Læs mere...	Læs mere...